Annonce
Danmark

Pædagoger oplever stigende forventningspres blandt folkeskoleeleverne

72 procent af BUPL-pædagoger har oplevet, at forventningspresset blandt elever i folkeskole er steget de seneste to år. Arkivfoto: Morten Pape
Antallet af elever i folkeskolen der oplever et forventningspres fra sig selv, forældre eller andre har været stigende de seneste to år. Det mener tre fjerdedele af cirka 6500 adspurgte medlemmer af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund. Og det er for mange, hvis man spørger formanden for BUPL, Elisa Rimpler.

Forventningspres: Lektier, karakterer og nationale tests er bare nogle af de ting, der er med til at presse landets folkeskoleelever. En ny undersøgelse fra BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, red.) viser, at pædagogerne i landets folkeskoler har oplevet en stigning i antallet af elever, der er presset af forventninger i skolen fra dem selv, forældre eller andre personer.

Ud af de cirka 6500 respondenter, som er medlemmer af BUPL/BUPL-A, har 72 procent af pædagogerne oplevet, at der er sket en stigning i antallet af børn, der føler sig presset i skolen.

Et tal, der slet ikke burde være så højt, hvis man spørger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL.

- Vi oplever, at de mål der tidligere var for elever på mellemtrinnet, er rykket ned i indskolingen, og målene fra indskolingen er rykket ned i børnehaveklassen, hvilket betyder, at der er flere tests og skærpet fokus på, at eleverne skal kunne bestemte ting på bestemte klassetrin. Den type måltyranni skaber mistrivsel hos børnene.

Derudover mener hun også, at det er de voksne i samfundet, der har skabt et præstationssamfund, som er med til at påvirke børnene i en negativ retning.

- Vi har haft fokus på børn som små soldater af konkurrencestaten, der skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan vækste for samfundet. Men vi bliver nødt til at skabe en kultur, hvor det er okay at fejle, eksperimentere og være kreativ. Ensretningen om, at man skal kunne det samme, inden man starter i 1. klasse, presser eleverne unødvendigt. Det skaber en oplevelse hos børnene af, at kan man ikke kan det hele i forvejen, er man ikke god nok.

Om undersøgelsen

BUPL/BUPL-A har fra den 28. marts til 14. april 2019 gennemført en undersøgelse, hvor alle medlemmer af BUPL/BUPL-A, der arbejder på 6-18 års området som pædagog eller leder, har haft mulighed for at deltage

Der er udsendt 12.010 invitationer. 4.994 har svaret på alle spørgsmål, og 1.468 har svaret på en del af spørgsmålene.

Dette giver en svarprocent henholdsvis 42 og 54 procent, hvilket er højt for denne type undersøgelse. Idet besvarelserne stemmer overens med den demografiske fordeling på alle medlemmer, er undersøgelsen repræsentativ for pædagoger på 6-18 års området, der er medlem af BUPL/BUPL-A.

De yngste elever er også ramt

I takt med at eleverne rykker i udskolingen, stiger forventningspresset også blandt eleverne. Her har 79 procent af pædagogerne oplevet en stigning i antallet af elever, der føler sig presset.

- Efter det er blevet et krav, at eleverne kommer ud af folkeskolen med en gennemsnitskarakter på to for at komme videre, er der kommet et endnu større pres på eleverne i udskolingen, fortæller Elisa Rimpler.

Men det er dog ikke kun i de større klasser, at eleverne føler sig presset. Helt ned til 0. klasse kan pædagogerne mærke, at børnene føler sig mere presset af forventninger fra dem selv, forældre eller andre aktører i samfundet.

At selv de yngste elever i folkeskolen oplever et forventningspres, er noget, der bekymrer formanden for BUPL.

- Den måde, vi indretter vores samfund på, er helt forkert. Jo mindre tid børnene får til at lege, samarbejde og være kreative, jo større chance er der for, at de mistrives og oplever et forventningspres, fordi der sker et øget fokus på kognitive og akademiske færdigheder.

Skab plads til leg

I og med at tallene i undersøgelsen viser, at mange pædagoger oplever et stigende forventningspres blandt eleverne, håber formanden for BUPL også, at det er noget, som den nye regering vil tage fat på, så stigningen ikke fortsætter de kommende år.

- Vi er store tilhængere af den nye regerings mål om at knække kurven for mistrivsel blandt eleverne i folkeskolen. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at der bliver gjort plads til at arbejde med trivslen blandt eleverne både i skolen og fritidshjemmet, siger Elisa Rimpler og fortsætter:

- Der skal være rum til at spille musik, være kreativ og spille en omgang rundbold. Det er noget af det, der er med til at øge børnenes trivsel.

Derudover lægger Elisa Rimpler vægt på, at det ikke nytter noget at indføre flere fag i folkeskolen samt skrue op for de forskellige tests, eleverne skal igennem.

- Det er den forkerte vej at gå. Børn kan og skal ikke lære det samme på samme tid.

Fem nedslag fra undersøgelsen

1) 72 procent af pædagogerne har oplevet, at der er sket en stigning i antallet af elever mellem seks og 18 år der er presset af forventninger i skolen fra dem selv, forældre eller andre personer i løbet af de seneste to år.

2) I udskolingen oplever 79 procent af pædagogerne, at eleverne føler sig mere presset af forventninger, end de tidligere har gjort.

3) På trods af at børnene i indskolingen altså 0.-3. klasse ikke har været en del af skolesystemet ret længe, er der 72 procent af pædagogerne, der oplever, at antallet af pressede børn i indskolingen er steget i løbet af de seneste to år.

4) Kun 33 procent af pædagogerne føler, at de har tilstrækkelig tid til at arbejde med børnene og de unges trivsel.

5) Der er 70 procent af de pædagoger, der arbejder inden for fritidsområdet, der inden for den seneste uge har oplevet, at de var for få medarbejdere i forhold til arbejdsopgaver.

Formanden for BUPL, Elisa Rimpler, mener, at .... Arkivfoto: Ulrik Jantzen
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce