Annonce
Randers

Psykisk sårbare er klædt på til erhvervslivet

De seks glade kursister fra øverst til venstre: Carsten Vestergaard Christiansen, Zandra Liv Schaadt Møller, Mikela Christensen, Mikkel Svenning KristensenSarah Brandt Callesen ogMai-Britt Strømberg Flindt. Foto: Lars Rasborg

Seks mennesker, som har det til fælles, at de har eller har haft psykiske problemer, fik 10 marts papir på, at de nu har gennemført uddannelsen til peerguider. Fremtiden for de seks er uvis, men mulighederne er mange også i erhvervslivet.

Randers: Fredag 10. marts var der fest i psykiatriens hus i Randers. Om et stort bord på første sal blev der delt pizza og diplomer ud til seks personer, der netop har gennemført Peer uddannelsen på Recovery skolen i netop psykiatriens hus.

Men hvad vil det egentlig sige at være peer?

Peer handler helt grundlæggende om, at psykisk sårbare mennesker kan bruge deres egne erfaringer til at hjælpe andre mennesker.

Det er netop hvad disse seks mennesker kan bruge deres uddannelse til. De kan gå ud og fortælle andre med psykiske vanskeligheder, om hvordan det er lykkes for dem at komme videre, men de kan også gå ind i virksomheder og give dem en type medarbejder, som mange mangler.

Annonce
Kursisterne har her fået følgeskab af underviserne, Inge Niewald Mikkelsen (tv), Daniel Ancher Andersen (th) og Bimbo Babatunde ved siden af Daniel. Foto: Lars Rasborg

Kommunal opbakning

Recovery Skolen er opstået i et samarbejde mellem Aarhus, Viborg og Randers Kommuner og Sind. Skolerne udvikler og tilbyder kurser henvendt til mange typer af borgere. De henvender sig nemlig til folk, der er psykisk sårbare, til pårørende, til fagpersoner og alle andre, der interesserer sig for recovery.

Ideen er, at samspillet mellem de forskellige personer og deres erfaringer skal skabe værdi for alle.

Al undervisning i recoveryskolerne bliver gennemført af mindst to undervisere. Den ene af de to kommer med erfaring fra det psykiatriske system og den anden er en fagprofessionel underviser. Der er ikke nogen af de to, der har mere at sige end den anden.

Erfaringspersonen har gennemgået en peeruddannelse, så denne kan finde ud af at bruge sine erfaringer fra egen sygdom og forløb til at rådgive og undervise andre.

Det er sådanne seks personer, der sammen med underviserne på peeruddannelsen, Inge Niewald Mikkelsen og Daniel Ancher Andersen, fejrer at uddannelsen nu er i hus.

- Vi er så heldige i Randers, at vi er nogen af dem, der har størst opbakning fra kommunen. Det er vi virkelig glade for, lyder det fra Inge Niewald Mikkelsen.

Ikke gruppeterapi

De fire kvinder og to mænd, der i dag fejrer, at de har gennemført peeruddannelsen, har alle oplevet at føle sig handicappet på den ene eller den anden måde på grund af sygdom. Alle er de enige om, at de hellere end gerne ville være en fast del af arbejdsmarkedet, hvis de kunne, og de mener faktisk, at de kunne have været det, såfremt de tidligere havde fået de værktøjer, de har fået på uddannelsen.

Selve uddannelsen er bygget således op, at der i undervisningen bliver talt om teori. Teorien kobles derefter op på de studerendes egne erfaringer, så de på den måde kan se sammenhængen mellem teori og praksis.

- Jeg vågnede en morgen efter at have hørt stemmer hele natten. Jeg havde stort set ikke sovet og forstod ikke, at jeg pludselig skulle have nattesøvnen ødelagt, fordi jeg faktisk syntes, jeg var i bedring. Da jeg vågnede, kunne jeg sagtens have valgt at blive liggende under dynen, men jeg valgte at tage afsted til undervisning, for så kunne jeg jo også høre, hvorfor det kunne være, jeg havde haft de oplevelser, lyder det fra Mikela Christensen, der er en af de seks færdiguddannede.

Rundt om bordet bliver der protesteret højlydt, da journalisten forsigtigt antyder, at det kunne lyde som en form for gruppeterapi. For intet kunne åbenbart være længere væk fra sandheden.

- Jeg forstår godt, man kan få den tanke. Men for at noget skal være gruppeterapi, skal det have et terapeutisk mål. Her er målet ikke terapeutisk. Målet er at gøre kursisterne klogere på deres egen oplevelser og gøre dem i stand til at bruge disse, lyder det fra Daniel Ancher Andersen.

Fokuseret undervisning

Alle seks dimittender roser uddannelsen rundt om det store bord. En af de ting, der går igen i rosen er, at undervisningen har været spændende, og alle har været opsatte på at få det bedste ud af de 12 uger, hvor de har sat sig på skolebænken to gange hver uge.

Flere fortæller, at det har været 12 intense uger, og at de aldrig har oplevet den form for engagement på andre uddannelser.

- Man hører hele tiden, at studerende bliver bedt om at lukke for deres computere eller logge af Facebook. Det har aldrig været nødvendigt her, fortæller Mikela Christensen, mens de andre griner indforstået.

- Denne uddannelse er virkelig intensiv. Man kommer igennem mange ting, og det er tydeligt, at folk er interesserede. Derfor er der ikke nogen snak eller uro i undervisningen, fortsætter Carsten Vestergaard Christiansen, som er en af de andre deltagere fra holdet.

Denne 12 ugers fokuserede uddannelse har til formål at uddanne brugerne til at undervise på Recoveryskolen. Men det er ikke kun det, de nyuddannede peerfolk kommer til at bidrage med.

Drømmen er nemlig, at disse mennesker også vil kunne bruges i erhvervslivet.

En gevinst

Grunden til, at en uddannelse som denne kan finde vej til linjerne i dette erhvervsmagasin er, at uddannelsen netop sender mennesker med psykisk sårbarhed ud i erhvervslivet. For mens disse mennesker gennem det meste af deres sygdomsforløb har lært, at deres sygdom er en hæmsko for dem, bliver den nu vendt til en gevinst.

- Et af målene med denne uddannelse er at vende nederlag til en styrke. Det, der har holdt folk væk fra arbejdsmarkedet, skal være det, der får dem ind. De har levet med deres sygdom. Derfor har de også lært at mestre den. De kommer ikke bare ind i erhvervslivet med en psykisk sårbarhed, men også med en rummelighed, som er nødvendig i erhvervslivet, lyder det fra Daniel Ancher Andersen.

- Vi er ikke en udfordring. Vi er en gevinst, siger kursisten, Sarah Brandt Callesen, og Daniel Ancher Andersen fortsætter:

- De skal gerne være så godt rustede, at der ikke skal tages hensyn til dem på arbejdspladserne.

På arbejdspladserne vil de peeruddannede kunne bruges til at kigge på arbejdsmiljøet. Gennem uddannelsen har de arbejdet meget på at identificere god og dårlig kommunikation, og de ved, at der er mange ting, der er usagte, som kan påvirke miljøet på en arbejdsplads.

Derudover kan de peeruddannede være med til at påvirke den måde, man varetager psykisk sårbare medarbejdere. Alt for ofte er der nemlig en berøringsangst over for disse grupper, hvilket i sig selv kan virke stigmatiserende.

Det er ikke kun i Danmark, man har fået øjnene op for peeruddannelsen. Både i Holland, USA og England har man erfaret, at det er noget, der virker. Derudover findes der i Holland en diplomuddannelse i peer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: I maj kom landet tilbage

Annonce