Annonce
Udland

Politiske spændinger tager til i Spanien før retsopgør

Titusindvis af mennesker med Spaniens rød-hvide flag demonstrerede søndag i Madrid for at tilkendegive, at de er imod enhver indrømmelse til Cataloniens separatistiske partier. Demonstranterne krævede samtidig, at der udskrives valg.

Stor demonstration i Madrid fandt sted forud for retssager mod 12 separatistiske ledere fra Catalonien.

Titusindvis af mennesker med Spaniens rødgule flag demonstrerede søndag i Madrid for at tilkendegive, at de er imod enhver indrømmelse til Cataloniens separatistiske partier.

Demonstranterne krævede samtidig, at der udskrives valg.

Demonstranterne råbte taktfast "Spanien! Spanien!" og "Vi vil have valg" i bymidten på Plaza de Colon i den hidtil største protestaktion i de otte måneder, hvor den socialistiske premierminister, Pedro Sanchez, har været ved magten.

Den store aktion var organiseret af partier i midten og på højrefløjen som en magtdemonstration over for Sanchez og for at udnytte den udbredte vrede over separatismen i Catalonien.

Embedsmænd anslår, at omkring 45.000 mennesker deltog i søndagens demonstration.

Mange i Madrid er ophidsede over, at regeringen i sidste uge lagde op til, at der skal udpeges en person til at forhandle om krisen i Catalonien, da de mener det er et udtryk for svaghed over for separatisterne i Catalonien.

- Sanchez-regeringens tid er forbi nu, sagde lederen af Spaniens konservative parti, Pablo Casado, som tidligere har lagt en hård linje over for Cataloniens ønske om uafhængighed.

Det konservative parti kæmper stadig for at rejse sig, efter at det i de senere år er blevet rystet af en omfattende korruptionsskandale.

Sanchez, som kom til magten i juni sidste år, har kun en fjerdedel af pladserne i parlamentet og regerer med støtte fra partier, som er imod besparelser, samt fra catalanske nationalister og andre små partier.

Nylige meningsmålinger tyder på, at det konservative parti Popular efter et valg vil kunne regere med centrumhøjrepartiet Ciudadanos og det stærkt højreorienterede parti Vox.

Demonstrationen i Madrid fandt sted forud for retssager mod 12 separatistiske ledere. De indledes tirsdag ved højesteret i Madrid. Ved retssagerne risikerer separatisterne fra Catalonien at blive idømt fængsel i op til 25 år.

I september sidste år vedtog Cataloniens parlament en lovpakke, der banede vej for en folkeafstemning om løsrivelse. Afstemningen udløste en forfatningskrise i Spanien, og den spanske regering afsatte den catalanske regionalregering.

27. oktober 2017 erklærede det regionale selvstyre sig uafhængig af Spanien. Cataloniens regionspræsident, Carles Puigdemont, måtte flygte til Belgien, og den spanske stat tog direkte kontrol over den velstående region.

Puigdemont er stadig i Bruxelles, hvor han jævnligt modtager besøg af ledende separatister fra Catalonien.

Der bor 7,5 millioner mennesker i Catalonien, der er Spaniens rigeste region.

Annonce
Forsiden netop nu
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce