x
Annonce
Læserbrev

Regulering af brændeovne kan klares uden forbud

Læserbrev: Miljøminister Lea Wermelin (S) har netop lanceret et lovforslag om tvungen udskiftning af brændeovne fra før 2003 ved ejerskifte af boliger og fritidshuse. Et tiltag, som i sin tid blev fostret under VLAK-regeringen, og som på sigt vil have effekt på det væsentligste, når vi drøfter luftforurening fra brændeovne: Nemlig at få de ældste og mest forurenende brændeovne taget ud af brug.

Det er samtidig et ganske vidtgående forslag. Men selv det er ikke nok til at tilfredsstille regeringens støttepartier. Enhedslisten foreslår tvungen skrotning af brændeovne ved ejerskifte – altså et forbud mod at etablere nye brændeovne, og sammen med SF går Enhedslisten også ind for forbud mod brændeovne i fjernvarmeområder. En tanke, som de radikale åbenbart vil se positivt på.

Venstre er enige i, at vi skal sætte ind for at bekæmpe luftforureningen. Men vi mener ikke, at forbud er vejen. I stedet bør vi satse på kloge virkemidler, baseret på frivillighed og med en klar tilskyndelse til at reducere antallet af gamle brændeovne. Vi ser for eksempel gerne, at den nuværende skrotningspræmieordning fortsættes og udbygges. Indtil videre har den aktuelle ordning siden februar 2019 – altså på bare et år – bevirket, at cirka 15.000 gamle brændeovne fra før 1995 er taget ud af brug. Skrotningspræmieordningen kan eksempelvis suppleres med en mere målrettet indsats for at instruere brændeovnsejerne om at fyre miljørigtigt i deres brændeovn. Det kan de gøre ved at bruge rent og tørt brænde, tænde rigtigt op – fra toppen – og sikre sig, at deres brændeovn og skorsten fungerer optimalt sammen. Alt dette kan den lokale skorstensfejermester bidrage med sammen med kommunen, der bør udnytte de kommunale værktøjer i lovgivningen mere målrettet.

Endelig skal vi huske proportionerne, inden vi jagter danskernes brændeovne i en tro på, at de er skyld i alle problemer:

Cirka 80 procent af partiklerne i luften over Danmark kommer fra udlandet, mens cirka 10 procent stammer fra danske brændeovne. Det betyder, at partikelforureningen ikke reduceres i nævneværdig grad ved et forbud mod nye brændeovne. Og helt ærligt, så giver det ikke mening at forbyde nye brændeovne, alt imens at det er fuldt lovligt at fyre videre i de gamle, der typisk forurener mange gange mere end nye brændeovne.

Behovet for regulering er til stede, ikke mindst i forhold til de mange, der oplever lokale gener fra brænderøg. Men der skal også være grænser for, hvor formynderisk vi politikere skal gå til værks.

I stedet for vidtrækkende forbud bør vi som politikere indtænke de andre muligheder, der er for at regulere brændeovnsområdet. Derudover bør vi, ligesom på andre områder, udnytte og stille krav om anvendelse af alle de teknologiske muligheder, der er til at forbedre brugen og reducere forureningen fra brændeovne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

I en coronatid er det vigtigt, at glæde sig over alt det, der lykkedes. Og takke dem der går forrest. Det så vi flere eksempler på i TV2’s ”Danmark står sammen” lørdag aften. Og hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte lørdag aften om et Danmark, der står sammen.

Region

69 coronapatienter er nu indlagt på midtjyske sygehuse - 24 på intensivafsnit

Annonce