x
Annonce
Debat

Rank ryggen, Randers

Hvis underdrivelse fremmer forståelsen, så lad mig underdrive min bedømmelse af ugen, der snart er gået, og lad mig genbruge det gamle randrusianske bryggerislogan "ikke så ringe". Det er i dén grad gået "ikke så ringe" i Randers i de seneste dage, og det er netop i dage som disse, at det er en helt fantastisk fornøjelse at skrive nyheder og anden journalistik om det gode liv i den kronjyske hovedstad, landets sjettestørste by, der ganske vist har sund konkurrence fra den sjette- og syvendestørste, Kolding og Vejle, men som også haler ind på den femtestørste, Esbjerg.

Vi er en del af Randers, og Randers er en del af os. Som byens mediehus deler vi et fuldstændig fastlåst skæbnefællesskab med det lokalsamfund, som vi elsker at være en del af, som vi involverer os i på alverdens måder, og som vi glæder os sammen med, når det ikke bare er nogle få, det går godt for, men når de gode nyheder på det nærmeste står i kø for at komme i vores medier. Og sådan har det været i de seneste dage. Skønt.

På beskæftigelsesområdet fik Randers forleden endelig, hvad Randers længe har fortjent, nemlig andel i nogle af de mange statslige arbejdspladser, der de seneste år er flyttet fra hovedstaden og placeret i provinsen som led i den borgerlige regerings fuldstændig rigtige genopretning af et Danmark, der ad åre er blevet mere og mere skævvredet med al magt og administration koncentreret i København. Vel har Danmark i konkurrencen med vores nabolande, Tyskland ikke mindst, brug for en stærk storby som vores hovedstad, men der er også en grænse for, hvor svag en provins et land kan have, og den grænse nærmede vi os faretruende, også i Randers.

150 skattearbejdspladser lunede i landets sjettestørste by, der ligger på en skandaløs 25. plads, hvad statslige arbejdspladser angår - og endnu mere lunede det, at vi samme dage kunne bringe nyheden om, at vi også selv kan skabe arbejdspladser. Det er godt at få arbejdspladser foræret af staten, men det er endnu bedre og afgørende vigtig, at vi ikke er afhængige af statslige arbejdspladser. Det skæve Danmark har lært os at klare os selv, og således opstår virksomheder som randrusianske Confac, der med mod på livet startede produktion af betonelementer samme dag, som finanskrisen satte ind, og byggeriet gik i stå, men som alligevel fortsat eksisterer og forleden annoncerede, at fabrikken skaber 50 nye arbejdspladser oveni de 63, den har allerede.

De seneste dages fantastiske nyheder om øget beskæftigelse og stor sandsynlighed for øget bosætning og øget skattegrundlag bliver flot bakket op af flere kulturnyheder, der ikke blot sætter Randers på danmarkskortet men på verdenskortet. Onsdag kunne vi således fortælle om det randrusianske Watermusic, der sandsynligvis skal slå følge med dansk erhvervsliv på et eksportfremstød i det sydlige Kina, hvor Randers Egnsteater i givet fald skal genopføre sin kulturhovedstadsforestilling i den vigtigste havneby i Sydkina. Og i dag kan vi så fortælle om Musik- & Teaterhuset Værket, der midt i en sommerstrøm af verdensnavne som Kris Kristofferson og P.J. Harvey sætter endnu et verdensnavn på plakaten, nemlig The Doobie Brothers.

Sikken uge i Randers. Sikken stolthed, vi med god grund kan føle. Rank ryggen, Randers. Vi er på vej i den helt rigtige retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Pas godt på vores efterskoler. Det gælder den demokratiske dannelse af vores børn

Selv om det ikke er livsnødvendigt for vores danske samfund at holde liv i samtlige efterskoler, der er i vores land, er det alligevel glædeligt, at regering og folketing har fundet en pulje penge på 170 millioner kroner, der kan hjælpe efterskolerne gennem den historisk ekstreme coronakrise, som hele vores verden gennemlever i disse dage og måneder. Sammen med landets øvrige frie og private grundskoler er efterskolerne en vigtig valgmulighed for børn og forældre i et frit demokratisk samfund som det danske. Hvis ikke, vi havde alternativerne, men alene havde den kommunale folkeskole, ville vi være et fattigere samfund, et fattigere demokrati. Og hvis ikke, vi havde alternativerne, men alene en offentligt ejet folkeskole med monopolstatus, ville vi ikke have den konkurrencesituation, der gør alle parter på markedet bedre. Derfor er det glædeligt, at en økonomisk hjælpepakke for efterskoler forhåbentligt sikrer, at den demokratiske dannelse af vores børn også i fremtiden kan foregå der, hvor børn og forældre selv ønsker det - i den kommunale folkeskole, i frie skoler, i private skoler, på efterskoler. For det er den demokratiske dannelse af vores børn, det handler om, og der er næppe meget andet, der er mere vigtigt, når vi snakker om at sikre fremtiden for et af verdens fineste demokratier, vores demokrati. Netop nu kæmper personalet på landets efterskoler en beundringsværdig kamp for at bevare kontakten med de mange elever, der siden midten af marts har været hjemsendt fra det efterskoleår, der for mange står som den stærkeste periode i livet. Opfindsomheden er imponerende med virtuelle kaffeaftener, online godnatrunder, sangtimer på Facebook og livehistorier på Instagram - for blot at nævne nogle få eksempler fra efterskolen i Mellerup. Dette personale og disse børn har ikke brug for at frygte for efterskolernes fremtid. De har brug for ro på deres egen aktuelle hverdag, der indtil videre må foregå hver for sig, hjemme i lærerboligen og hjemme hos forældrene.

Østjylland

Corona-krisen presser dyreparker i knæ: - Jeg føler mig magtesløs og frustreret

Randers

Bilkas særåbning skærtorsdag virkede: Flere end hundrede mennesker klar fra morgenen af

Annonce