Annonce
Danmark

Nyt flertal vil have loft over kviklånsrenter: Rente på 800 procent er ikke fair

Nemme penge er dyre penge. Nu tegnes der et flertal i Folketinget for at få lagt et loft over rentesatsen på kviklån. Blandt andre Dansk Folkeparti har skiftet holdning til rentespørgsmålet efter en dom i maj, som slog fast, at en rente på 750 procent ikke er åger. Arkivfoto: Mads Nissen
Da SF i 2017 foreslog et loft over årlige omkostninger på lån på 15 procent plus diskontoen, var det kun Enhedslisten og Alternativet, der støttede det. Men nu har Dansk Folkeparti og Konservartive skiftet mening, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger til Børsen at han vil søge bred politisk opbakning til at få indført et loft.

Et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved forbrugslån er blevet diskuteret i årevis på Christiansborg. Senest blev SF's forslag om et sådant nedstemt i 2017. Men nu blæser der nye politiske vinde. Flertallet er skiftet, og partier som Dansk Folkeparti og Konservative har skiftet mening. Hos Dansk Folkeparti forklarer erhvervsordfører Hans Kristian Skibby blandt andet holdningsskiftet med, at Finans Danmark i foråret meldte ud, at organisationen støtter et loft over ÅOP på 50 procent. Men der er flere grunde.

- Der har været et valg, og vi vil gerne være en del af en aftale fremfor at stå udenfor. Samtidig kom der en dom i maj, som siger, det ikke er et brud på ågerloven at opkræve en årlig rente på 750 procent. Hvis det ikke er åger, er det hamrende vanvittigt. Kviklånsmarkedet er eksploderet i omfang. Det giver god mening at få lavet indgreb, der sætter en stopper for det, siger Hans Kristian Skibby.

Dansk Folkeparti foreslår en grænse på 40-60 procent i ÅOP. SF og Socialdemokratiet har tidligere foreslået et ÅOP loft på 15 procent plus diskontoen, som i øjeblikket er 0 procent. En grænse, hvor diskontoen indgår er Dansk Folkeparti også åben overfor. Til gengæld kræver partiet, at der ses på alle aspekter indenfor kviklån samt lån mellem private.

- Vi har et udestående med nogle af dem, I også har skrevet om. Det er et "must" for os, hvis vi skal være med i det her, at vi også ser på lån mellem private på Facebook og andre låneportaler. Vi skal have hæmmet mulighederne for at bedrive åger på følsomme sjæle, siger Hans Kristian Skibby.

R vil også regulere reklamer

Ifølge Børsen er også De Konservative positive overfor at sætte et loft på de årlige omkostninger. Og hos Radikale Venstre siger erhvervsordfører Katrine Robsøe, at de også er klar til at se på, om et loft kan være en del af løsningen.

- Det er ikke fair, at man kan skrue renter op til 800 procent. Et loft kan være et af de nyttige værktøjer til at sørge for, folk trygt kan optage lån. Men der er også andre ting, vi skal kigge på. Vi skal have en betænkningstid, der fungerer, og vi vil rigtig gerne se på, om vi kan regulere reklamer for kviklån, siger hun.

Det er snart tre år siden, Folketinget indførte en 48-timers betænkningstid på kviklån. Meningen var, at betænkningstiden skulle forhindre forbrugerne i at tage de dyre lån uden at tænke sig om. Men effekten udeblev, fordi kviklånsudbyderne kunne omgå reglerne ved at ændre på deres produkter.

Venstre venter på arbejdsgruppe

I Venstre erkender erhvervsordfører Torsten Schack, at reglen om betænkningstid ikke har virket som ønsket. Alligevel er han tvivlsom overfor, om Venstre kommer til at støtte et forslag om et renteloft.

- I sidste regeringsperiode nedsatte Venstre en arbejdsgruppe i Erhvervsministeriet, som skulle se på, hvordan vi kan styrke forbrugerbeskyttelsen på kviklånsmarkedet. Den arbejdsgruppe skulle også kigge på konsekvenserne ved et loft over ÅOP. Vi vil gerne se arbejdsgruppens anbefalinger, før vi lægger os fast. Det kan også blive for firkantet, og for nogle kan korte lån være en god løsning. Vi skal også passe på med, vi ikke laver en regulering, der ender med at skubbe forbrugerne over i lukkede lånegrupper på Facebook, hvor der ingen forbrugerbeskyttelse er, siger Torsten Schack.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), men han vil ifølge Børsen "søge bred politisk opbakning til at indføre et loft over kreditomkostningerne". Det har heller ikke været muligt at få en status fra Erhvervsministeriet på, hvad der er sket med arbejdsgruppen efter valget, eller om anbefalingerne er færdige.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce