Annonce
Udland

Rapport: Verden må investere massivt mod klimaforandringer

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Vi skal investere tre gange USA's militærbudget for at undgå større omkostninger i fremtiden, advarer rapport.

Hvis vi ikke investerer massivt på klimaområdet nu, vil det have langt større omkostninger såvel menneskeligt som økonomisk i fremtiden.

Det konkluderer en ny rapport fra Den Globale Kommission for Klimatilpasning, der er udkommet forud for klimatopmødet i New York senere på måneden.

- Vi er den sidste generation, der kan ændre kursen for klimaforandringerne, og vi er den første generation, der skal leve med konsekvenserne, siger tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han er en del af klimakommissionens formandskab, der også tæller blandt andre Microsoft-stifter Bill Gates og Verdensbankens direktør, Kristalina Georgieva.

Ifølge rapporten kan vi afhjælpe de værste konsekvenser af klimaforandringer ved at investere 1800 milliarder dollar - svarende til 12.164 milliarder kroner - over de næste ti år.

Det er knap tre gange det amerikanske militærbudget for i år.

Det er kolossale investeringer, men de betaler sig, skriver Den Globale Kommission for Klimatilpasning. For man får pengene fire gange igen ved at investere i klimatilpasning og forebyggelse.

De mange milliarder skal gå til investeringer i varslingssystemer, klimasikret infrastruktur, beskyttelse af kystbeplantning, et bedre landbrug og en forbedring af vandressourcer.

- De globale tiltag for at bremse klimaforandringerne er lovende, men utilstrækkelige. Vi må investere i en massiv indsats for at tilpasse os forhold, som nu er uundgåelige, lyder det i rapporten.

Hvis man ikke sætter ind med omfattende tiltag inden 2030, risikerer klimaforandringer at skubbe omkring 100 millioner mennesker i udviklingslandene ud i dyb fattigdom, advarer rapporten endvidere.

Det kan resultere i flere konflikter og sultkatastrofer på verdensplan.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist Sørensen, opfordrer den danske regering til at læse rapporten og tage den med i overvejelserne under arbejdet med en ny finanslov.

- Det er vigtigt, at verdens mest sårbare lande også bliver klædt på til klimaforandringerne, og Danmark bør derfor skrue op for støtten, siger hun.

- I mange af de lande hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, er klimaforandringerne en tydelig realitet. Hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi, at mange års udviklingshjælp simpelthen bliver tabt på gulvet.

Fra Danmark har også direktør for PKA Pension Peter Damgaard deltaget i arbejdet med rapporten.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce