Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brændeovne er dødhyggelige

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Danskerne er som regel et tålmodigt folkefærd. Vi finder os både i høje skattetryk, brotakster og nogle af Europas dyreste bilafgifter. Men hvis nogen vil beskatte vores brændeovne eller ligefrem skrotte dem, så rejser modstanden sig.

Avisen Danmark har i de seneste uger beskrevet regeringens planer om at tvinge boligejere til at udskifte deres brændeovne med nyere og mindre forurenende modeller ved boligsalg. Problemet med brændeovnene er, at de er langt den største danske kilde (70 procent) til udledning af fine partikler.

Ved indånding sætter partiklerne sig i lungerne og i blodet, hvor de kan give anledning til åndedræts- og kredsløbsproblemer. Institut for Miljøvidenskab har beregnet, at 400 dødsfald om året skyldes røgen fra vores egne brændeovne.

Allerede i 2017 konkluderede Skatteministeriet, at brændeovnsejerne slet ikke betaler for de helbredsomkostninger, som partiklerne fra brændefyringen er årsag til. En opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at brændeovnenes udledninger i Danmark medfører øgede samfundsomkostninger på 4,2 milliarder kroner om året. Derfor foreslog Skatteministeriet en såkaldt differentieret afgift efter, hvor meget ovnen bruges - registreret med en måler i skorstenen.

Den er afgift er foreløbig - nå-ja - gået op i røg. Så nu forsøger miljøminister Lea Wermelin sig i stedet med et lovforslag om at udfase brændeovne fra før 2003. Den idé er de Radikale, SF og Enhedslisten med på.

Men det er der mange andre der ikke er. Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen oplever jævnligt at blive truet i anonyme telefonopkald, når han udtaler sig om faren ved brændeovne; for eksempel med trusler som: ”Ved du, hvor hårdt en brændeknude slår?”.

Her på avisen har vi fået mails fra folk, der mener, at vores artikler om de forurenende brændeovne er ”fake news” og at brændeovne slet ikke er skadelige for mennesker. Og Dapo, der er foreningen af danske leverandører af Pejse og brændeovne, anerkender ikke ministeriets beregning af, at brændeovne er skyld i 400 dødsfald om året.

De tager dog sagen ”ansvarligt og seriøst”, som pressechefen formulerer det - der ligger selvfølgelig også en god forretning og venter, hvis regeringen kommer igennem med sit lovforslag.

Men foreløbig er loven ikke kommet igennem Folketinget, så vi, der har brændeovn, kan stadig smide en ekstra knude på og lade hyggen sprede sig. En hygge, der altså ikke er helt gratis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce