Annonce
Randers

Pårørende frygter, at ny struktur gør deres ældre ensomme: - Jeg er bange for, at hun går helt i stå

Randrusianere, der skal til såkaldt åbne aktiviteter på byens plejecentre for eksempelvis at dyrke stolegymnastik, bliver fremover selv ansvarlige for transporten hjem og ud. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
En ny struktur på træning og aktivitet på omsorgsområdet i Randers Kommune betyder, at ældre selv skal transportere sig til såkaldt åbne aktiviteter. Både pårørende og ansatte i kommunen er bekymrede for, at mange ikke kommer afsted og dermed ikke bliver stimuleret fysisk og socialt.
Annonce

Randers: Omsorgsområdet i Randers Kommune skal have ny struktur. Det får betydning for mange ældre, blandt andre de medborgere, der en gang eller to om ugen møder op til såkaldt åbne aktiviteter på byens plejecentre.

Åbne aktiviteter er et uvisiteret tilbud, hvor de ældre kan møde op til suppeaftener, nørklegrupper, stolegymnastik og andre sociale arrangementer.

Under den gamle ordning har de ældre kunnet blive transporteret fra deres bolig til aktiviteten. Når den nye struktur træder i kraft i løbet af foråret, vil de være overladt til offentlig transport eller hjælp fra familiemedlemmer, der kan køre dem frem og tilbage.

Det får både pårørende til de ældre og ansatte i den kommunale plejesektor til at frygte, at det kommer til at gå over den gruppe af ældre, som i dag får en solid dosis livskvalitet, når de en gang eller to om ugen får rørt både muskler og tungebånd blandt andre borgere.

Vores opgave er først og fremmest at tage os af de borgere, der er helbredsmæssigt udfordret og sørge for genoptræning, så de kan klare sig selv. Vi har præciseret, at de åbne aktiviteter fortsat skal gennemføres, men folk må selv søge hen til aktiviteterne. Det er frit valg for borgerne, velvidende at det kan have betydning for den enkeltes livskvalitet. Desværre når økonomien ikke ud til alle og enhver.

Fatma Cetinkaya (S), formand for omsorgsudvalget

Annonce

Risiko for ensomhed

- Min mor har meget dårlig ryg og skal hentes ved døren. Hvis hun ikke kommer afsted, er jeg bange for, at hun går helt i stå, siger Grethe Juul, hvis 79-årige mor bor i en stuelejlighed på Glarbjergvej. To gange om ugen er hun afsted til træning på Spentrup Ældrecenter.

Grethe Juul er den pårørende, der bor tættest på, og den eneste i den nærmeste familie, der har kørekort, men hun er ikke i stand til fast at fragte moren, når hun arbejder på fuld tid.

- Hvis hun mister tilbuddet, risikerer hun at blive meget ensom, siger Grethe Juul, der mener, at den ugentlige træning er til stor gavn for hendes mor.

- Hun er et meget kreativt menneske, og hun er frisk nok i hjernen, men det er ryggen, der volder problemer. Hun er opereret flere gange, men hun er ikke så syg, at hun kan få en ældrebolig, siger Grethe Juul.

Annonce

Synd for de ældre

Britta Handskemagers mor bor på Mariagervej og er en gang om ugen afsted til åbne aktiviteter på Dronningborg Plejecenter. Hun har lige fået konstateret demenssygdommen Alzheimers.

- Min mor er meget glad for tilbuddet. Det vil være træls, hvis hun mister den mulighed. Hun er dårligt gående og kan ikke komme afsted, hvis ikke hun bliver kørt. Desværre er vi ikke i stand til at køre hende hver gang, siger Britta Handskemager.

- Hun har stor glæde af det sociale samvær, for det har hun ikke meget af i hverdagen. Min far er død, og tre af hendes veninder er døde, så hun er glad, når hun skal afsted, og glad, når hun kommer hjem.

Britta Handskemager mener, at der må kunne spares andre steder end hos de ældre.

- Det er synd for de ældre mennesker. De må ikke lave om på den ordning, der er der nu. Det er meget vigtigt for os pårørende, der ser hende i dagligdagen, at hun ikke mister muligheden for at komme afsted.

Ny struktur for træning og aktivitet

Forslaget til ny struktur for træning og aktivitet på omsorgsområdet, der træder i kraft i foråret, indeholder tre hovedspor:

1. Genoptræning samles, hvilket betyder, at borgerne tilbydes genoptræning i Sundhedscentret og Nellemann-bygningen og en anden lokation på omsorgsområdet.

2. Visiterede aktiviteter til borgere for at vedligeholde deres funktionsniveau, for eksempel træning, netværksgrupper og håndværk samles på fem enheder. Der prioriteres tilbud til borgere med demens, senhjerneskade og andre sårbare målgrupper.

3. Der vil fortsat være åbne og uvisiterede aktiviteter som suppeaftener og stolegymnastik på alle centre.

En del af ergo- og fysioterapeuterne tilknyttes distrikterne og centrene. Dette skal styrke rehabiltiering i hverdagen og øge fokus på borgernes egne ressourcer.

Omsorgsudvalget har følgende opmærksomhedspunkter:

1. Der skal være et fokus på at fastholde planlagte aktivitetstilbud/arrangementer for borgerne både i overgangsperioden, men også i en travl hverdag efterfølgende. Især for beboerne på plejecentre er det vigtigt med forskellige aktiviteter, da det er med til at give livskvalitet i hverdagen.

2. Der skal være stort fokus på tiltag, der kan sikre, at kommunen fastholder medarbejdere, som er bekymrede i forbindelse med strukturændringerne.

3. Det skal sikres mulighed for, at fysio- og ergoterapeuter kan bruge hinandens faglighed i hverdagen på steder, hvor der ikke tilknyttes både en fysio- og ergoterapeut for at borgerne får det bedste tilbud.

Der er cirka 100 ansatte og et budget på cirka 40 millioner kroner på trænings- og aktivitetsområdet samlet set:

Medarbejderressourcerne vil fordele sig med cirka 25 fuldtidsstillinger til genoptræningsområdet, cirka 33-36 fuldtidsstillinger til distrikts- og centerterapeuter og cirka 30-34 fuldtidsstillinger til vedligeholdende træning og åbne aktiviteter.

Kilde: Randers Kommune

Annonce

Ikke økonomi til alle

Susanne Jensen er ansat på Dronningborg Plejecenter. Hun frygter, at mange ældre kommer til at sidde alene derhjemme, når den nye struktur træder i kraft i løbet af foråret.

- Det er rigtigt godt, at kommunen prioriterer tilbud til de demente og senhjerneskadede, men det ser ikke godt ud for mellemgruppen af svækkede, ensomme borgere. Lige nu får vi fru Hansen herover og kan være med til at løfte hende. Det risikerer vi at tabe, siger Susanne Jensen.

Fatma Cetinkaya (S) er formand for omsorgsudvalget i Randers Kommune. Hun bekræfter, at det fremover er op til den enkelte borger selv at indfinde sig til de åbne aktiviteter.

- Vores opgave er først og fremmest at tage os af de borgere, der er helbredsmæssigt udfordret og sørge for genoptræning, så de kan klare sig selv. Vi har præciseret, at de åbne aktiviteter fortsat skal gennemføres, men folk må selv søge hen til aktiviteterne. Det er frit valg for borgerne, velvidende at det kan have betydning for den enkeltes livskvalitet. Desværre når økonomien ikke ud til alle og enhver, siger Fatma Cetinkaya.

Annonce

Frivillige er vigtige

I den nye struktur er der lagt op til, at aktiviteterne fremover i højere grad skal baseres på hjælp fra frivillige. Susanne Jensen og flere af hendes kolleger er i tvivl om, at det er en god idé.

- Frivillige har ingen mødepligt. Hvis solen skinner, vil de pårørende måske hellere til stranden eller i sommerhuset med deres børn. Frivillige kan være guld værd, men vi står med mange dårlige ældre, som har brug for professionel hjælp, siger Susanne Jensen.

Fatma Cetinkaya slår fast, at brugen af frivillige er en del af den udvikling, samfundet bevæger sig i retning af.

- Frivillige er en uundgåelig del af samfundet, også inden for omsorgssektoren. Men det er vigtigt, at vi retter opmærksomheden mod at få styrket samarbejdet med de frivillige. At få dem kørt ind på den gode måde, og at vi får dem holdt op på, at de har meldt sig. Det er vigtigt, at vi klæder de frivillige på, så de får følelsen af, at den opgave, de udfører, er vigtig for, at dagligdagen kommer til at fungere, siger Fatma Cetinkaya.

Annonce

Invitér til dialog

Da forslaget til ny struktur for træning og aktivitet blev behandlet i omsorgsudvalget i december, blev det stemt igennem med seks stemmer mod en.

Kun Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen stemte imod. Han har begæret sagen behandlet ved det kommende byrådsmøde på mandag. Han hæfter sig ved de bekymringer, der fremgår af høringssvarene fra de ansatte i omsorgssektoren.

- Jeg er tvivl om, at den nye struktur er den rigtige. Man burde skrue ned for tempoet og i stedet invitere de ansatte til dialog og på den måde få belyst området noget bedre. Når man går ind og centraliserer på den måde, risikerer man at tabe de svageste, især dem i mellemgruppen. Jeg er bekymret for, at det kan gå ud over en ordentlig forebyggende indsats, siger Kasper Fuhr Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce