Annonce
Danmark

Regering lovede at prioritere oprydning på giftgrunde: Har ikke afsat ekstra penge på 'grøn' finanslov

Her ses kemikaliedepotet ved Høfde 42. Det indkapslede område er dækket med sand og sikret mod havet med en kystsikring. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Regeringen og støttepartierne har ikke fundet ekstra penge til oprydning af de ni generationsforureninger i finansloven. Det selvom oprydningen indgår i regeringens forståelsespapir, og SF krævede 300 millioner afsat. Blå blok ville afsætte 600 millioner frem mod 2030.

Finanslov: Der har i mere end 60 år ligget over 100 ton forurening og syv ton kviksølv i giftdepotet ved Harboøre Tange klos op ad Vesterhavet. Og intet tyder på, at forureningen bliver fjernet lige med det samme.

Borgere, der lever tæt på nogle af danmarkshistoriens største forureninger, må nemlig se langt efter økonomisk hjælp til oprydning. Også selvom regeringen og støttepartierne har gjort det klart, at de vil prioritere at håndtere og rense de store generationsforureninger.

Der er nemlig ikke afsat ekstra penge til oprydning efter de ni såkaldte generationsforureninger i den finanslovaftale, som regeringen, støttepartierne og Alternativet mandag aften blev enige om og som ifølge partierne selv skaber et mere grønt Danmark.

Det på trods af, at SF gik ind til forhandlingerne med et erklæret mål om at sikre 300 millioner kroner ekstra i 2020 til de ni forureninger, der blandt andet tæller Høfde 42 ved Harboøre Tange, Grindsted-forureningen og Kærgård Klitplantage nord for Esbjerg.

- Det lykkedes ikke, og det er vi ærgerlige over. Men når fem partier skal være enige om en finanslov, kan de enkelte partier ikke få alt igennem, som de ønsker, siger SF's klima- og energiordfører, Signe Munk, der ellers mener, at der er landet en "flot" finanslov.

Annonce

Generationsforureninger

De store "generationsforureninger" skyldes udledning fra industrien i 1950'erne og 1960'erne.

Udtrykket bruges om giftdepoter, hvor håndteringen vil koste mindst 50 millioner kroner.

De ni generationsforureninger i Danmark er:

Grindstedværket, Grindsted: Forurening med giftigt spildevand.

Kærgård Klitplantage nord for Esbjerg: Forurening med giftigt spildevand fra blandet andet Grindstedværket.

Gammel fabriksgrund ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.

Cheminovas nuværende fabriksgrund, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.

Høfde 42 ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.

Skuldelev, Frederikssund: Forurening ved byen Skuldelev med klorerede opløsningsmidler fra metalvirksomhed.

Naverland ved Albertslund: Forurening med klorerede opløsningsmidler.

Den tidligere Collstrup-grund ved Esrum Sø: Arsenforurening fra virksomheden Collstrup.

Lundtoftevej 150 og 160, Lyngby: Forurening med klorerede opløsningsmidler fra køleskabsfabrik.

Derudover aspirerer forureningen ved Himmark Strand på Als til at blive den tiende generationsforurening.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

Satser på næste finanslov

Hun forklarer, at indførelse af minimumsnormeringer og klimatiltag var nok til, at SF var klar til at afvige på kravet om penge til generationsforureninger.

Selvom oprydningen efter forureningerne indgår i forståelsespapiret, der blev udarbejdet af Socialdemokratiet og støttepartierne ved regeringsdannelsen, var der ifølge Signe Munk altså ikke opbakning fra de andre partier til at afsætte penge til oprydningen. Derfor satser SF nu på at sikre penge til oprydning på næste finanslov.

- Politik er nogle gange en sport, hvor man må sige tingene flere gange, før det lykkes, siger hun.

De manglende penge til oprensningen af de mange giftgrunde møder stor skuffelse hos formand for miljøudvalget i Region Syddanmark, Jørn Lehmann Petersen (S), hvor der lige nu arbejdes med at kortlægge konsekvenserne ved Grindsted-forureningen.

- Jeg har snart ikke tal på, hvor mange politikere, der har besøgt Grindsted. Så jeg havde da regnet med, at der blev sat noget af, siger udvalgsformanden, der også ligeledes peger på, at han forventede penge, da oprydningen af generationsforureningerne står nævnt i regeringens forståelsespapir.

Blå blok havde afsat penge

Var resultatet ved folketingsvalget i juni endt med en sejr til blå blok, var borgerne omkring forureningerne stillet ekstra penge til oprydning i udsigt over en årrække.

I delaftalen om en sundhedsreform, hvor regionerne skulle nedlægges, afsatte blå blok i foråret 600 millioner kroner frem mod 2030 til oprydning af de ni generationsforureninger. Penge, der kom udover de cirka 430 millioner kroner, som regionerne årligt bruger på området i dag.

Sundhedsreformen blev som bekendt skrottet. Og det nye røde flertal har altså ikke fundet nogen nye penge til forureningerne. Regeringen har i første omgang valgt at videreføre de 40 millioner kroner, som et bredt flertal i folketinget afsatte i 2020, men hvad der sker efterfølgende er uvist.

Der er konstateret forurening fire steder i og omkring Grindsted By, som stammer fra en gammel fabriksgrund i byen. Arkivfoto: Martin Ravn

Kræver trecifret millionbeløb

Signe Munk mener, at de blå partier havde afsat alt for få penge, til at det ville have en effekt på generationsforureningerne. Og derfor var midlerne fra de blå partier ligegyldige.

Men eksempelvis 40 millioner kroner om året er vel bedre end nul ekstra kroner om året, som I har fået igennem?

- Ikke hvis det ikke er nok. Den rigtige vej at gå er at afsætte nok penge til at sætte udbud med oprensning i gang. Og det kræver et trecifret millionbeløb, siger hun.

Men det afviser Venstres miljøordfører Jacob Jensen, der er skuffet over, at der ikke er fundet flere penge til generationsforureningerne i finansloven.

- 600 millioner kroner er en sjat penge, og man ville kunne komme et stykke af vejen. Det er trods alt noget mere end det, der er afsat nu - nemlig ingenting, siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) fastslår, at Regeringen fortsat tager generationsforureningerne alvorligt, og at hun vil lave en plan for, hvordan man kommer forureningerne til livs. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Minister forsvarer fravalg

Miljøminister Lea Wermelin (S) mener ikke, at blå bloks finansiering af de 600 millioner kroner var realistisk, og fastslår, at regeringen prioriterer oprydningen af de forurenede områder højt, men:

- Vi kan ikke løse alle problemer på et halvt år, siger ministeren, der ikke vil love, at der kommer ekstra midler til oprydningen af generationsforureningerne på næste finanslov.

Ifølge hende har regeringen sammen med støttepartierne lavet en "historisk grøn finanslov" og peger på, at investeringer på 134 millioner kroner i ny teknologi også får betydning for oprydningen efter generationsforureningerne. Hun vil nu sammen med regionerne lave en plan for, hvordan man kommer forureningerne til livs.

- Selvom man kunne ønske, at man bare kunne knipse med fingrene og løse problemet, så er det en meget kompleks og stor opgave, siger hun.

Hun understreger, at regeringen på trods af de manglende ekstra midler til generationsforureningerne fortsat er forpligtet til at leve op til løftet om at prioritere og håndtere de store forureninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers HK For abonnenter

Agesen efter hektisk afslutning mod tophold: - Jeg var rasende

Annonce