Annonce
Danmark

Op mod 4.000 danskere rammes årligt af langvarig hjernerystelse: Sætter jobcentre på prøve

Man anslår, at der hvert år er 25.000 danskere, der rammes af hjernerystelse. Heraf får 3.000-4.000 langvarig hjernerystelse, som kan give hovedpine, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og en lang række andre symptomer. Foto: Colourbox

Hvert år rammes 3.000-4.000 danskere af langvarig hjernerystelse. Mangel på viden om hjernerystelser og modsatrettede holdninger til, hvordan borgerne bedst rehabiliteres, gør det til en potentielt vanskelig opgave for jobcentrene at få de ramte tilbage på arbejdsmarkedet.

Sygemeldt: Hvert år rammes 3.000-4.000 danskere af langvarig hjernerystelse med symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær, ekstrem træthed og stor følsomhed over for lys og lyde. For nogle varer problemerne i årevis.

Det er en gruppe borgere, der kan være svære at håndtere i jobcentrene, fordi der ikke er entydige holdninger til, hvordan man bedst håndterer de hjernerystelsesramte, der må sygemeldes og måske mister deres arbejde.

Hos Jobcenter Assens har man i løbet af det seneste år set en stigning i antallet af borgere med langvarig hjernerystelse. Men der er stor forskel på, hvilke anbefalinger, der gives til rehabilitering af borgerne, blandt andet fra læger.

- Det er et svært område, når vi har med hovedet at gøre. For hjernerystelse er der ligesom ved depression forskellige vurderinger af, hvordan det skal behandles. Derfor er det enormt svært at finde ud af, hvornår vi skal begynde at understøtte borgerne i deres vej tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller Maja Jæger, som er afdelingsleder for Arbejdsfastholdelse i Jobcenter Assens.

Annonce

Langvarig hjernerystelse

Hvert år får 25.000 danskere hjernerystelse. De fleste kommer sig hurtigt, men 15 procent får langvarige følgevirkninger efter deres hjernerystelse, også kaldet postcommotionelt syndrom (PCS).

PCS betragtes som en paraplydiagnose, som dækker over mange forskellige symptomer, eksempelvis hovedpine, ekstrem træthed, hukommelsesbesvær, samsynsproblemer, depression, angst og svimmelhed. Symptomerne varierer fra person til person.

Forskning tyder på, at mennesker, som er stressede eller i forvejen er psykisk ustabile, er særligt disponible for at udvikle PCS.

Mangel på solid evidens

Der er ikke noget mærkeligt i, at læger giver forskellige anbefalinger, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Der vil altid være forskel på, hvordan læger rådgiver om hjernerystelser, fordi der er forskel på, hvad patienter kan, og man skal give information, der passer til den borger, man sidder over for. Det er den sunde variation. Så er der selvfølgelig forskellige vidensniveauer, og der er ikke stor konsensus om, hvad man skal sige til folk, der har slået hovedet. Der er nogle, som siger, at de er eksperter, og der er centre, der skyder op, men det er jo ikke sådan, at de har en hel masse håndfast viden at bygge på, siger han og fortsætter:

- Der mangler solid evidens på området, så ingen ved nok, og derfor kan man heller ikke forvente andet, end at den praktiserende læge heller ikke ved nok. Det er ikke bare udbredelse af viden, der mangler, men også noget solid viden at udbrede, mener Anders Beich.

Primært dårlige erfaringer

For at hjælpe borgerne med at håndtere, at de ikke længere kan, hvad de tidligere har kunnet, henviser Jobcenter Assens blandt andet til kommunens hjerneskadekoordinator, som kan hjælpe med at skabe overskuelighed i borgerens deltagelse i blandt andet sundheds- og beskæftigelsessystemet. Men selv om man forsøger at sammensætte det bedste forløb for de hjernerystelsesramte, kan det være vanskeligt at vurdere, hvilke borgere, der har brug for ro, og hvilke der har gavn af en mere aktiv tilgang. Desuden muliggør lovgivningen ikke altid at give borgerne ro.

Det er en problemstilling, som Ronni Lykke Bødker, formand for Hjernerystelsesforeningen, nikker genkendende til.

- Vi hører primært om dårlige oplevelser med jobcentrene, fordi de måske ikke ved, hvordan de skal gribe hjernerystelser an. Det er jo heller ikke deres primære kompetence. Folk kommer ud i uhensigtsmæssige jobprøvninger. Hvis man har meget hovedpine eller synsforstyrrelser, er det måske hverken en børnehave eller Bilka, man skal ud i, siger han.

Nyt center for hjernerystelse

1. marts 2019 åbner et nyt nationalt center for hjernerystelse. Med støtte fra satspuljemidlerne skal centret indsamle og dele den evidensbaserede viden, der findes om langvarige følger efter hjernerystelser. Centret, som skal drives af Center for Hjerneskade og Hjernerystelsesforeningen, skal sikre, at folk, som har slået hovedet, får den bedst mulige behandling, uanset om de henvender sig til deres læge eller på skadestuen i alle dele af landet.

- Et hovedfokus vil være at udbrede viden til de fagfolk, der har direkte kommunikation med hjernerystelsespatienter. Akutmodtagelser, læger og sagsbehandlere er helt centrale i forhold til at de forstår, hvad problemstillingen er, og hvordan den vil være hensigtsmæssig at håndtere, siger Frank Humle, som er direktør for Center for Hjerneskade ved Københavns Universitet.

Mange, der rammes af langvarig hjernerystelse, har potentiale for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men de har behov for en længere restitutionsperiode, end man almindeligvis har, fortæller Frank Humle. Center for Hjerneskade udførte i 2011 et forskningsprojekt med 89 personer, der havde følger efter hjernerystelse.

- Vi rehabiliterede halvdelen, og resten blev fordelt til de 15 kommuner, de hørte til. Blandt dem, der ikke allerede var i arbejde, var der 20 procent, der vendte tilbage til arbejdsmarkedet gennem det forløb, de fik hos os. I kommunerne var det fire procent, fortæller han.

Forkert behandling kan have store konsekvenser

Hvis mennesker med langvarig hjernerystelse får en forkert behandling i kommunerne, kan det have store konsekvenser, fortæller lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Hana Malá Rytter, som forsker i langvarige følger efter hjernerystelser.

- Det kan betyde, at de for eksempel har endnu sværere ved at vende tilbage til arbejdet og i værste fald ender på førtidspension. Jeg er helt med på, at det er en vanskelig gruppe at håndtere. Men man bør have fokus på at fjerne så mange af de stressende elementer som muligt og i stedet støtte borgeren i det, de har behov for. Og så skal kommunerne have fokus på, at folk med hjernerystelse skal behandles af dem, der ved noget om hjernerystelser, fastslår hun.

Blandt andet kan det være svært at se, hvor hårdt ramt personerne er.

- Hjernerystelse er et komplekst problem, fordi det giver følger, som er usynlige. Når man møder den hjernerystelsesramte, er vedkommende helt normal. Men når de kommer hjem efter et møde med jobcenter eller arbejdsgiver, er de måske ude af stand til at fungere resten af ugen, fortæller hun.

Prøveforløb i Aarhus

Også i Aarhus Kommune udgør sygemeldte borgere med hjernerystelser en udfordring. Derfor oprettede man for et år siden et jobrettet rehabiliteringsforløb til sygemeldte med hjernerystelse, fordi man hos Sociallægeinstitutionen gennem flere år havde mødt sagsbehandlere, job- og virksomhedskonsulenter, som oplevede, at hjernerystelsesramte kan være svære at hjælpe tilbage i job.

Forløbet har fokus på mestringsstrategier og en hensigtsmæssig tilbagevenden til arbejde og er forbeholdt borgere på sygedagpenge, som er henvist fra jobcentret. Det indeholder individuelle samtaler, træningsforløb ved fysioterapeut samt et gruppebaseret mestringsforløb

- Vi kan endnu ikke sige, om deltagerne i forløbet er kommet tættere og hurtigere tilbage på arbejde. I gruppeforløbet måler vi på deltagernes trivsel ved opstart og ved afslutningen af forløbet. En stor del af deltagerne oplever en bedret trivsel efterfølgende, samt en positiv forandring hvad angår mestring og sygdomsopfattelse, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på sygdomsadfærd og prognose, siger Berit Steen, som er ledende psykolog ved Sociallægeinstitutionen.

Når det seneste hold er afsluttet, har 33 borgere været gennem projektet.

Ikke entydig melding

I Odense Kommune har man ikke et specifikt tilbud til sygemeldte hjernerystelsesramte. Men Jan Jensen, som er leder af Hjerneskaderådgivningen i Odense Kommune, mener, at der er behov for et.

- Jeg får måske seks-syv nye henvisninger om ugen, hvoraf en eller to typisk er mennesker med langvarige følger efter en hjernerystelse. Men dem er jeg nødt til at afvise, fordi det per definition er en forbipasserende lidelse. Der kan være behov for et specialiseret tilbud, for nogle gange er de faktisk hårdere ramt end dem, der har en specifik hjerneskade, siger han.

Meldingerne fra kommuner og jobcentre er dog ikke entydig. På jobcentret i Esbjerg oplever man ikke, at hjernerystelsesramte udgør et problem.

- Tiden er selvfølgelig altid en faktor i forhold til borgere med hjernerystelse, hvorfor forløbene tit bliver af længere varighed, men ellers ingen særlige udfordringer, siger sektionsleder Birgit Bang.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Reportage fra overlevelsesdrama: Håbet lever stadig i Helsted

Annonce