Annonce
Danmark

Over 200 væggelus i et syltetøjsglas

Mærkerne på Clara Rørsig efter væggelusebid var på størrelse med bylder. Foto: Chresten Bergh
Flere steder kender man til det voksende problem med væggelus. I beboelsesejendomme og på højskoler sprøjtes forebyggende.

Problemet med væggelus er kendt flere steder. Jydske Vestkysten fortalte således for halvandet år siden, at problemets stigning var velkendt i Esbjerg, hvor kommunale ejendomme var under angreb.

En af beboerne i de plagede lejligheder, Kent Mølgaard på Ewalds Alle i Esbjerg, kunne således fortælle, at han oplevede problemet særdeles konkret.

- Jeg har samlet over 200 væggelus i et syltetøjsglas. Det er væggelus, jeg selv har pillet ned fra væggene. Når jeg vågner om morgenen, er der masser af væggelus på mit sengetøj, og mit ben er rødt og hæver op efter de mange bid, fortalte han.

Han kunne også berette, at de små bæster ikke var så ligetil at få bekæmpet, og at sprøjtningen imod dem i sig selv er slemt med dårlig lugt og tapetskader til følge.

- Det ser ud, som om man har smidt kaffe på det (...) Når de har sprøjtet i min lejlighed, går der 12 timer, så kommer væggelusene igen, fortalte han.

Annonce

Fire tegn på væggelus

1. Sorte aftegninger under sengen og i madrassens sammenføjninger.

2. Vågner du efter en nats søvn og har bid i huden, er det typisk væggelus, der er årsagen.

3. Væggelus bider typisk på ben, arme, hals og de steder, der ligger uden for dynen.

4. Væggelus bider oftest sidst på natten, når søvnen er dybest.

Højskoler ramt

Samme avis kunne for lidt over et år siden også fortælle, at problemet er velkendt på højskoler, blandt andet Rødding Højskole, der bruger op mod 100.000 kroner om året på at bekæmpe væggelus.

- Det er træls, at vi får disse angreb, men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå væggelusene. Vi sprøjter forebyggende et par gange om året (...) Vi vil for alt i verden undgå, at eleverne tager væggelus med hjem fra højskolen, eller at de kommer hertil og oplever at blive bidt af væggelus, fortalte højskolens forstander, Anja Rykind-Eriksen.

En af højskolekursisterne, 22-årige Clara Rørsig, oplevede det på egen krop:

- Jeg blev skambidt og fik store bylder. De kløede afsindigt, så jeg kunne slet ikke sove om natten, sagde hun til JydskeVestkysten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce