Annonce
Udland

Over en halv million demonstrerer for selvstændighed i Catalonien

Albert Gea/Reuters
Catalonske separatister er på gaden i anledningen af nationaldag og for at vise støtte til selvstændighed.

Mere end en halv million catalanere er onsdag aften gået på gaden i Barcelona for at demonstrere for uafhængighed.

Det sker i anledningen af nationaldag i Catalonien.

Med flag og skilte med teksten "Uafhængighed nu" går de mange blåklædte demonstranter gennem Barcelona med regionens røde, gule og blå flag i hænderne.

- Vi sender en klar besked: I dag er vores mål uafhængighed, siger Cataloniens regionale præsident Quim Torra i en tale i forbindelse med demonstrationen.

Oprindeligt er nationaldagen en hyldest til Barcelonas faldne i kampen mod den spanske kong Filip i 1714.

Siden 2012 er den årlige Diada-helligdag blevet brugt til at vise opbakning til en løsrivelse fra Spanien.

Selv om mange catalanerne demonstrerer onsdag, er der langt færre demonstranter sammenlignet med sidste år, hvor det blev anslået, at over en million deltog.

Sidste år var dagen særligt betydningsfuld for mange catalanere, da de havde stemt for løsrivelse ved en omstridt folkeafstemning i oktober 2017.

Folkeafstemningen omhandlede, hvorvidt Catalonien skulle løsrives fra Spanien.

Afstemningen var på forhånd erklæret forfatningsstridig af den spanske forfatningsdomstol.

Mange af de catalonske politikere og ledende aktivister, der pressede på for at holde afstemningen, er fortsat i fængsel.

Det fylder fortsat hos de catalonske separatister i dag.

- Vi er meget, meget vrede, fordi ni af vores politikere er i fængsel for at lade os stemme, lyder det fra demonstranten Montserrat Balaguer Selga, der er pensioneret sygeplejerske.

Trods vrede, romerlys og afbrændinger foregår demonstrationen roligt, melder det lokale politi.

Politiet estimerer, at 600.000 demonstranter er samlet i Barcelona.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce