Annonce
Udland

Raketter fra Gaza afbrød Netanyahus valgmøde

Amir Cohen/Reuters
Israels premierminister måtte kortvarigt evakueres, da luftsirenerne gik i gang. To raketter er skudt ned.

Israel har skudt to raketter ned, der blev affyret fra Gazastriben tirsdag, oplyser israelsk militær.

Sirenerne, der advarede om, at der var et angreb på vej, fik premierminister Benjamin Netanyahu til kortvarigt at afbryde et valgmøde i byen Ashdod i det sydlige Israel.

Få minutter senere kunne han dog vende tilbage til podiet og fortsætte sin tale.

De to raketter blev skudt i retning mod Ashdod, men blev stoppet af det israelske raketforsvar. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Raketterne blev affyret få timer efter, at Netanyahu havde afsløret planer om at annektere dele af den besatte Vestbred, hvis han bliver genvalgt ved nyvalget 17. september.

Sirenerne gik også i gang i byen Ashkelon tirsdag aften.

Der er ikke umiddelbart nogen gruppe, der har påtaget sig skylden for raketangrebet.

Med kun en uge til valget har Netanyahus politiske modstandere omgående benyttet raketangrebet til at beskylde premierministeren for ikke at gøre nok for at stoppe raketterne fra Gaza.

- Store ord bliver erstattet af nul handling, lyder det i en udtalelse fra Benny Gantz, der er tidligere hærchef og leder af partiet Blå og Hvid.

Gantz tilføjer, at hvis han bliver premierminister, vil han "ikke tolerere én eneste raket".

Der er nyvalg i Israel om en uge, efter at det ikke lykkedes for Netanyahu at danne en ny regering efter valget i april.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce