Annonce
Randers

Randers satser på at uddanne flygtninge - ikke "bare" beskæftige dem

Randers Kommune gør en stor indsats for at uddanne flygtninge, så de kan opnå kvalifikationerne til et fast job. Arkivfoto

Danmarks Statistik slår fast, at Randers er landets sjettedårligste kommune til at skaffe beskæftigelse til flygtninge. "Men det er bare tal - i Randers vil vi hellere uddanne vores flygtninge, så de kan få et rigtigt job," siger leder af kommunens integrationsafdeling, Laila Jerming Graf

RANDERS: Randers Kommune er nummer nummer 92 ud af landets 98 kommuner, når det drejer sig om at skaffe flygtninge i job - eller sjette-dårligst. Det er det resultatet, Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

- Og det er godt nok, mener lederen af kommunens integrations-afdeling, Laila Jerming Graf.

- For der er en fornuftig forklaring. Danmarks Statistik ser udelukkende på, om flygtningene er i beskæftigelse. Men i Randers arbejder vi mere langsigtet og tilstræber at give vores flygtninge en uddannelse, så de vil have lettere ved at finde et almindeligt job.

Logikken er, at de randrusianske virksomheder i en ikke alt for fjern fremtid risikerer at komme til at mangle arbejdskraft. Og at kommunen derfor vil klæde sine flygtninge bedst muligt på, for at de skal kunne leve op til de lokale virksomheders krav.

- Det betyder, at vi i Randers har mange flygtninge på SU, men uddannelse tæller ikke i Danmarks Statistiks undersøgelse, siger Laila Jerming Graf.

Vi kan konstatere, at vores egne uddannelsesforløb er mere effektive. De flygtninge, vi selv tager os af, kommer alle videre i arbejde eller på SU. 100 procent

Laila  Jerming Graf, leder af Randers Kommunes integrationsafdeling
Laila Jerming Graf. Arkivfoto

DI kritiserer

De nye tal fra Danmarks Statistik har fået Dansk Industri til at kritisere Randers Kommune for ikke at skaffe job til tilstrækkeligt mange flygtninge - også med henvisning til en fremtidig arbejdskraftmangel. Og DI slår på, at kommunen i højere grad kunne gøre brug af den mulighed, der ligger i Integrations Grund Uddannelse (IGU), der er målrettet flygtninge.

Og det er rigtigt, at Randers Kommune ikke har så mange flygtninge i gang med IGU, medgiver Laila Jerming Graf.

- Fordi vi kan konstatere, at vores egne uddannelsesforløb er mere effektive. De flygtninge, vi selv tager os af, kommer alle videre i arbejde eller på SU. 100 procent, siger hun

- Det betyder ikke, at vi ikke gerne vil bruge IGU, som særligt vil være en rigtig god idé for de bogligt svageste flygtninge. Men vi har konstateret, at virksomhederne hellere vil beskæftige de flygtninge, der kommer til Randers med mere skolegang i bagagen. Men er der virksomheder, der vil binde an med denne svagere gruppe flygtninge, er kommunen helt parat til at bruge IGU-modellen.

Så Randers' lidet flatterende 92.-plads i statistikkerne holder ikke, konkluderer hun.

- I forhold til at hjælpe flygtningene til selvforsørgelse - løn eller SU - er Randers mindst lige så dygtig som landets andre kommuner. Og selv om jeg ikke har tal til at bevise det, tror jeg, at vi ligger i toppen, siger Laila Jerming Graf.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce