Annonce
Danmark

Pilotskoler melder klar til Aula: Stor begejstring for nyt it-system

Siden januar og august i år har 12 kommuner og 24 folkeskoler være pilotskoler- og kommuner på det nye it-system Aula. Arkivfoto: Nils Svalebøg
I løbet af 2019 har 24 skoler i 12 kommuner været pilotskoler for det nye it-system, der indføres på størstedelen af landets folkeskoler i uge 43. Der har været op- og nedture, men pilotkommunen Billund er overordnet glad for det nye system.

It: I januar blev skoler i Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odder og Aarhus Kommuner såkaldte pilotskoler for it-systemet Aula, der skal afløse Skoleintra og Forældreintra. De skulle teste Aula, inden det var meningen, at systemet skulle sendes ud på landets folkeskoler i august. Efter det blev besluttet at udskyde implementeringen til uge 43, er yderligere otte kommuners skoler blevet pilotskoler.

Siden 1. august har Billund Kommune været pilotkommune, hvilket betyder, at Aula er blevet implementeret på alle kommunens folkeskoler. Ønsket om at komme videre fra det gamle system og være med langt fremme, når det kom til det nye, gjorde, at Billund meldte sig som pilotkommune.

Selv om kommunen kun har været en del af projektet i knap to måneder, har folkeskolerne allerede oplevet både op- og nedture, men kommunen er overbevist om, at det kommer til at fungere, når de sidste detaljer er på plads.

- Selvfølgelig tager det tid at vænne sig til et nyt system, og der er stadig ting, vi godt kunne tænke os, der blev rettet op på. Men der er ingen tvivl om, at der har været utrolig stor lydhørhed fra leverandørerne af systemet. Og vi må bare konstatere, at der allerede efter de første par uger var rettet op på nogle af de ting, der ikke fungerede, fortæller projektleder for Aula i Billund Kommune Mette Autzen.

Annonce

Aula fortsætter efter efterårsferien

Selv om man i Billund Kommune har været vidne til, at der er rettet op på problemer forholdsvis hurtigt, er Mette Autzen meget opmærksom på, at man ikke skal sammenligne Aula med det gamle system, da Aula kan noget andet, end Skoleintra kunne.

- Det eneste rigtige var at lave et nyt system, og derfor er det også vigtigt, at man tænker på det som et nyt system. Al forandring kan være skræmmende, men man skal turde rykke med brugerne. Nogle af de ting, som brugerne efterlyste i starten, som de havde på Skoleintra, efterlyser de ikke længere, fordi det nye system tilbyder andre måder at løse det på.

I Billund Kommune har der været stor opbakning til Aula fra forældrene, som i særdeleshed er begejstrede over at kunne logge på systemet via en app på deres smartphone.

- Vi har kun en lille håndfuld forældre, der ikke har været logget på, for de kan nu gøre det via telefonen i stedet for at skulle tænde computeren, fortæller Mette Autzen.

Planen er, at Billund Kommune sammen de andre 11 kommuner fortsætter med at bruge Aula efter uge 42, som de har gjort i testperioden, da kommunen allerede arbejder med systemet på den måde, landets øvrige kommuner skal efter efterårsferien.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce