Annonce
Sport

Røde Romario: Tabte kilo og søvnløse nætter

<p>Den eneste lighed mellem Romario og Erik Bo Andersen var vel den veludviklede målnæse. Arkivfoto: Henning Bagger</p>

Karrierestop. Da knæet ikke længere kunne holde til at spille fodbold, måtte Erik Bo Andersen finde sig i et nyt liv. Efter en opslidende konkurs er han i dag tilbage på arbejdsmarkedet og kan kigge tilbage på fodboldkarrieren med glæde.

Der lyder et snap fra højre knæ. Han lægger sig på ryggen på AaBs træningsbaners græstæppe. Tårerne glider langsomt ned over hans kind. Fodboldkarrieren er slut. 11 år på topplan i dansk fodbold med afstikkere til Glasgow Rangers, Duisburg og Odd Grenland, men nu er det slut. Korsbåndet i højre knæ er røget ,og Erik Bo Andersen har scoret sit sidste mål på topplan.

Det er sådan, man husker Erik Bo Andersen, jublende efter en scoring. Arkivfoto: Henning Bagger

»Pludselig skulle jeg vænne mig til en hverdag, hvor telefonen ikke ringede mere, hvor jeg ikke var interessant og hvor jeg bare langsomt gled ud i glemslen.«

Blandt de største fodboldoplevelser står DM med Aab og deltagelse i EM i 1996. Arkivfoto: Henning Bagger

Den professionelle karriere startede i AaB i 1992, hvor den 21-årige Erik Bo Andersen skrev kontrakt med superligaklubben efter at have imponeret som topscorer i serieklubben, Dronningborg. Tiden i AaB kulminerede i 1995, hvor klubben blev danske mestre, og Erik Bo Andersen blev topscorer i ligaen med 24 mål.

Et skadet knæ stoppede karrieren et halvt år før planlagt. Arkivfoto: Lars Rasborg

Samme år blev han den første måslcorer for et dansk hold i Champions League, da han 25. oktober scorede til 1-0 for AaB i 2-1 sejren over Panathinaikos.

»Det er noget, jeg stadig er rigtig stolt over. Den bedrift er der jo aldrig nogen, der kan tage fra mig,« siger han.

Efter 98 kampe og 50 mål for AaB skiftede Røde Romario, som han nu blev kaldt, til storholdet Glasgow Rangers hvor han spillede to sæsoner og scorede 15 mål. Derefter røg han til OB, Duisburg og Vejle, inden han tog på sit sidste udenlandseventyr til norske Odd Grenland.

I Norge blev han for første gang ramt af en korsbåndsskade, hvorefter han købte sig fri for at komme hjem i trygge rammer i AaB. Kroppen ville dog ikke længere som han. Derfor besluttede han sig for at stoppe karrieren, da den igangværende sæson var slut. Så langt nåede han dog ikke, inden knæet tvang ham ned på græsset i Aalborg et halvt år, før han ville have stoppet karrieren.

Det blev til seks A-landskampe, hvor det dog ikke lykkedes den ellers målfarlige angriber at finde vej til netmaskerne,

Erik Bo Andersen tager imod i sit højtliggende hus i Dronningborg med udsigt over Randers. På bogreolen afslører titler som »No Regrets« og »Life of Brian - historien om Brian Laudrup«, at fodbolden endnu ikke er glemt 11 år efter, han måtte stoppe sin aktive karriere.

»Jeg bliver glad af at tænke tilbage på fodboldtiden. Der var så mange fede oplevelser, som jeg har været heldig at få, og det er som om, det bliver sjovere og sjovere at tænke tilbage på, jo længere tid der går,« siger han og antyder, at den aktive karriere ikke kun var en dans på velplejede græstæpper.

Afsavn var der ellers nok af, som dengang han måtte droppe sin bedstefars begravelse, fordi han ikke kunne få fri i Duisburg, eller dengang hans mors navn blev kaldt over højttaleren i Parken. Hans mormor var død. Imens løb Erik Bo Andersen på banen og varmede op sammen med resten af landsholdet.

»Det var specielt. Jeg vidste jo, hvor de sad og jeg kunne kigge op på dem, men de lavede fagter, som om intet var i vejen. Jeg vidste jo godt, at man ikke bliver kaldt over højttalerne medmindre, noget er galt, men jeg blev jo nødt til at koncentrere mig om kampen,« husker han.

Da Erik Bo Andersen havde accepteret, at fodboldstøvlernes boldkys var et overstået kapitel, købte han sig ind i Sunset Boulevard i Aarhus.

Det var dog et dårligt match og efter halvandet år solgte han spisestedet og begyndte at handle med jord istedet. Den økonomiske krise blev hurtigt en hård modspiller, og sidste sommer måtte drømmen om en stor forretning med salg af jord og lækre rækkehuse lægges væk, da hans firma EBA Invest blev erklæret konkurs.

»Det var et hårdere nederlag end at blive tvunget til at stoppe min fodboldkarriere. Der var mange søvnløse nætter og jeg tabte en del kilo,« siger han.

Erik Bo Andersen og konen blev hurtigt enige om, at nederlaget ikke skulle gå ud over familien.

Vi fik hurtigt sat to mål. Det ene var, at vi skulle blive i huset, og det andet var, at jeg ikke skulle gå personligt konkurs,« afslører han og fortæller, at han smed mange penge ind for at undgå en personlig konkurs.

Mens nutiden braste sammen, blev fremtiden mere og mere usikker.

»Jeg skulle igen til at finde ud af, hvad jeg var god til, og derfor søgte jeg en masse forskellige stillinger. For eksempel søgte jeg stilligen som sportsdirektør i AaB,« fortæller han, men ingen ville have ham, da han ikke havde papir på sin kunnen.

»I dag er glæden genfundet, da han har fået job i Canon, hvor han er accountmanager.

»Det er et super fedt job, hvor jeg kan tilrettelægge meget af arbejdet selv. Det nyder jeg virkelig,« siger han, men han har endnu ikke sluppet taget i sit konkursramte projekt.

»Jeg vil jo gerne gøre projekterne færdig, men nu foregår det på fritidsbasis, og jeg er egentlig ligeglad med, hvornår jeg bliver færdig. Det kommer helt sikkert op at køre igen, men nok aldrig på fuldtidsbasis.«

Når Erik Bo Andersen bevæger sig rundt i deres stue med højt til loftet, er der langt til den ranglede adrætte superligatopscorer fra midten af halvfemserne. Hårets blussende røde farve er aftaget, benene er blevet stive, og gangen ser lidt mere besværlig ud.

»Jeg har en del fysiske skavanker som minde om min aktive karriere, men jeg har lært at passe på mig selv, så det er ikke noget, der generer mig så meget mere,« siger han.

De mange dårligdomme indebærer blandt andet et højre knæ med manglende brusk, Til gengæld rummer det slidte knæ noget slidgigt, som gør, at knæet ikke fungerer optimalt. Anklerne er løse og kan forvrides af den mindste ujævnhed i underlaget.

»Jeg ved, at mit knæ på sigt skal skiftes ud med et af plastic og mine ankler er bløde som smør,« griner den knap så røde Romario.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce