Annonce
Danmark

Partier vil genrejse den interne vagthund i Skat

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Enhedslisten får opbakning fra De Radikale og DF til sit forhandlingskrav om at styrke den interne revision.

I en tid, hvor svindel- og korruptionsskandaler står i kø, skal den interne vagthund i Skat reetableres og styrkes.

Det mener Enhedslisten, som nu vil stille krav om ikke blot at reetablere den interne revision i skatteforvaltningen, men også sikre vagthundens uafhængighed fra departementet.

Det skriver Politiken.

- Hvis man ikke har en intern vagthund, så har man ikke en stærk og uafhængig instans, som løbende kan holde øje med, om tingene foregår, som de skal, siger Enhedslistens skatte- og finansordfører, Rune Lund, til Ritzau.

- Og når vi så ser disse skandalesager og oplever, at det er alt for nemt at svindle, så svækker det vores alle sammens tillid til de helt bærende samfundskonstruktioner, siger han.

Flere af ministeriernes interne vagthunde er inden for de senere år blevet beskåret.

Det er blandt andet sket i Skatteministeriet, hvor den interne revision (Sir) på nogle år er gået fra at have flere end 40 medarbejdere til 0.

Inden længe indledes forhandlingerne om at udmønte 1,7 milliarder kroner, som blev afsat på de røde partiers finanslov til at styrke skatteforvaltningen.

Det er ved de forhandlinger, at Enhedslisten vil medbringe kravet om at genetablere den interne revision i Skatteministeriet. Det skal i første omgang ske med 25 ekstra årsværk - altså fuldtidsstillinger - mener partiet.

Rune Lund siger, at det er helt afgørende, at vagthunden bliver gjort uafhængig af departementet.

Partiet foreslår, at den interne revision skal referere til et nyoprettet revisionsudvalg. Denne model har eksperter i offentlig revision og brancheorganisationen for godkendte revisorer (FSR) også foreslået.

Udspillet om at genskabe og sikre uvildigheden af den interne vagthund får umiddelbart opbakning fra både Dansk Folkeparti og De Radikale:

- Vi er super positive over for forslaget. Det giver umiddelbart rigtig god mening at styrke den interne revision som led i den opgradering af kontrollen, som vi skal til at forhandle om, siger De Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, til Politiken.

Skatteminister Morten Bødskov (S) siger i et skriftligt svar til avisen, at han ser frem til at drøfte Enhedslistens udspil.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel på politiken.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers

Frank Nørgaard føler sig provokeret af folkeskolelærer: - Hun har selv stukket næsen frem

Randers For abonnenter

Stolt mor til Randers' michelinstjerne: - Vi sagde ikke 'ro på', da han ville være den bedste

Annonce