Annonce
Østjylland

Overblik over påskens helligdage: Engang fejrede vi også tredje påskedag

Påsken markerer Jesu korsfæstelse og død, men endnu vigtigere også hans genopstandelse. Foto: Scanpix/Iris
Har du styr på påskens helligdage? Ellers får du overblikket her - samt historien om hvorfor vi ikke længere fejrer tredje påskedag.
Annonce

PÅSKE: Julen løber som regel med det meste af opmærksomheden, men faktisk er det påsken, der er den vigtigste højtid i den kirkelige kalender.

Påskeugen skydes i gang med palmesøndag (i år 5. april). Den markerer dagen, da Jesus red ind i Jerusalem og blev hyldet af byens borgere, der viftede med palmegrene.

Skærtorsdag begynder den grumme del af påsken så. Her har vi den sidste nadver, hvor Jesus samler sine disciple til middag. Efter måltidet strækker Jesus ben i haven og bliver forrådt af Judas, der for 30 sølvmønter angiver sin herre til romerske soldater.

Næste dag er det langfredag, dagen hvor Jesus som en hån bliver kronet med torne og derefter korsfæstet sammen med gemene forbrydere. Han dør på korset og bliver efterfølgende sted til hvile.

Lørdag er en slags hviledag - altså ikke en helligdag.

Det er til gengæld påskedag, som er søndag. Her finder sørgende kvinder Jesu grav tom, idet han er opstanden fra de døde. Denne dag er den vigtigste af alle påskedagene, da den markerer, at Jesus stadig lever.

Anden påskedag er en slags afterparty. Der sker som sådan ikke noget banebrydende, men den markerer dagen, hvor Jesus tager hul på de 40 dage, han endnu er på jorden, indtil han endeligt farer til himmels på kristi himmelfartsdag.

Han bruger de 40 dage til at instruere sine disciple i, hvordan de skal forholde sig fremover, når han ikke længere er blandt dem. Han lader dem vide, at deres opgave er at gå ud i verden og sprede budskabet om Jesu lære.

Annonce

Også en 3. påskedag

Engang var også tredje påskedag en helligdag.

Den blev imidlertid afskaffet som en del af den såkaldte helligdagsreform i 1770.

Ved samme lejlighed forsvandt blandt andet også tredje juledag, tredje pinsedag, allehelgensdag, sankthansdag og mikkelsdag. I alt blev 11 helligdage sløjfet.

For kirkens vedkommende var der tre hovedårsager til, at man ønskede færre helligdage.

For det første brugte folket i stor stil fridagene på at hore og drikke og spille.

For det andet var der så mange helligdage, at folk havde en tendens til at tage dem for givet i stedet for at komme helligdagen i hu og ære Gud.

For det tredje var flere af helligdagene et levn fra den katolske kirke, hvilket var et glimrende argument for den nye, protestantiske kirke til at finde lugejernet frem.

For den danske stats vedkommende var ønsket om færre helligdage udelukkende af økonomisk karakter. Færre fridage betød flere arbejdsdage, hvor bønderne kunne få noget fra hånden og på den måde bidrage til landets økonomi.

Og mon ikke de danske arbejdsgivere er godt tilfredse med det den dag i dag?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Når staten ikke holder loven

Randers FC For abonnenter

Klassekasser og historisk debut: Reaktioner fra sejren i Hobro

Randers FC

Kampen minut for minut: Flere pragtmål sendte Randers FC foran - men Hobro pressede i intens kamp

Annonce