Annonce
Indland

Nyvalgte politikere oplever digital chikane

Regis Duvignau/Reuters

Mange nyvalgte folketingsmedlemmer har siden valget oplevet chikane på nettet. Nyt forskningsprojekt skal komme med løsninger.

- Gid du må dø.

Sætningen stod i Facebook-indbakken hos det nyvalgte konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen, kort tid efter han havde kommenteret på sagen om USA's drab på en iransk militærleder.

Niels Flemming Hansen er ikke den eneste, der har haft tilsvarende oplevelser.

Med springet fra en normal hverdag til et offentligt liv som politiker følger for mange nemlig også chikane på nettet.

Det viser en rundspørge, Ritzau har foretaget.

I rundspørgen har 17 af de 64 nyvalgte politikere ved det seneste folketingsvalg svaret.

11 af respondenterne har oplevet digital chikane i løbet af deres første halve år som folkevalgte. Tre af de adspurgte har oplevet deciderede trusler.

Det er et demokratisk problem, mener Thomas Ploug, professor i it-etik på Aalborg Universitet.

Også selv om man ikke kan tegne et repræsentativt billede alene på baggrund af 17 besvarelser.

- Der er ingen tvivl om, at man kan tale om en forråelse i forhold til tidligere i den forstand, at chikanen er mere omfattende, siger Thomas Ploug.

Politikerne beretter om, at chikanen ofte opstår, når de kommenterer på ømtålelige emner, eller de har været i fjernsynet.

Thomas Ploug peger på, at det er med til at gøre det sværere at rekruttere nye politikere.

Samtidig er risikoen, at det kun er politikere af en bestemt støbning, der tør stille op og modtage valg til Folketinget.

- Så man får et problem med at sikre repræsentativiteten.

Torsdag og fredag afholdes en konference på Aarhus Universitet som startskud på et nyt, stort forskningsprojekt kaldet ROPH – Research on Online Political Hostility.

Projektet skal ende ud med en række løsninger, der kan forhindre og begrænse politisk had på nettet.

Michael Bang Petersen skal lede projektet. Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Det er dybt bekymrende, at man som folkevalgt ikke kan yde det hverv, man er blevet tildelt, uden at skulle opleve den slags ting, siger han.

Projektet kører over en femårig periode og er finansieret med 15,7 millioner kroner af Carlsbergfondet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Randers For abonnenter

Møllestensgruppe følte sig hørt på borgermøde - Men trafiksituationen er stadig en udfordring

Annonce