Annonce
Udland

Politimand fyret fem år efter dødeligt kvælertag på sort mand

Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Eric Garner døde i 2014 efter en hårdhændet behandling af politiet. Mandag er en politibetjent blevet fyret.

I 2014 tog en hvid politibetjent kvælertag på en sort mand i forbindelse med en anholdelse.

Den sorte mand, Eric Garner, råbte flere gange under anholdelsen, at han ikke kunne få luft. Og senere døde han på hospitalet som følge af den hårdhændede behandling fra politiet.

Mandag er der blevet sat punktum i sagen, da politibetjenten, Daniel Pantaleo, er blevet fyret fra sit job hos politiet i New York City.

Det oplyser politikommissær i New York City James O'Neill ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen har rod i en episode fra 2014, som fik stor bevågenhed. Politiet mistænkte Eric Garner, der var far til seks børn, for ulovligt at sælge cigaretter på gaden.

I en video filmet af et vidne kan man se Garner, som havde astma, sige "jeg kan ikke få vejret" flere gange, mens han bliver presset mod jorden af adskillige betjente, fordi han i første omgang modsatte sig anholdelse.

Videoen spredte sig hastigt på sociale medier og fik stor opmærksomhed.

Garner mistede bevidstheden og døde senere på hospitalet. Ifølge retsmedicinere var dødsårsagen betjentenes kvælertag og voldsomme pres mod Garners brystkasse.

En måned efter Garners død blev teenageren Michael Brown skudt og dræbt af politiet i byen Ferguson, Missouri, og sammen med en række andre eksempler på politiets hårdhændede metoder over for særligt sorte mænd brød uroligheder ud landet over.

I 2015 indgik Garners pårørende og New York City et forlig uden om retten. Det endte med, at storbyen betalte 5,9 millioner dollar, hvilket dengang svarende til knap 40 millioner kroner i erstatning.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce