Annonce
Debat

Piaget og Bateson - corona kan ændre vores civilisation

Vi kommer alle sammen til at mærke de økonomiske konsekvenser af krisen. Til trods for dette har vi som samfund grundlæggende prioriteret, at der er noget, der er vigtigere end økonomi.

Annonce

Danmark er så småt ved at åbne ovenpå den pludselige lukning af landet i marts. Hvad har vi lært af nedlukningen?

Svarene er sikkert lige så forskellige, som vi mennesker er. Læring er kendetegnet ved, at nogle former for læring er overfladiske, mens andre former er grundlæggende og forandrende. Ved den første form for læring tilpasser vi os, men der er ikke noget, der ændrer sig. Der er tale om mere af det samme. Børn og unge undervises digitalt. Det er noget lærere og elever skal vænne sig til, men grundlæggende handler det om formidling af faglige kundskaber og færdigheder.

Ved den anden form for læring ændrer vi som mennesker, organisationer eller samfund perspektiv og vaner. Måske behøver vi ikke længere at køre til København, Odense eller Vejle for at mødes med nogle få mennesker. Vi kan lige så vel holde møder over Skype eller Zoom. Måske behøver vi ikke hver dag at hænge fast i morgen- og fyraftenstrafikken på E20 henover Fyn. Vi kan sagtens arbejde hjemmefra en stor del af tiden.

Psykologen Piaget, som blandt andet beskæftigede sig med børns læring, kaldte de to læringsformer for henholdsvis adaption og akkommodation, mens zoologen og antropologen Gregory Bateson, der såvel var optaget af dyrs som menneskers læring, kaldte det læring 1 og læring 2. Andre læringsteoretikere har kaldt det noget andet, men de fleste er enige om, at man minimum kan tale om de to former for læring.

Hvor meget akkommodation og læring 2 kommer der ud af coronakrisen? Krise betyder overgang eller vendepunkt. Grundlæggende kan vi ikke vide det, da det først er det kommende stykke tid, det viser sig, om vores adfærdsformer og mentale billeder har ændret sig, og i bredere forstand vores grundlæggende samfundsmæssige normer og værdier. Men det er tilladt at give et bud.

Har coronakrisen lært os noget på et dybere niveau, er det måske, at liv vejer tungere end økonomi. Vi kommer alle sammen til at mærke de økonomiske konsekvenser af krisen. Til trods for dette har vi som samfund grundlæggende prioriteret, at der er noget, der er vigtigere end økonomi. Liv og hensynet til mennesker har vejet tungere. Hensynet til de svageste har vejet tungere end de stærkeste ret til at udfolde sig.

Historien gentager sig ikke, og man kan altid diskutere hvad en krise, som 2. verdenskrig lærte os. Inden for det pædagogiske område medførte efterkrigstiden en øget interesse for og satsning på demokrati som modvægt til 2. verdenskrigs barbari. Skolen skulle være en demokratisk institution, inspireret af danske pionerer som blandt andet Hal Koch. Det gik dog langsomt. Først i 1975 blev ordet demokrati indføjet i folkeskolens formålsparagraf.

De sidste 20 år har uddannelses-, og for den sag også forskningspolitikken, været bundet op på økonomiske hensyn. Mange husker sikkert Helge Sanders berømte formulering ”fra forskning til faktura”. Vi har befundet os i en konkurrencestat, og uddannelses- og forskningspolitikken har overordnet skulle underlægge sig det formål. Derfor har vi været vidne til utallige skole- og institutionsformer pakket ind i sportsmetaforik, hvor målet har været, at vi skulle være i verdensklasse. Læsning, naturfag, it og matematik. Det var som at høre et ekko fra Team Danmarks målsætninger op til de olympiske lege. Allerede før coronakrisen stod den prioritering dog ikke uantastet. Interessen for klimaspørgsmål og bæredygtighed indikerede, at en anden dagsorden havde opnået høj prioritet. Ja, mit eget universitet har endda bekendt sig til FN’s 17 verdensmål

Bateson talte også om noget, han kaldte læring 3. Der var her tale om ændringer på et kulturhistorisk og civilisatorisk niveau, hvilket Bateson dog fandt særdeles vanskeligt. Forskellige fortolkere af Bateson har peget på, at vi i vores omskiftelige verden, hvor vi for eksempel er udfordret af klimaændringer, også er nødt til at praktisere læring 3.

Coronakrisen kan meget vel have skabt forudsætninger for, at mere grundlæggende individuelle, sociale og samfundsmæssige ændringer kan finde sted.

Finn Wiedemann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Klassekasser og historisk debut: Reaktioner fra sejren i Hobro

Annonce