Annonce
Randers

Politisk drama fyldt med beskyldninger om løgne, manglende loyalitet, aftalebrud og masser af stridigheder

Kasper Fuhr Christensen (VL) (tv), og Bjarne Overmark (BL) har lagt sag an mod kommunen, fordi de blev fjernet som formænd for henholdsvis socialudvalget og børn- og skoleudvalget tilbage i juni 2015. Advokat lasse Hummelhof Frandsen fører sagen for politikerne, mens advokat Sune Fugleholm (th) er Randers Kommunes advokat. Foto: Annelene Petersen

Randers Kommune på anklagebænken, borgmester Torben Hansen i vidneskranken - og tre politikere der mener, at flertallet har misbrugt dets magt. Konflikterne fra forrige byrådsperiode skal nu afgøres ved en domstol.

Annonce

Randers: Et politisk drama fyldt med beskyldninger om løgne, manglende loyalitet, aftalebrud og masser af stridigheder mellem de involverede parter udspiller sig i disse dage sted i Randers. Ikke i byrådssalen, hvor de stridende parter har plads, men i retten.

Her afvikles en retssag, som tre byrådspolitikere har anlagt mod deres egen kommune. Målet for dem er at få rettens ord for, at det var ulovligt, at et flertal i byrådet 22. juni 2015 afsatte dem som udvalgsformænd.

Det handler ikke om penge eller straf - men om, hvem der har ret.

Forhistorien er, at de tre politikere efter valget i november 2013 fik formandsposter i hver sit politiske udvalg - hvilket giver magt, indflydelse og vederlag - mod til gengæld at pege på Venstres Claus Omann Jensen som borgmester. Det var med til at sikre, at Venstre fik borgmesterposten i stedet for Socialdemokratiet. En konstitueringsaftale blev underskrevet og efterfølgende bekræftet på et konstituerende byrådsmøde, og det nye byråd gik 1. januar 2014 i gang med arbejdet.

En stor opgave for de nyvalgte politikere var at gennemføre en ny skolestruktur, og det stod hurtigt klart, at et flertal godt kunne se nødvendigheden af at lukke nogle skoler, mens mindretallet, blandt andet Fuhr Christensen og Overmark - var lodret imod dette.

Sagen kort

Tre byrådsmedlemmer har rejst sag mod Randers Kommune, og retssagen er i gang i retten i Randers netop nu.

På grund af sagens særlige karakter har kommunen bedt om at få to ekstra dommere med, og det har retten godkendt.

Kasper Fuhr Christensen (VL), Bjarne Overmark (BL) og Daniel Madié (K) besluttede i marts sidste år at rejse sag mod Venstre og Dansk Folkeparti og dermed imod Randers Kommune, fordi de to partier i foråret 2015 på et byrådsmøde valgte at afsætte de tre politikere som udvalgsformænd.

Angiveligt for at indføre en helt ny udvalgsstruktur, hvor man så benyttede lejligheden til at skifte ud i toppen af udvalgene. Men dén tror de tre afsatte udvalgsformænd ikke på. Kasper Fuhr Christensen har tidligere beskrevet det som magtmisbrug.

Ændringerne skete efter længere tids uoverensstemmelser mellem partier og lister i byrådet.

Og efter omkonstitueringen af byrådet i juni 2015, hvor andre politikere blev formænd for de tre udvalg, blev stemningen ikke bedre. Efter to år valgte de tre politikere så i foråret 2017 at lægge sag an mod deres egen kommune.

Nu ruller sagen, og Randers Kommune har foreløbig afsat 100.000 kroner til advokatregninger. Men hvad prisen reelt bliver, er uvist.

Det er Sune Fugleholm, partner i Advokatfirmaet Poul Schmidt, der skal føre sagen for kommunen.

Advokat Lasse Hummelhof Frandsen fører sagen for de tre politikere.

Dommer Henrik Præstgaard er retsformand. Han har udpeget dommer Anders Raagaard og retsassessor Lene Holm Trøst som meddommere.

Daniel Madie (K) er den trejde byrådspolitiker der har sagsøgt kommunen for uretmæssigt at være blevet fjernet fra sin formandspost. Han var formand for erhvervs- og landdistriktsudvalget frem til juni 2015. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Betændt politisk klima

Forud for, at Daniel Madié (K), Bjarne Overmark (BL) og Kasper Fuhr Christensen (VL) blev afsat i juni 2015, var gået måneder med et betændt politisk klima, hvor Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets beslutning om at lukke fem skoler var omdrejningspunktet for store politiske skænderier.

Konservative var med langt hen ad vejen, men i 2014, da et forslag fra forvaltningen om at lukke fem skoler havde været i offentlig høring, sagde partiet fra - på baggrund af de høringssvar, der kom fra borgerne.

- Så begyndte man at snakke om, at det kunne godt få konsekvenser - og jeg kunne hurtigt læse i pressen, hvad det var for konsekvenser, der var tale om, forklarede Daniel Madié i vidneskranken i retssalen i Randers tirsdag formiddag.

Han henviser til den store samling af artikler fra Randers Amtsavis, der er en del af bevismaterialet i sagen sammen med blandt andet klip fra TV2Østjylland. Artiklerne berettede blandt andet om den utilfredshed, der var hos Venstre og Dansk Folkeparti over især Overmark og Fuhr Christensen, som flertallet mente direkte modarbejdede de beslutninger, der blev truffet i byrådet.

Daniel Madié forklarede i retten videre, at han inden han meldte ud, at konservative ikke længere var med i forhandlingskredsen omkring skolelukninger, havde været med til møder i en lukket kreds med de partier, der drøftede skolelukninger - V, DF, S og SF.

- Vi måtte ikke have telefonerne fremme. Man skulle ikke risikere, at der blev fotograferet power points og andet materiale. Der var en masse skæg og blå briller. Jeg og andre deltagere kritiserede det, men møderne forblev meget lukkede, fortalte Daniel Madié.

Denne lukkethed var noget af det, Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen højlydt og vedholdende kritiserede gennem medierne, og som de også efterfølgende fik Social- og Indenrigsministeriets ord for var forkert.

Konflikten blev optrappet, og i foråret 2015 skiftede to politikere parti fra Socialdemokratiet til Venstre. Dermed havde de to partier V og DF et flertal i byrådet på 16. Kort tid efter blev de tre udvalgsformænd sat fra bestillingen.

Hvis Randers Kommune vinder denne sag betyder det, at flertal får frit slag til at tryne mindretallet, mener Kasper Fuhr Christensen om den retssag, der i øjeblikket kører ved retten i Randers. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Hvad var motivet?

Retssagen handler kort fortalt om, hvorvidt de tre formænd blev afsat, fordi flertallet var trætte af deres måde at forvalte deres formandsposter på - fordi de ikke bakkede op om den politik som flertallet vedtog.

Eller om, hvorvidt de blev afsat, fordi man generelt set ønskede en ny struktur af udvalgene fordi det ville være den mest hensigtsmæssige måde at drive kommunen på - og så kunne man lige så godt benytte lejligheden til også at skifte formænd for nogle udvalg.

Lise Brandi-Hansen, der er chefkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet, har tidligere til avisen forklaret, at en konstitueringsaftale er en politisk aftale, der ikke i sig selv er juridisk bindende.

Men de valg af udvalgsmedlemmer, som finder sted på det konstituerende møde i december året før den nye kommunalbestyrelse tiltræder, har efter den kommunale styrelseslov virkning for hele valgperioden. Det betyder, at udvalgsmedlemmerne som udgangspunkt ikke kan udskiftes i valgperioden.

Der er dog en kattelem:

»Hvis kommunalbestyrelsen efterfølgende i sin funktionsperiode opretter eller nedlægger stående udvalg sker der imidlertid en så væsentlig ændring af forudsætningerne for valgene til de stående udvalg og økonomiudvalget, at der kan finde en ny konstituering sted af de stående udvalg og økonomiudvalget. Det vil sige, at der kan vælges nye medlemmer på grundlag af nye anmeldelser af valggrupper.«

Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen beslutter at nedsætte eller forhøje antallet af medlemmer i udvalgene og/eller væsentligt at ændre på fordelingen af de opgaver, udvalgene har.

Advokat Sune Fugleholm (tv) fører sagen for Randers Kommune, mens Lasse Hummelhof Frandsen repræsenterer de tre byrådspolitikere. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Et splittet parti

Tirsdagens afhøringer af vidner drejede sig da også om, hvor og hvornår en omkonstituering blev drøftet, og hvem der nævnte årsagen til, at der skulle ske en ændring af byrådets konstituering.

Socialdemokraten Mikael Firlings Mouritsen, der på daværende tidspunkt var medlem af byrådet, huskede det sådan, at der i nogen tid var et ønske om at komme af med udvalgsformændene, men at konklusionen var, at man ikke lovligt kunne komme af med dem, derfor var det nødvendigt med et påskud, nemlig at ændre udvalgsstrukturen.

Sagen om en mulig omkonstituering var et konfliktfyldt emne i den socialdemokratiske gruppe. Da beslutningen blev truffet på byrådsmødet 22. juni 2015, stemte tre socialdemokrater imod, mens fem undlod at stemme.

Forud var gået en del drøftelser i en splittet S-gruppe.

- Det var ikke nogen fantastisk stund for Socialdemokratiet. Vi havde rigeligt at gøre med at få klaret nogle interne ting, forklarede nuværende borgmester Torben Hansen (S) fra vidneskranken omkring sin vage hukommelse, når det gjaldt advokat Lasse Hummelhof Frandsen spørgsmål om omstændighederne ved beslutningen om en omkonstituering.

Torben Hansen ønsker i øvrigt ikke at kommentere på den usædvanlige sag, hvor Randers Kommune med ham i spidsen er stævnet af tre byrådsmedlemmer, selv om det var flertallet i det forrige byråd, der traf beslutningen.

Retssagen fortsætter onsdag med, at blandt andre daværende borgmester Claus Omann Jensen (V) skal i vidneskranken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce