Annonce
Randers

Regnskovsdirektør føler sig bondefanget: Vi er blevet godt og grundigt snydt af staten

Henrik Herold, der er direktør for Randers Regnskov, føler sig snydt, efter at der er truffet afgørelse i den langstrakte sag om lån af penge til kulturinstitutioner fra Feriefonden. Regnskoven har været duks og betalt millioner tilbage - nu får andre gælden eftergivet. Arkivfoto: Annelene Petersen
Randers Regnskov betalte allerede i 2017 millioner af kroner tilbage til staten for at få gæld til Arbejdernes Feriefond ud af verden hurtigst muligt. Nu får andre kulturinstitutioner eftergivet stort set hele deres gæld. Men regnskoven får ikke penge tilbage.

Randers: Efter en årelang uvished kan en række kulturinstitutioner nu ånde lettet op. De får helt eller delvist eftergivet den gæld på samlet 720 millioner kroner, som de har oparbejdet til Arbejdernes Feriefond.

For Randers Regnskov betyder det en eftergivelse af et lån på 12,1 millioner kroner med 90 procent, hvilket betyder, at regnskoven slipper for at betale 10,8 millioner kroner.

Med til historien hører dog, at Randers Regnskov allerede i 2017 betalte et andet lån ud til fonden ud, nemlig 7,5 millioner af de 10,4 millioner, der var lånt i forbindelse med etableringen af regnskoven. Regnskoven fik en dekort på lånet på 23 procent i forbindelse med tilbagebetalingen.

Regnskovsdirektør Henrik Herold havde en klar forventning om, at millionerne ville trille tilbage i Regnskovens kasse, hvis forligskredsen på Christiansborg besluttede at sløjfe gælden. Det er sket nu, men der kommer ingen penge tilbage til Randers.

- Jeg har været til møde i Beskæftigelsesministeriet i dag (mandag, red.) og har fået at vide, at vi ikke får en krone tilbage. Jeg føler mig snydt, siger Henrik Herold.

Annonce
Det er simpelthen ikke i orden. Vi betalte i sin tid, fordi staten gik ud med bål og brand og forlangte pengene tilbage, ellers ville der ske udlæg i forretningen.

Henrik Herold, direktør for Randers Regnskov

720 millioner afskrives

- Det er simpelthen ikke i orden. Vi betalte i sin tid, fordi staten gik ud med bål og brand og forlangte pengene tilbage, ellers ville der ske udlæg i forretningen. Vi har et princip om, at man skal svare enhver sit, og ud fra en rimelighedsbetragtning skal vi have de penge tilbage, vi har betalt.

- Men i ministeriet fik jeg at vide, at det var bare ærgerligt for os, at vi har betalt nogle penge på et tidligere tidspunkt. Det er ikke en ordentlig måde at drive forretning på, siger Henrik Herold.

Ifølge ministeriet er der i alt optaget lån for omkring 800 millioner kroner, og af de penge bliver cirka 720 millioner kroner afskrevet.

- Jeg synes, at sagen nu er landet rigtig fint, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

- Det er lykkedes at lande en løsningsmodel, hvor vi både tilgodeser låntagerne samtidig med, at der også er penge til at hjælpe udsatte familier til at få nogle gode ferieoplevelser. Jeg kan godt forstå, at låntagerne har været frustrerede. Det har været et langstrakt forløb, fordi reglerne omkring statsstøtte er komplicerede.

- Nu har dialogen med EU-Kommissionen båret frugt, og aftalekredsen er enige om, at det er den bedst mulige løsning, hvor vi tilgodeser alle hensyn, siger ministeren.

Men den betragtning er Henrik Herold altså langtfra enig i.

Han forventer, at flere kulturinstitutioner, der tidligere har indfriet lån til Arbejdernes Feriefond, vil protestere imod, at de ikke får penge tilbage.

Nu er der fundet en løsning

Det kom som lidt af et chok for lederne af 50 danske museer og kulturinstitutioner, da et flertal i Folketinget i 2014 besluttede, at de rente- og afdragsfrie lån, museerne havde optaget i Arbejdsmarkedets Feriefond, skulle betales tilbage inden for en overskuelig fremtid.

Det handlede om 800 millioner kroner.

Bag beslutningen i 2014 var partierne S, SF, R, K og V, der ønskede at overføre 280 millioner kroner af feriefondens formue til staten samtidig med, at det blev præciseret, at fondens primære formål er at støtte vanskeligt stillede familier med ferieophold.

Samtidig blev fonden pålagt at inddrive de mange udestående millioner.

Snart blev det dog lysende klart, at de ædle hensigter havde den bagside, at tilbagebetalingen kom til at udgøre en trussel mod flere museer og institutioner.

Beslutningen om tilbagebetaling er blevet udskudt igen og igen og har været med til at holde museerne på pinebænken.

Nu har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard meldt ud, at der er fundet en løsning.

Den indebærer, at hver tredje låntager får afskrevet lånet fuldt ud. Det er de kulturinstitutioner, der har lån på 1,5 millioner kroner eller mindre.

Resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent.

Arbejdsmarkedets Feriefonds midler stammer fra feriepenge, der ikke er blevet hævet, og fra renter og afkast af kapitalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Podcast: Søren og Hanne i corona-karantæne på Tenerife: Vi er dybt frustrerede og bekymrede for vores børnebørn

Randers For abonnenter

Rapport beskriver betændt klima i byrådet: Afslører ødelæggende tillidskrise

Annonce