Annonce
Danmark

Op mod 4.000 danskere rammes årligt af langvarig hjernerystelse: Sætter jobcentre på prøve

Man anslår, at der hvert år er 25.000 danskere, der rammes af hjernerystelse. Heraf får 3.000-4.000 langvarig hjernerystelse, som kan give hovedpine, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og en lang række andre symptomer. Foto: Colourbox

Hvert år rammes 3.000-4.000 danskere af langvarig hjernerystelse. Mangel på viden om hjernerystelser og modsatrettede holdninger til, hvordan borgerne bedst rehabiliteres, gør det til en potentielt vanskelig opgave for jobcentrene at få de ramte tilbage på arbejdsmarkedet.

Sygemeldt: Hvert år rammes 3.000-4.000 danskere af langvarig hjernerystelse med symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær, ekstrem træthed og stor følsomhed over for lys og lyde. For nogle varer problemerne i årevis.

Det er en gruppe borgere, der kan være svære at håndtere i jobcentrene, fordi der ikke er entydige holdninger til, hvordan man bedst håndterer de hjernerystelsesramte, der må sygemeldes og måske mister deres arbejde.

Hos Jobcenter Assens har man i løbet af det seneste år set en stigning i antallet af borgere med langvarig hjernerystelse. Men der er stor forskel på, hvilke anbefalinger, der gives til rehabilitering af borgerne, blandt andet fra læger.

- Det er et svært område, når vi har med hovedet at gøre. For hjernerystelse er der ligesom ved depression forskellige vurderinger af, hvordan det skal behandles. Derfor er det enormt svært at finde ud af, hvornår vi skal begynde at understøtte borgerne i deres vej tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller Maja Jæger, som er afdelingsleder for Arbejdsfastholdelse i Jobcenter Assens.

Annonce

Langvarig hjernerystelse

Hvert år får 25.000 danskere hjernerystelse. De fleste kommer sig hurtigt, men 15 procent får langvarige følgevirkninger efter deres hjernerystelse, også kaldet postcommotionelt syndrom (PCS).

PCS betragtes som en paraplydiagnose, som dækker over mange forskellige symptomer, eksempelvis hovedpine, ekstrem træthed, hukommelsesbesvær, samsynsproblemer, depression, angst og svimmelhed. Symptomerne varierer fra person til person.

Forskning tyder på, at mennesker, som er stressede eller i forvejen er psykisk ustabile, er særligt disponible for at udvikle PCS.

Mangel på solid evidens

Der er ikke noget mærkeligt i, at læger giver forskellige anbefalinger, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Der vil altid være forskel på, hvordan læger rådgiver om hjernerystelser, fordi der er forskel på, hvad patienter kan, og man skal give information, der passer til den borger, man sidder over for. Det er den sunde variation. Så er der selvfølgelig forskellige vidensniveauer, og der er ikke stor konsensus om, hvad man skal sige til folk, der har slået hovedet. Der er nogle, som siger, at de er eksperter, og der er centre, der skyder op, men det er jo ikke sådan, at de har en hel masse håndfast viden at bygge på, siger han og fortsætter:

- Der mangler solid evidens på området, så ingen ved nok, og derfor kan man heller ikke forvente andet, end at den praktiserende læge heller ikke ved nok. Det er ikke bare udbredelse af viden, der mangler, men også noget solid viden at udbrede, mener Anders Beich.

Primært dårlige erfaringer

For at hjælpe borgerne med at håndtere, at de ikke længere kan, hvad de tidligere har kunnet, henviser Jobcenter Assens blandt andet til kommunens hjerneskadekoordinator, som kan hjælpe med at skabe overskuelighed i borgerens deltagelse i blandt andet sundheds- og beskæftigelsessystemet. Men selv om man forsøger at sammensætte det bedste forløb for de hjernerystelsesramte, kan det være vanskeligt at vurdere, hvilke borgere, der har brug for ro, og hvilke der har gavn af en mere aktiv tilgang. Desuden muliggør lovgivningen ikke altid at give borgerne ro.

Det er en problemstilling, som Ronni Lykke Bødker, formand for Hjernerystelsesforeningen, nikker genkendende til.

- Vi hører primært om dårlige oplevelser med jobcentrene, fordi de måske ikke ved, hvordan de skal gribe hjernerystelser an. Det er jo heller ikke deres primære kompetence. Folk kommer ud i uhensigtsmæssige jobprøvninger. Hvis man har meget hovedpine eller synsforstyrrelser, er det måske hverken en børnehave eller Bilka, man skal ud i, siger han.

Nyt center for hjernerystelse

1. marts 2019 åbner et nyt nationalt center for hjernerystelse. Med støtte fra satspuljemidlerne skal centret indsamle og dele den evidensbaserede viden, der findes om langvarige følger efter hjernerystelser. Centret, som skal drives af Center for Hjerneskade og Hjernerystelsesforeningen, skal sikre, at folk, som har slået hovedet, får den bedst mulige behandling, uanset om de henvender sig til deres læge eller på skadestuen i alle dele af landet.

- Et hovedfokus vil være at udbrede viden til de fagfolk, der har direkte kommunikation med hjernerystelsespatienter. Akutmodtagelser, læger og sagsbehandlere er helt centrale i forhold til at de forstår, hvad problemstillingen er, og hvordan den vil være hensigtsmæssig at håndtere, siger Frank Humle, som er direktør for Center for Hjerneskade ved Københavns Universitet.

Mange, der rammes af langvarig hjernerystelse, har potentiale for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men de har behov for en længere restitutionsperiode, end man almindeligvis har, fortæller Frank Humle. Center for Hjerneskade udførte i 2011 et forskningsprojekt med 89 personer, der havde følger efter hjernerystelse.

- Vi rehabiliterede halvdelen, og resten blev fordelt til de 15 kommuner, de hørte til. Blandt dem, der ikke allerede var i arbejde, var der 20 procent, der vendte tilbage til arbejdsmarkedet gennem det forløb, de fik hos os. I kommunerne var det fire procent, fortæller han.

Forkert behandling kan have store konsekvenser

Hvis mennesker med langvarig hjernerystelse får en forkert behandling i kommunerne, kan det have store konsekvenser, fortæller lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Hana Malá Rytter, som forsker i langvarige følger efter hjernerystelser.

- Det kan betyde, at de for eksempel har endnu sværere ved at vende tilbage til arbejdet og i værste fald ender på førtidspension. Jeg er helt med på, at det er en vanskelig gruppe at håndtere. Men man bør have fokus på at fjerne så mange af de stressende elementer som muligt og i stedet støtte borgeren i det, de har behov for. Og så skal kommunerne have fokus på, at folk med hjernerystelse skal behandles af dem, der ved noget om hjernerystelser, fastslår hun.

Blandt andet kan det være svært at se, hvor hårdt ramt personerne er.

- Hjernerystelse er et komplekst problem, fordi det giver følger, som er usynlige. Når man møder den hjernerystelsesramte, er vedkommende helt normal. Men når de kommer hjem efter et møde med jobcenter eller arbejdsgiver, er de måske ude af stand til at fungere resten af ugen, fortæller hun.

Prøveforløb i Aarhus

Også i Aarhus Kommune udgør sygemeldte borgere med hjernerystelser en udfordring. Derfor oprettede man for et år siden et jobrettet rehabiliteringsforløb til sygemeldte med hjernerystelse, fordi man hos Sociallægeinstitutionen gennem flere år havde mødt sagsbehandlere, job- og virksomhedskonsulenter, som oplevede, at hjernerystelsesramte kan være svære at hjælpe tilbage i job.

Forløbet har fokus på mestringsstrategier og en hensigtsmæssig tilbagevenden til arbejde og er forbeholdt borgere på sygedagpenge, som er henvist fra jobcentret. Det indeholder individuelle samtaler, træningsforløb ved fysioterapeut samt et gruppebaseret mestringsforløb

- Vi kan endnu ikke sige, om deltagerne i forløbet er kommet tættere og hurtigere tilbage på arbejde. I gruppeforløbet måler vi på deltagernes trivsel ved opstart og ved afslutningen af forløbet. En stor del af deltagerne oplever en bedret trivsel efterfølgende, samt en positiv forandring hvad angår mestring og sygdomsopfattelse, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på sygdomsadfærd og prognose, siger Berit Steen, som er ledende psykolog ved Sociallægeinstitutionen.

Når det seneste hold er afsluttet, har 33 borgere været gennem projektet.

Ikke entydig melding

I Odense Kommune har man ikke et specifikt tilbud til sygemeldte hjernerystelsesramte. Men Jan Jensen, som er leder af Hjerneskaderådgivningen i Odense Kommune, mener, at der er behov for et.

- Jeg får måske seks-syv nye henvisninger om ugen, hvoraf en eller to typisk er mennesker med langvarige følger efter en hjernerystelse. Men dem er jeg nødt til at afvise, fordi det per definition er en forbipasserende lidelse. Der kan være behov for et specialiseret tilbud, for nogle gange er de faktisk hårdere ramt end dem, der har en specifik hjerneskade, siger han.

Meldingerne fra kommuner og jobcentre er dog ikke entydig. På jobcentret i Esbjerg oplever man ikke, at hjernerystelsesramte udgør et problem.

- Tiden er selvfølgelig altid en faktor i forhold til borgere med hjernerystelse, hvorfor forløbene tit bliver af længere varighed, men ellers ingen særlige udfordringer, siger sektionsleder Birgit Bang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Stjernekok fra Randers bag ny michelinrestaurant: Der er håb for gastronomien

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers FC

Aflyst kamp kostede engelsk Randers FC-fan sin tribunedebut: - Skuffelsen var enorm

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce