Annonce
Danmark

Røde partier er klar til at droppe togbane til Billund

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Togbane mellem Billund og Vejle vil føre bilister på omveje og giver samfundsøkonomisk underskud.

Hvis det økonomisk set er en dårlig idé at bygge en ny togbane mellem Billund og Vejle, og skinnerne samtidig vil betyde længere køreture for bilisterne i området, bør man overveje at sløjfe projektet.

Sådan lyder det fra De Radikale og SF, der er med i forliget om Togfonden, hvor en jernbane til Billund er et af elementerne.

- Vi synes, at banen er en dårlig idé. Den er blevet dyrere end forventet, og de trafikale effekter er ringere, siger De Radikales transportordfører, Andreas Steenberg.

- Vi mangler desuden nogle penge i Togfonden, fordi den er finansieret med olieindtægter, og oliepriserne er lavere end forventet, siger han.

Ifølge Berlingske viser et notat fra Banedanmark, at banen vil føre bilister på omveje, fordi flere veje vil blive lukket på grund af byggeriet.

Desuden vil projektets værdi for samfundet være et underskud på mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner.

SF respekterer forliget om Togfonden, men er klar til at forhandle om togbanen til Billund.

- Hvis det er en dårlig investering, og pengene ikke er godt brugt på at nå vores mål om at få flere over i den kollektive trafik, så er vi åbne for at se på det, siger fungerende politisk ordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Enhedslisten mener derimod, at man skal holde ved planen, også selv om der skulle være en negativ effekt rent samfundsøkonomisk.

- Danmarks næststørste lufthavn ligger i Billund, og vi synes, at det er rigtig fornuftigt at have en togbane, så alle uden bil kan komme til og fra den, siger transportordfører Henning Hyllested.

- Hvis vi altid lader os lede af samfundsmæssige beregninger, var der en masse investeringer i kollektiv trafik, som aldrig var blevet til noget. Vi synes, at det er fornuftigt med mere togtrafik i Danmark, siger han.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har endnu ikke meldt ud, hvad der skal ske med togbanen til Billund.

Han skriver i en mail til Berlingske, at han vil have klima, natur og miljø på radaren, når han efter sommerferien indkalder til forhandlinger om infrastruktur med partierne i Folketinget.

- Det betyder dog ikke, at asfalt er lig med sort. Der skal også være noget asfalt, som elbilerne kan køre på. Og jeg foretrækker ikke tog frem for biler, cykler frem for tog eller biler frem for cykler, siger han i en kommentar til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC

Thomasberg skifter fire: Nye offensive esser skal sende Randers FC i top 6

Annonce