Annonce
Randers

Rørende komsammen mod jødisk gravskænderi

Foreningen Randers mod racisme kunne fylde torvet på Underværket lørdag formiddag. Foto: Anne Myrup Pedersen
300-400 borgere valgte at bruge en time eller to på at give de vandaler, der hærgede den jødiske gravplads i lørdags, modspil. De mange demonstranter gik side om side ned på Underværket og gav stemme til, at racisme, nazisme og ekstremisme ikke får lov at stå uimodsagt i Randers.

Randers: Et sted mellem 300 og 400 personer deltog i den fredelige demonstration, som foreningen Randers mod racisme havde planlagt lørdag formiddag som modsvar på de racistiske statements og det hærværk, der har ramt Randers i den seneste tid.

Under sloganet: "I Randers siger vi stop: Med at skænde jødiske grave, med at angribe folkeskoler med nynazistisk propaganda og med at true indvandrere med hængte dukker i busterminalen", mødtes folkemængden klokken 11 på Rådhustorvet og gik i samlet flok ned på Underværket. Her kunne deltagerne i ly for støvregnen høre på taler og synge med på fællessang.

Familien Fogdahl-Wiese var mødt op med far, mor og to børn. Den 13-årige Cornelius Fogdahl-Wiese forklarede, hvorfor han syntes, det var vigtigt at gå med i demonstrationen:

- Fordi jeg ikke synes, at det er retfærdigt at nogle mennesker skal svines til, fordi de har en anden religion eller en anden hudfarve, sagde han.

- Det synes jeg også, lød det fra lillesøster Aviaja Fogdahl-Wiese på ti år, mens mor Mette Fogdahl-Wiese tilføjede:

- Vi er her også for at vise respekt og være med til at sige, at vi synes det er en mærkelig måde at udtrykke sig på, når man overmaler gravsten.

Far Morten Fogdahl-Wiese fortalte, at de havde opdaget demonstrationen på Facebook.

- Det er dybt forfærdeligt, at sådan noget som det her kan ske i Randers, lød det fra familien.

Bjarke Kirkegaard Nielsen var taget til demonstrationen med sin kone og tre børn på henholdsvis ni, fem og tre år.

- Vi er her fordi sagen er vigtig og for at være med til at sige nej til det stigende fremmedhad og nynazisme i samfundet. Det forbavser mig faktisk at sådan noget sker i Randers, fordi det er en dejlig by, og jeg var slet ikke klar over, at der var nynazister her. Vi synes også, at det er godt for børnene at lære noget om det, og vi har talt lidt med den ældste om at det er vigtigt at sige fra overfor sådan noget. De to små forstår det slet ikke, de synes bare det har været hyggeligt at være med, siger Bjarke Kirkegaard Nielsen.

Annonce
Der blev holdt taler og sunget fællessang. Foto: Anne Myrup Pedersen

Lad det ikke ske igen

Et banner slog stemningen og holdningen fast: "Lad det ikke ske igen", lød det bedende budskab. Et papskilt forkyndte: "Ingen nazister i vores by".

Da børn, voksne og og en håndfuld hunde var kommet i tørvejr i Underværket, tog Lise Baastrup fra Randers mod racisme ordet og bød velkommen:

- Det er dejligt at se så mange, og vi havde ikke forventet så mange, så I må deles lidt om brochurerne med sangene, sagde Lise Baastrup, inden hun gav ordet til borgmester Torben Hansen (S), der fortalte, at han stod med modsatrettede følelser. På den ene side vred og på den anden side glad.

- Jeg er vred over, at nogle personer kunne finde på at skænde vores smukke, jødiske gravplads, et sted hvor nogle har begravet deres kære og elskede, vred over, at nogle med vilje har villet såre andre. Her er nogle personer, der bevidst og planlagt - og flere steder i landet samtidigt - har ønsket at ramme vores jødiske medborgere og gøre det på årsdagen for Krystalnatten. En nat mellem 9. og 10. november i 1938, hvor naziaktivister drog hærgende gennem jødiske nabolag og smadrede alt på deres vej. Den nat viste nazismen og racismen sit sande, ækle ansigt, sagde Torben Hansen.

- Det ansigt viste sig også her i Randers sidste lørdag. Nogle personer valgte at vandalisere vores jødiske begravelsesplads. Nogle har også valgt i efteråret at besøge vores skoler og hænge ækle plakater op. Nogle hængte en dukke. Og selv om det måske kun var nogle få afstumpede personer, der gjorde det, så er der behov for at vi står her i dag, sagde han.

- For det er helt uacceptabelt at lægge en befolkningsgruppe for had. Det er uacceptabelt at skræmme og såre en befolkningsgruppe. Vi skal ikke tie. Vi skal ikke være tavse. For få kan blive til flere. Og det vil vi ikke have. Og derfor betyder det rigtig meget for mig, at vi står her i dag. Og derfor er jeg i dag også glad. Glad for, at I er her. Glad for, at vi står skulder ved skulder, fordi vi sammen markerer, at vi ikke tolererer racismen, nazismen og ekstremismen, sagde borgmesteren blandt andet og høstede et meget langt bifald for sin tale.

Han var berørt over sagen, kunne man tydeligt mærke:

- Ja, det er jeg. Jeg er glad og stolt over, at så mange har valgt at møde op, sagde han efter sin tale til Randers Amtsavis.

Da raketterne fløj

Næste taler var den velintegrerede indvandrer, engelskfødte Edward Broadbridge, tidligere lektor ved Paderup Gymnasium, der vel nærmest kan kaldes dansk kulturambassadør. Han holdt en meget rørende tale, hvor han blandt andet fortalte om sin egen fødsel:

- Jeg er født i London 4. juli 1944. Min mor har fortalt mig, hvordan Hitlers V1 raketter fløj over fødselsklinikken. Nazisterne var på spil. Min mor måtte søge dækning under sengen med sin nyfødte søn. Da sirenerne hylede, var der ikke tid til andet. To dage senere, 6. juni 1944, kom D-dag, forløsningens dag, the beginning of the end for nazisterne, i hvert fald i den omgang. I England havde vi ingen modstandsbevægelse som sådan. Hele landet var én stor, samlet modstandsbevægelse. Så det var først, da jeg bosatte mig i Randers i 1967, at jeg lærte om den danske modstandsbevægelse, om hvordan nazisterne henrettede dens medlemmer - nogle af den fra Hvidsten ikke så langt herfra. Disse gode danskere har fået lov til at hvile i fred. Men i dag går vores tanker til andre gode danskere, der ikke får lov til at hvile i fred. Her i Randers, denne herlige by, vores by, sagde Edward Broadbridge.

- Den jødiske gravplads i Randers blev oprettet for over 200 år siden. Købmanden Gerson Heinemann begravede sin datter der i 1807. Der blev bygget et lighus, som står endnu. Efterhånden flyttede de fleste af byens jøder til København. Synagogen i Randers blev nedlagt i 1936. Men den jødiske gravplads kan ikke nedlægges. Den ejes af de afdøde til evig tid. Respekt for det. I Danmark har vi en fredningstid for de døde på 20-30 år. Så genbruger vi gravpladsen. Men jøderne får evig gravfred - medmindre de forstyrres af nogle, der er varet vild i deres tankegang og har grøn maling i hovedet, sagde Broadbridge blandt andet, inden han sluttede sin tale af med at få alle til at synge med på "All you need is love".

Inden nogle af de forsamlede valgte at gå op på den jødiske gravplads og lægge sten på gravstenene, som skikken byder sig, så holdt Jacob Lausch Krogh fra Randers mod racisme tale, hvor han blandt andet kom ind på, at vi ikke skal finde os i at blive opdelt i os og de andre.

På gravpladsen med 358 gravsteder, var de 84, der forrige lørdag blev overhældt med grøn maling, blevet renset. Et stort hjerte formet af blomster og lys vidnede om venner af gravpladsen også havde været på spil.

Jørgen Hansen, Randers, var på gravpladsen for første gang.

- Jeg var slet ikke klar over, at den lå her. Jeg synes, det er så forfærdeligt, at der er nogle, der ikke har respekt for de døde og for de levende, sagde han.

Demonstrationens deltagere mødtes på Rådhustorvet og gik så ned på Underværket, i ly for regnen. Foto: Anne Myrup Pedersen
Familien Fogdahl-Wiese med mor Mette, far Morten og børnene Cornelius og Aviaja. Foto: Anne Myrup Pedersen
Flere havde skilte med. Foto: Anne Myrup Pedersen
Der blev lyttet opmærksomt. Foto: Anne Myrup Pedersen
Gudmund Auring spillede og sang. Foto: Anne Myrup Pedersen
Blandt andet sangen "Kringsat af fjernder" blev sunget. Foto: Anne Myrup Pedersen
Edward Broadbridge leverede en forrygende rørende tale og sluttede af med at få alle til at synge "All we need is love". Foto: Anne Myrup Pedersen
Aarhus for mangfoldighed var også med. Og med megafon ses Jacob Lausch Krogh fra foreningen Randers mod racisme. Foto: Anne Myrup Pedersen
Lise Baastrup fra Randers mod racisme bød velkommen. Foto: Anne Myrup Pedersen
Flere var mødt op for at give stemme til et modspil mod de racistiske aktioner i Randers. Foto: Anne Myrup Pedersen
Demonstrationen sluttede ved den jødiske gravplads, der blev skændet med grøn maling forrige lørdag. Alle 84 gravsten var i øvrigt blevet renset. Foto: Anne Myrup Pedersen
Der var flere fra pressen til stede ved arrangementet. Foto: Anne Myrup Pedersen
Antallet af deltagere var kommet bag på arrangørerne, så der var alt for få brochurer med sange i. Foto: Anne Myrup Pedersen
Bjarke Kirkegaard Nielsen var forbi med familie for at sige nej til den stigende fremmedfjendskhed og nynazisme i samfundet. Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Børnegenbrug hitter i stor stil

Annonce