Annonce
Navne

"Rød front i Randers" i næsten 100 år

Bogens forside er en akvarel, som forfatteren selv har malet.
Lars Ulrik Thomsen er igen aktuel med en bog.
Annonce

Helt frisk fra trykkeriet foreligger nu Lars Ulrik Thomsens seneste bog med titlen "Rød front i Randers".

I bogen skildrer forfatteren med opvækst i Randers arbejderbevægelsens historie fra 1887 til 1982, altså gennem næsten 100 år.

De to årstal er ikke tilfældigt valgt. I 1887 stiftedes Arbejdsmændenes Fagforening, og i 1982 dannede Poul Schlüter (K) regering, da Anker Jørgensen (S) gav op uden at udskrive valg.

- Denne regering blev indledningen til et frontalangreb på fagbevægelsens rettigheder, som varer ved den dag i dag, anfører Lars Ulrik Thomsen på bogens bagside.

Forfatteren tænker her formentlig på, at regeringens stærke mand, finansminister Henning Christophersen (V), under voldsomme protester fik afskaffet den automatiske dyrtidsregulering. Den er aldrig siden genindført.

I bogen omtaler Lars Ulrik Thomsen forskellige højdepunkter i den randrusianske arbejderbevægelses historie og fremhæver generalstrejken i 1922 som et af højdepunkterne, fordi den satte hele Danmark i undtagelsestilstand, fordi strejken var kædet sammen med overenskomstforhandlingerne samme år.

Annonce

Pressens rolle

Et kapitel handler om, hvordan pressen i Randers omtalte generalstrejken.

Lars Ulrik Thomsen er igen bogaktuel. Arkivfoto

Der var dengang fem lokale dagblade, nemlig Randers Amtsavis (K), Randers Dagblad (V), Randers Venstreblad (V), Randers Amtstidende (R) og Socialdemokraten (S).

Lars Ulrik Thomsen noterer i den forbindelse, at Randers Venstreblad uden nærmere forklaring standsede udgivelsen midt under generalstrejken, og redaktør Niels Elgaard blev "midlertidigt optaget" i Randers Dagblads ledelelse, indtil han blev minister en snes år senere.

Strejken gav anledning til, at dagbladet B.T. sendte en reporter til Randers, og der kom blandt andet en helsides skildring ud af besøget. Den er gengivet i bogen sammen med mange andre tidstypiske illustrationer.

Et andet højdepunkt, set med Lars Ulrik Thomsens øjne, er frihedskampen 1940-45. Her er der blandt andet omtale og foto af den kommunistiske frihedskæmper Aksel Sørensen, som døde sidste år i en alder af 97 år.

Et særligt kapitel omhandler randrusianeren Jens Otto Krag og hans betydning for arbejderbevægelsen lokalt. Lars Ulrik Thomsen nævner i øvrigt her, at der tilbage i 1964 var vedholdende rygter om, at Jens Otto Krag skulle være nationalbankdirektør. Posten gik i stedet til Erik Hoffmeyer. Krag var alligevel ikke interesseret.

Omtalt bliver også, hvordan dengang store arbejdspladser som Scandia, Strømmens Maskinfabrik, Dronningborg Maskinfabrik. Nestlé og Tronholm Flisefabrik alle er væk.

Selv kom Lars Ulrik Thomsen i 1971 i lære på flisefabrikken og fortæller i bogen, hvordan hans første forsøg som svejser blev mødt med følgende vurdering af svendene:

- Det ligner en gråspurv, der har skidt på jernet!"

En pudsig detalje: i bogen er et billede af den fane, som Formernes Fagforening i Randers havde. Det var jo netop en former-uddannet randrusianer, nemlig Thomas Nielsen, der senere skulle blive formand for LO.

Bogen er udkommet på forlaget Populi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Derfor gik bestyrelsen på dramatisk møde: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende - folk råbte og skreg

Randers FC For abonnenter

Den endelige dom falder torsdag: - Nervøsiteten er væsentlig mindre end i tirsdags

Randers

Randrusianer sigtet for trusler på livet: Gemte skarpladt pistol og stikvåben i hjemmet

Annonce