Annonce
Danmark

Plejecenter meldte forkert beboer død: Udvalgsformand kalder det for en meget alvorlig fejl

Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF), til højre, beder nu plejecentrene i Kolding Kommune om at tjekke op på deres procedurer for at sikre, at en fejl, som den der i weekenden blev begået på Vonsildhave, ikke sker igen nogen steder. Foto: Søren Gylling
Ansat på plejecentret Vonsildhave gav i weekenden de forkerte pårørende besked om et dødsfald blandt beboerne. Formanden for seniorudvalget siger, at sådan noget bare ikke må ske.

Kolding: En medarbejder på det privatejede plejecenter Vonsildhave i Kolding forvekslede tidligt søndag morgen to af plejehjemmets kvindelige beboere med hinanden og ringede den forkerte pårørende op for at meddele, at hendes mor var død.

Sagen bringer endnu engang plejecentret, som åbnede i 2015 og drives af det svenske plejefirma Attendo, i et uheldigt lys. Tidligere er plejecentret blevet omtalt i forbindelse med hyppige ledelsesskift, dårlig økonomi, en dødsulykke, da en dement kvinde rullede ud ad en branddør og slog sig ihjel, og pårørendes utilfredshed med omsorgsniveauet.

Formanden for seniorudvalget i Kolding, Søren Rasmussen (DF) kalder den fejl, der skete på Vonsildhave, for "meget alvorlig". Han oplyser dog, at han har tavshedspligt i forhold til den konkrete sag.

- Men sådan noget må selvfølgelig ikke ske. Det er en ganske forfærdelig oplevelse, de mennesker har været udsat for, siger Søren Rasmussen.

Han har modtaget skriftlig information om sagen fra seniordirektøren, og her forklarer man fra Vonsildhaves side, at man arbejder på at sikre, at noget lignende ikke sker igen.

- Jeg har aldrig hørt om, at sådan noget er sket før, men jeg vil gerne have, at man på de andre plejecentre i den her forbindelse tjekker op på deres procedurer, lyder det fra Søren Rasmussen.

Virksomhedschef på Vonsildhave Plejecenter, Ditte Korsager, har oplyst til JydskeVestkysten, at der var to nattevagter på arbejde til at tage sig af de 62 beboere på stedet natten mellem lørdag og søndag. Hun har også fortalt, at det er normen i Kolding.

Er det i underkanten med personale at have på arbejde?

- Ja, det er det. Derfor har jeg også ved tidligere budgetforhandlinger foreslået, at man skulle sætte flere nattevagter på arbejde på plejecentrene, men jeg er ikke kommet igennem med det. Nu skal der spares, så det bliver ikke i denne omgang, men det er min opfattelse, at der bør være flere nattevagter på, siger Søren Rasmussen.

Annonce
Nu skal der spares, så det bliver ikke i denne omgang, men det er min opfattelse, at der bør være flere nattevagter på.

Søren Rasmussen (DF), formand for seniorudvalget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce