Annonce
Læserbrev

Plejecentre midt i efterårsstormen

Læserbrev: I kommunens boligplan 2020-2025 indgår "Det fremtidige behov for pleje- og ældreboliger".

Den store udfordring er dilemmaet mellem økonomi og demografi med hensyn til plejeboliger. Hvor mange plejeboliger og "ældreboliger med kald" er der fremtidig brug for?

Tja, det afhænger helt af, hvor højt barren sættes, altså hvor svag og hjælpeløs man skal være for at blive visiteret til en plejebolig.

Jeg har førstehåndsindtryk om livet på et plejecenter, da min mor døde denne sommer efter fem år med kærlig og dedikeret pleje på Tirsdalens Plejecenter.

Et halvt års tid før hun flyttede ind, var hun visiteret til en plejehjemsplads, men der var ingen at få. I stedet blev hendes lille rækkehus omdannet til en slags "ældrebolig med nødkald" til Tirsdalen, der så sendte hjemmeplejen, når behovet opstod.

Alligevel gik det ikke godt, - hun faldt indenfor og udenfor huset, uden mulighed for at rejse sig. Så en tur med Falck til sygehuset og hjem igen. Det skete flere gange.

Da hun endelig fik plejehjemsplads, fik hun en gevaldig opblomstring, blandt andet på grund af kvalitetsmad til tiden, mere styr på medicinindtagelse og en kvalitativ vurdering af min mors totale sygdomssituation og velbefindende samt handlen derefter. Hun kom igen til at læse bøger og fik igen kvalitet i tilværelsen.

Hun havde faktisk forestillet sig - uden at det dog var realistisk - at gå ind til Randers, men det blev til gåture til Kristrup centrum med ærinde til Sparekassen, Fakta med mere.

I sin periode på centret blev hun tiltagende svagere, men med personalets observationer og efterfølgende hjælp fik hun mange gode perioder igen.

Det er min klare overbevisning, at der ikke kan spares på dette område. Tværtimod bør det være lempeligere at blive visiteret til en plejehjemsplads. At nedlægge et plejehjem er naturligvis en umiddelbar besparelse, men øgede udgifter til hjemmeplejen, sygehus og ringere livskvalitet for de svage ældre er følgevirkningerne.

At man på sigt vil nedlægge "ældreboliger med kald" betyder unægtelig større utryghed for de ældre og tidligere overførsel til plejehjemspladser, som jo er meget dyrere.

I pressen er der for tiden fokus på "ensomme ældre", og netop "ældreboliger med kald" vil jo dæmme op for dette problem. Dronningborg og Havndal klarer med succes denne problemstilling.

Det var Venstres Jørgen Winter, der i 90’erne lancerede "længst muligt i eget hjem", og her er jeg meget enig, hvis det er den ældres ønske. Det bør ikke være en spareøvelse, hvilket ikke var Jørgen Winters intentioner.

Kommunen fattes penge, så der bør i stedet spares på ikke-nødvendige tiltag, eventuel en mindre skattestigning.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Plejehjemslukning og de 24 pladser

Læserbrev: Den igangværende debat med hensyn til plejehjem/ældrecentre mangler nogle vigtige input. Der bliver hele tiden henvist til det nye plejehjem med dets 24 pladser som årsag til problemet. Det mener jeg er en omgang usandheder. Vi vidste sidste år, også før sidste års ophedede debat omkring Aldershvile og Dronningborg, at det nye plejehjem var på beddingen. Problemet er måske, at medarbejderne i budgetafdelingen har glemt at følge med i Randers Kommunes udvikling og alene tænkt i regneark. I forbindelse med demografifremskrivningen mener jeg, at der her og nu er overskud af plejehjemspladser, men om en kort årrække vil der opstå et latent behov for disse pladser. Derfor er det en idé at tænke langsigtet - modsat sidste år, hvor de 24 pladser var kendt men ikke medtaget i drøftelserne - og derfor nu bevare de bestående plejehjem/ældrecentre. Nærhedsprincippet kan måles i mange former, men for dem, der bor på plejehjemmet/ældrecentret og deres pårørende, er en afstand i få kilometer eller mange kilometer afgørende for en tilfredsstillende tilværelse. Så husk, vi skal ikke lukke ned og bygge et udkantsranders op. Ligeledes er det ikke et hæderligt forsøg fra Randers Kommune at smide en masse spørgsmål og usikkerheder ud i den åbne debat med hensyn til, hvilket plejehjem/ældrecenter der skal ske ændringer på. Det må være et udtryk for manglende politisk ansvarlighed koblet sammen med manglende fagligt indspark fra budgetafdelingen. Nu ser vi lokale møder samt lokaltv på banen i en skøn roden rundt med det resultat, at sidste års mudderkamp skal startes igen. Nu har vi fået og har en socialdemokratisk borgmester, der måske ikke har fulgt med i statsministerens salgspropaganda i forbindelse med folketingsvalget. Her blev lovet øget velfærd til børn, unge, handicappede og ældre, måske uden tanke for den kommende hverdag og virkelighed. Det er den virkelighed, vores borgmester sidder med her til de kommende budgetforhandlinger, et sandhedens øjeblik, der kan virke uoverskueligt især i forhold til vores plejehjem/ældrecentre.

Annonce