Annonce
Læserbrev

Sagsindsigt. Presser ansatte?

Læserbrev: Jeg tænkte nok, det gik galt for journalist Bruno Ingemann igen. Se også Mogens Nyholms læserbrev samme dag (tirsdag) som forsiden om "Nyhuus presser ansattes ytringsfrihed". Det er ikke vores budskaber, der kommer frem. Jeg vil bare gerne have sandheden frem. Derfor ytrer jeg mig også offentligt. Sagen her omhandlede mit tidligere læserbrev, hvor jeg gjorde opmærksom på nogle ansattes undren og kommenterede på dette. Jeg kunne ikke drømme om at presse nogen på deres ytringsfrihed.

Det, som journalisten spurgte ind til mange gange, var, hvorfor jeg havde skrevet dette læserbrev, og jeg forklarede ham hver gang (fire gange), at det udelukkende var for at fortælle læserne, at de omtalte personer, der fremstod som nogle, der intet havde med Stjernehus-sagen at gøre, efter min mening selv havde gjort sig til en del af sagen på den måde, som de agerede på. Og det fortalte jeg om. Ytringsfrihed? Det har vel også jeg.

Pludselig var vi ovre i, om det var derfor, der var søgt aktindsigt på samme personer. Jeg gjorde ham opmærksom på, at det ikke var mig, der havde søgt aktindsigt, men han spurgte mange gange, om jeg ville have brugt ordene i mit læserbrev som begrundelse for aktindsigt. Igen – det var ikke mig, der søgte aktindsigt, og mit læserbrev var heller ikke på grund af dette - men sagde på forespørgsel, at det kunne være nogle af grundene, hvis jeg selv havde søgt aktindsigt – hvad jeg ikke havde. Men jeg sagde bestemt intet om grunden til den søgte aktindsigt al den stund, at jeg slet ikke kender grunden. Det er direkte usandt, hvad journalisten skriver. Jeg sagde også – væsentligt – at det jo ikke behøvede at være negativt at søge aktindsigt – det kunne også være positivt, men det kom så heller ikke med.

Det er ikke i orden, at den nævnte journalist atter fejlciterer og endda lader eksperter udtale sig på baggrund af en virkelighed, som journalisten konstruerer til lejligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Først skal vi fejre de 100 år, og så: Vi skal få endnu mere ud af grænsen

Hvis man bor i Tønder eller Kruså, smutter man til Tyskland, handler dagligvarer til lav moms og triller hjem igen uden at tænke over det, hvis der ikke lige er grænsekontrol dén dag, og rigtig mange taler ubesværet naboernes sprog. Redigerer man en avis i København, kan man – som Politiken i 2015 – lave en overskrift, der fortæller, at Femern-forbindelsen vil gøre Danmark landfast med Tyskland, og driver man et universitet i Aalborg, må man nedlægge tyskstudiet, fordi der mangler unge, der vil lære sproget. Mellem yderpunkterne er så resten af Danmark med varierende behov for at få repeteret, at den 68 km lange grænse ligger, hvor den gør, hvorfor den gør det, og at den i år har gjort det i 100 år. Den opgave tog det officielle Danmark fat på fredag med konference på Christiansborg og gallaforestilling på Det Kongelige Teater med majestæten på ærespladsen. Resten af året følger hundredvis af arrangementer over hele det ganske land. Det er, som det skal være. Genforeningen er i den grad et helt års fest værd. Men ikke for festens egen skyld. Vi skal bruge den til at lære resten af landet, hvad man vel kun er rigtigt klar over i Sønderjylland: Grænsen fra 1920 er en enestående succes, fordi gammelt fjendskab er blevet til venskab og samarbejde i hverdagen. Vi skal ikke kun fejre grænsen, men også vores forhold til naboerne syd for den. Tyskland er blevet en ven, en stærk allieret og i øvrigt vores største eksportmarked. Og det gode er, at vi kan få endnu mere ud af naboskabet. Vi kan ulejlige os med at lære vores børn tysk. Vi kan besøge hinanden endnu mere for at nyde natur og kultur. Vi kan holde ferie i Tyskland i stedet for bare at køre igennem. Vi kan udvikle veje og jernbaner sammen hen over grænsen. Og vi kan lade være med at sætte virkningsløse vildsvinehegn med en meget skidt symbolværdi op. Kan årets festligheder motivere os til dét, vil de have værdi, også når den sidste gæst er gået fra det sidste arrangement.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];