Annonce
Østjylland

Pest, krig og kolera: Kyholm har prøvet det hele

Kyholm ligger øst for Samsø ved indsejlingen til Stavns Fjord. Man ser tydeligt ”redouten”, forsvarsværket, og bag øen kan man ane skanserne på Besser Rev. Foto: Jens Thaysen
Kyholms gamle havn er sandet til, bygningerne revet ned, og øen, der engang husede en karantænestation, er i dag kun hjem for en edderfuglekoloni og en fåreflok.
Annonce

KYHOLM: Corona-pandemien tvinger hele tiden statsminister Mette Frederiksen til at vælge: Hvem skal blive hjemme - gymnasieelever eller børnehavebørn, og forholdet mellem samfundsøkonomien og de syge afvejes dagligt. Man siger, ”det er som at vælge mellem pest eller kolera”, når man kun har to dårlige valgmuligheder. Den lille ø Kyholm øst for Samsø har prøvet begge dele.

Kyholm ejes af Brattingsborg Gods på Samsø. Man må godt gå i land. Besøget kræver dog en båd. Vi kaster et anker ud bag båden i en lang line, så vi er sikre på at kunne hale os ud igen, og lader motoren snurre i det lave vand, så langt vi tør. Det sidste stykke stager vi os frem, til det er lavt nok til at vade i land.

Vi er ikke de første, der besøger øen. En håndfuld kajakker på udflugt fra Samsø ligger trukket op på stranden. Og da pesten hærgede landet i 1709 til 1711, blev der på Kyholm opført et ”pesthus” til smittede søfolk fra de handelsskibe, der lå opankret 40 dage i karantæne ud for øen.

Det var i de italienske bystater Venedig, Firenze og Milano, man først fandt på at isolere de syge fra de raske. Ordet karantæne kommer fra italiensk quarantina (oprindeligt quaranta giorni), der betyder fyrre dage.

I land kommer man ikke uden at få våde tæer. Foto: Jens Thaysen
Annonce

Edderfugle

Der er kun godt en halv kilometers gang tværs over Kyholm. Terrænet stiger jævnt fra den flade strand på øens sydside mod nordkystens klinter.

Man skal holde øjnene godt åbne. Øens edderfugle ligger på rede. Ud over mågerne er der ingen naturlige fjender, der kan true æggene. Selv på strandens sten finder man reder af tang og edderdun.

Fuglene er utroligt godt camouflerede, og de flytter sig ikke, før man bogstavelig taget er ved at træde på dem. Flere gange får vi et gevaldigt chok, når de flakser op under næsen på os.

Forsigtigt beundrer vi edderfuglens smukke blå-grønne æg. Nok se, men ikke røre.

Der er også en fåreflok på Kyholm, ulden siddet i totter på øens buske og træer. I april kan man, hvis man er heldig, se fårene med lam.

Annonce

Krig

På stranden finder vi også enkelte teglsten. De vidner om Kyholms ”storhedstid”.

I forbindelse med Englandskrigene 1801-1815 blev der på øen anlagt ”Kyholms Fæstning”, som sammen med befæstninger på Besser Rev og Lilleør, under kommando af major Nicolai Tidemand, skulle beskytte Stavns Fjord og Langør Havn, som fra 1809 blev hjemsted for fire kanonbåde og otte kanonjoller.

Skanserne her på Kyholm er de bedst bevarede. Vi bestiger skanserne ved ”redouten” på øens nordligste hjørne. Det var et lukket forsvarsværk, hvorfra man kunne skyde i alle retninger. Kanonerne havde en rækkevidde på to kilometer, og der var ikke mindre end 27 af dem på øen, der også husede 400 soldater. Måske var det derfor, englænderne aldrig angreb Kyholm, befæstningen var simpelthen for stærk. Men kanonbådene, der i kraft af deres beskedne størrelse så og sige kunne ”sejle i cirkler” omkring de engelske skibe, deltog i flere træfninger. Blandt andet lykkedes det dem at overliste en engelsk konvoj ved Vejrø den 7. november 1809.

Kirkegården på Kyholm må være en af landets mest ensomt beliggende. Foto: Jens Thaysen
Annonce

Kolera

De døde soldater ligger begravet på øens lille kirkegård. De er ikke de eneste. I 1831 blev der igen oprettet en karantænestation. Denne gang var det ikke pest, der truede befolkningen på livet, men kolera.

Danmark var forpligtet til at oprette en karantænestation for alle skibe, der kom fra kolerabesmittede områder og skulle til dansk, svensk eller østersøisk havn. Forpligtelsen var en modydelse for Danmarks ret til at opkræve øresundstold.

Kyholm blev inddelt i tre zoner adskilt af et plankeværk. ”Quarantainen”, hvor sygehuset med 40 sengepladser, kapellet og kirkegården lå.

Den såkaldte ”contumazen”, der bestod af en enkelt bygning, hvor man anbragte de rekonvalescenter, der var kommet sig over koleraen.

Den tredje del af karantænestationen, ”praktikaen” (af italiensk praticare, have omgang med), var smittefri og husede blandt andet kommandanten og de ikke mindre end fire lodser, der skulle til for at lodse de mange skibe ind til Kyholm.

En edderfugl har bygget sin rede af tang og edderdun direkte på stranden. Foto: Jens Thaysen
Annonce

"O venlige grav"

Karantænestationen bestod af ikke mindre end 25 bygninger. Fem af dem var toetagers pakhuse med en længde på cirka 39 meter. Her kunne man opbevare "inficerede" varer fra op til 20 skibe på en gang.

Der ligger ofre for koleraen begravet på kirkegården, men de er ikke mange. Den asiatiske kolera kom aldrig for alvor til Danmark. Da øresundstolden blev ophævet i 1857, nedlagde man karantænestationen, og få år efter var alle bygningerne revet ned og øen forladt.

Kun kirkegården, der måler 30 gange 30 fod (knap 10 gange 10 meter, red.), lå tilbage. Den groede til og henlå i mange år som et buskads. I 1931 blev den genindviet. I 2012 fejredes 200-årsdagen for kirkegårdens indvielse. Daværende Biskop Kjeld Holm stod i spidsen for gudstjenesten for en menighed på 200 personer.

Vi læser indskriften på korset, der er en kopi af det oprindelige kors: ”O venlige grav i din skygge bor fred – din tavse indvaaner af sorger ej ved”.

Det er svært at forestille sig det liv og de lidelser, der har udspillet sig her, når man fra redoutens skanser lader blikket vandre. Der er næppe et mere idyllisk sted i Danmark end Kyholm på en klar og vindstille dag i april. Alt ånder fred, og for en stund tænker man hverken på pest, kolera eller corona.

Man må gerne gå i land på Kyholm. Foto: Jens Thaysen

PS: Færdsel på Kyholm er lovligt hele året, men ornitologisk interesserede læsere har gjort opmærksom på, at man gerne må vise hensyn og være særlig opmærksom på ikke at forstyrre fuglene i yngleperiode fra 1. april til 15. juli.

Der er ikke meget tilbage af de bygninger, karantænestationen bestod af. Foto: Jens Thaysen
Kyholm med Lindholm i baggrunden. Foto: Jens Thaysen
En edderfugl flakser op fra sin rede. Foto: Jens Thaysen
Øen Kyholm øst for Samsø. Langør Havn ses i baggrunden sammen med skansen på Lilleør. Foto: Jens Thaysen
Man må gå i land på Kyholm hele året. Foto: Jens Thaysen
I Rigsarkivet findes denne fine radering af karantænestationen 1831-1859. Foto: Rigsarkivet
Nicolai Tidemand udførte i 1807 dette forslag til befæstning af Kyholm. Tegningen svarer ikke til det udførte, men giver et indtryk af, hvor stærkt befæstet øen var. Foto: Rigsarkivet
Man ser tydeligt skanserne på Kyholm. Foto: Jens Thaysen
Der er sikrest, hvis flere både følges ad, når man sejler på tur, når vandet er koldt. Foto: Jens Thaysen
Edderfugleæg på Kyholm. Foto: Jens Thaysen
Kirkegården på Kyholm. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Huse i Assentoft står stadig på usikker grund: Politikere tøver inden beslutning om mulig nedrivning - nu høres naboerne

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce