Annonce
Debat

På sin plads

Chefredaktør Axel Præstmark

Det er en både relevant og interessant debat, som kunstnerne Heidi Hove og Jens Axel Beck lige nu rejser i deres kunstneriske showroom med navnet Be Remembered i det gamle rotationstrykkeri bag Randers Amtsavis i Nørregade.

Annonce

I denne Randers Uge ønsker kunstnerne at diskutere med vi randrusianere, hvem vores helte er i Randers i dag, hvem vi gerne vil huske, hvem vi gerne vil hædre. Er det nødvendigvis de store mænd med de store stillinger og den megen magt, der skal gå over i byens ellers måske landets historie? Er det nødvendigvis dem, vi skal sikre en plads i vores erindring ved at opstille en buste eller rejse statue? Eller er det snarere den helt almindelige randrusianer, der slider og slæber med at virkeliggøre de planer og projekter, som direktører og andre sætter i søen?

Sandsynligvis var chefen på Musik- & Teaterhuset Værket, Mikael Qvist Rørsted, ikke bevidst om Heidi Hove, Jens Axel Beck og Be Remembered, da han ved den officielle åbning af Randers Ugen blev hyldet som Årets Randersborger og indirekte svarede på kunstnernes spørgsmål. Rørsted modtog sin velfortjente hæder på scenen på Østervold men videregav med vanlig stort format straks hæderen og delte den med sit personale på Værket - altså den helt almindelige randrusianer, der slider og slæber med at virkeliggøre planer og projekter og skabe succes på Værket.

Det er en både relevant og interessant mental proces, som kunstnerne i det gamle rotationstrykkeri sætter i gang, og det skal blive spændende at følge deres dialogarrangement på fredag. Her vil debatten sandsynligvis også berøre det afslag, Randers Kommunale Kunstfond i 2012 gav kunstnerne, da de i samarbejde med Randers Kunstforening ansøgte om et sted i Randers, hvor de kunne opstille en statue af en helt almindelig randrusianer fundet ved lodtrækning.

Tilfældigheden i projektet passede ikke den kommunale kunstfond. Og afslaget passede selvsagt hverken kunstnerne eller kunstforeningen. Men er afslaget så ensbetydende med, at Randers Kommunale Kunstfond mangler kunstnerisk mod, at fonden ikke har sans for at satse? Svaret er nej. Tilfældigheden i projektet var for stor, ikke mindst for en kommunal fond, der ikke bruger sine egne men skatteborgernes penge. En privat fond kan gøre, hvad den vil. Det samme gælder ikke en fond, hvis midler er skattekroner. Når man administrerer skatteborgernes penge, må man nødvendigvis vide, hvad man får for pengene. Det er sund fornuft.

Be Remembered i sin nuværende form stiller gode spørgsmål. Men afslaget i 2012 var på sin plads.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Livet tog en ny drejning for Martha

Leder For abonnenter

Overarbejde er også en mulighed

Efter en nedslående lang årrække, hvor boligbyggeri i større stil var noget, vi misundeligt så, når vi passerede havnearealerne i Aalborg, Aarhus, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Odense og andre mere eller mindre sammenlignelige byer, er byggeboomet nu endelig kommet godt i gang her hos os, her i Randers. De seneste dages nyheder om mulighed for 230 nye boliger på Møllestensgrunden i Vorup og 170 nye boliger på Nordskellet i Helsted, om de første seks indflytninger i mere end 1000 boliger i Sporbyen i Dronningborg, om rekordmange ansøgninger om byggetilladelse i Randers Kommune i 2019 er overordentlig opløftende læsning. Knap så opløftende læsning er det, at den kommunale reaktion på 1600 ansøgninger om byggetilladelse i 2019 og et ekstraordinært boom i årets sidste kvartal er en advarsel om, at investeringslystne borgere, heriblandt sandsynligvis nye skatteydere, må forvente længere sagsbehandlingstid i de kommende måneder. "Det håber vi på forståelse for," slutter Randers Kommune i en pressemeddelelse, der ellers jubler over den glædelige situation, der omsider er opstået i den kronjyske hovedstad. Men nej, det har vi aldeles ingen forståelse for. Nu har vi ventet i årevis på, at private borgere såvel som professionelle investorer ville kaste deres kærlighed på vores by, og når det så endelig sker, så skal vi have forståelse for, at vores kommune, vores fællesskab, forsinker vores fælles vækst. Aldrig i livet. Nul forståelse herfra. Derimod har vi en klar forventning om, at den kommunale forvaltning - meget gerne med politikernes hjælp - finder løsninger og får færdigbehandlet nogle byggesager i en fart. Det kan kun gå for langsomt. Det er vigtigere at få spaden i jorden i den virkelige verden, end det er at spare på lønkontoen for byggesagsbehandlere på Laksetorvet. Hvis ikke der fra de seneste år findes noget opsparet energi i de kommunale kroge, må vi ansætte nogle flere hænder, der kan få byggesager over rampen i en ruf. Overarbejde er også en mulighed. Der er attraktive byggerunde i andre kommuner end vores. Vi må ikke satse på, at byggemodne borgere gider vente på en grund i Randers.

Annonce