Annonce
Sport

Ralf savner suset

<p>I 2006 var Ralf Pedersen med til at vinde pokalfinalen med Randers FC. Arkivfoto: Lars Rasborg</p>

Kick. Efter Ralf Pedersen har stoppet sin aktive karriere til fordel for trænergerningen, er det kicket, når man træder ind på grønsværen foran fyldte tribuner, han savner mest.

»Jeg forstår ikke de tidligere fodboldspillere, som vender sporten ryggen, når karrieren er slut. Jeg kunne i hvert fald ikke slippe det,« siger den tidligere professionelle fodboldspiller og nuværende træner for Kjellerup, Ralf Pedersen.

Annonce

Egentlig stoppede hans professionelle karriere i 2010, da hans kontrakt med Viborg FF udløb. Målet for klubben var at sikre oprykning til Superligaen. Da det glippede, skulle der ryddes op i truppen, og der skulle skabes et hold med fremtid i. Det var der ikke i Ralf Pedersen, som på det tidspunkt havde rundet de 36 år. Derfor blev han siet fra.

Ralf Pedersen ville vinde kampene med alle midler. Derfor var han kendt som lidt af en bisse på banen. Men han kunne også selv tage imod. Arkivfoto: Lars Rasborg.

Da den boldgale Pedersen efterfølgende fik et tilbud om at blive spillende assistenttræner i Kjellerup, slog han til og spillede videre i Danmarksserien og 2. division til januar 2013, hvorefter han blev træner i klubben.

Ralf Pedersen var ikke den store målscorer. Derfor var han ikke ret trænet i jubelscener, hvilket billedet beviser. ?Arkivfoto: Annelene Petersen?

»Jeg fik spilleglæden tilbage i Kjellerup. Der er ikke noget værre end følelsen af, at hjernen sagtens kan være med i spillet på højt niveau, men benene ikke længere lystrer. Sådan havde jeg det i min sidste tid i Viborg,« fortæller han.

Som træner for Kjellerup får Ralf Pedersen noget af sin fodboldsult stillet, men det er lidt som at få serveret en rugbrødsmad, når smagsløgene skriger efter chokolade.

»Jeg mangler kicket, man får af at spille fodbold. Spillerne får energien brændt af, men som træner kan man ikke rigtigt komme af med det,« siger han.

For Ralf Pedersen ligger kicket i at sætte sig op til en kamp i flere dage og så endelig krydse stregen og være på vej ind til kick off.

»Kjellerup er ikke en stor klub, og man går måske ikke og sætter sig op i dagevis til en kamp, men da jeg spillede i klubben, fik jeg også et stort kick, hver gang jeg krydsede sidelinien for at gå ind til en kamp,« siger Ralf Pedersen og uddyber.

»Det er klart, at kicket er større, jo højere niveau man spiller på. Det kildrer bare ekstra i maven, når der sidder 10.000 jublende fans på tribunerne.«

Ralf Pedersen er ikke bleg for at indrømme, at han misunder de fodboldspillere, der stadig løber rundt på landets nyklippede baner.

»Når jeg ser Randers' kampe, kigger jeg på uret og tænker, at nu er der fem minutter til kick off, og så ved jeg jo, hvad spillerne laver, og hvad jeg selv ville have lavet, hvis jeg stadig spillede. Det giver mig kriller i maven,« siger han og afslører, at han rammes af den samme mavefølelse af bare at snakke om det.

I 2008, mens han spillede i Randers FC, løb Ralf Pedersen ind i karrierens eneste alvorlige skade. En knæskade og to operationer holdt ham væk fra banerne i ni måneder, hvilket var lang tid for en, der i virkeligheden helst bare ville spille fodbold.

»Pludselig skulle jeg se med fra sidelinien. I starten så jeg de andre træne hver dag, men det stoppede jeg med, da det bare mindede mig om, hvor meget jeg savnede at være på banen,« siger han.

I privaten mærkede familien også konsekvenserne af, at han var sat ud af spillet. Som han selv husker det, var han ikke nem at være i stue med. På den anden side har glæden sjældent været større, end da han endelig kom tilbage efter de ni måneders fravær.

»Jeg har altid haft stor opbakning fra min kone og ungerne, men de har også oplevet, hvordan jeg er, hvis ikke jeg har fodbolden. Derfor ved de også, at jeg var blevet tosset, hvis jeg i sin tid havde kvittet sporten helt« siger han med et smil.

Selvom han altid har været kendt som en hård hund på fodboldbanen, har han ikke været plaget af skader, Ikke overraskende blev han hovedsageligt ramt af slagskader og karantæner - eller DBU-skader, som han kalder det.

»Jeg har aldrig haft forstrækninger eller fibersprængninger. Jeg har lært, at det skyldes, at jeg ikke har eksplosive muskler, hvilket måske ikke kommer bag på ret mange,« siger manden, der i 2009 blev kåret til årtiets superligabisse.

Ralf Pedersen nåede næsten 300 superligakampe for sine to klubber, og selvom flere af hans drømme ikke blev opfyldt, er han tilfreds med, hvad han nåede i sin aktive karriere.

»Jeg kunne da godt have tænkt mig at optræde for landsholdet og at spille i den tyske Bundesliga, men det er ikke noget, jeg er ked af ikke at have opnået. Jeg synes, jeg har fået det maksimale ud af det talent, jeg har,« siger han.

Han er da også en af de få spillere, der har vundet pokalfinalen to gange, og selvom Viborg og Randers dengang var lidt en blød mellemvare i Superligaen, opnåede han i år 2000, hvor Herfølge overraskede alle og løb med titlen, at blive nummer fire i ligaen med Viborg FF.

»Det var en rigtig god sæson, hvor vi blandt andet spillede en spændende topkamp mod AB, som endte på tredjepladsen, da de havde en bedre målscore end os,« husker han.

I dag arbejder Ralf Pedersen, udover trænergerningen i Kjellerup, på Randers Produktionshøjskole, hvor han underviser unge med problemer på en adventurelinie.

Her har han mulighed for at brænde en masse krudt af sammen med de unge.

»Det her er lige ned af min boldgade,« konstaterer han uden at fortrække en mine over ordspillet, han netop serverede så elegant.

Tre gange om ugen slutter arbejdsdagen med træning i Kjellerup, som pt. frister en tilværelse under nedrykningsstregen i 2. division vest.

Han mener ikke, at han har taget den hårde stil fra banerne med i trænergerningen, men han har nogle klare krav til sine spillere.

»Jeg skal have spillere, der er i god form. Jeg bliver sur, når jeg ser nogen, der ikke kæmper for at få det maksimale ud af deres talent,« siger han og afslører, at det i starten var svært at vænne sig til den mentalitet, amatører har omkring fodbold.

»Der er hele tiden afbud, man skal tage højde for, når man skal stille hold. I starten oplevede jeg, at en spiller meldte afbud til en kamp, fordi han skulle se finalen i Paradise Hotel,« siger han med foragt i stemmen.

Ralf Pedersen drømmer om at få lov at træne på et højere plan. Han har taget A-licensen, som er den næsthøjeste trænerlicens i Danmark. Men for at blive træner i Superligaen skal han op og have P-trænerlicensen.

»Der er ingen tvivl om, at jeg skal tage P-licensen. Jeg vil meget gerne prøve mig af på så højt et plan som muligt,« siger den tidligere Superliga-spiller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce