Annonce
Udland

Pompeo tror på aftale om beskyttelse af kurdere i Syrien

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, er på besøg i De Forenede Arabiske Emirater. Lørdag forsøgte han at forsikre kurdiske allierede om, at de ikke har noget at frygte, når USA trækker sine tropper hjem fra Syrien, selv om Tyrkiet har annonceret en offensiv.

En aftale med Tyrkiet skal ifølge udenrigsministeren beskytte kurdiske styrker efter USA's tilbagetrækning.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, er overbevist om, at USA kan indgå en aftale med Tyrkiet om beskyttelse af kurdiske styrker i Syrien.

Det sagde han lørdag i forbindelse med sit besøg i De Forenede Arabiske Emirater.

- Vi er overbeviste om, at vi kan opnå et resultat, der sikrer to ting: at beskytte tyrkerne mod terrortrusler og forhindre væsentlig risiko mod dem, der ikke udgør en terrortrussel mod Tyrkiet, siger Pompeo.

Han uddyber ikke, hvordan parterne vil sikre beskyttelse mod de kurdiske styrker.

Udenrigsministeren talte med sin tyrkiske modpart, Mevlüt Çavusoglu, tidligere på dagen.

Han understreger, at der stadig er "mange detaljer, der skal på plads". Han tilføjer dog, at han tror på, at begge parter kan nå frem til "et godt resultat".

USA har støttet de kurdiske styrker i det nordlige Syrien. USA's præsident, Donald Trump, annoncerede dog i december en hastig amerikansk tilbagetrækning i det krigshærgede land.

Det efterlader de kurdiske styrker i en skrøbelig position, hvis Tyrkiet lancerer en offensiv i regionen.

Styret i Ankara betragter således de kurdiske styrker som forlængelse af Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, der i Tyrkiet anses som en terrororganisation.

Tirsdag sagde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet snart vil "neutralisere terrorgrupper, der befinder sig på syrisk grund".

Ifølge Mike Pompeo har den tyrkiske præsident "ret til at beskytte sit land mod terrorister". Han tilføjer dog, at "dem, der har kæmpet ved vores side i så lang tid, også har ret til beskyttelse".

Siden meldingen om den amerikanske tilbagetrækning har der været blandede signaler fra højtstående embedsmænd og uklarhed om, hvornår tilbagetrækningen ville blive gennemført.

Den tyrkiske udenrigsminister sagde torsdag, at Tyrkiet vil gennemføre sine planer om en offensiv i Syrien, hvis USA udsætter tilbagetrækningen for længe.

USA har omkring 2000 soldater udsendt til Syrien. De har støttet Syriens Demokratiske Styrker (SDF) i kampen mod Islamisk Stat.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC For abonnenter

Offensivspiller har kun fået 15 superligaminutter: Jeg skal nok få mine chancer

Annonce