Annonce
Danmark

Rema1000 går i front med klimaløsning på CO2-forbrug

Ny teknik med genanvendelse af CO2 kan reducere Rema1000's dieselforbrug i lastbiler med over en halv million liter om året. Pr-foto
Dagligvarebutikken Rema1000 er blevet bannerfører blandt supermarkeder i at mindske CO2-forbruget hos sine lastbiler. Et køleanlæg i lastbilerne genbruger CO2 til at køle varerne ned under transporten og vil spare tusindvis af liter diesel om året. Nu fordobler discountkæden sin kapacitet med nyt anlæg.

Der skal bruges mindre diesel i transportsektoren, og derfor udvider supermarkedskæden Rema1000 nu sin kapacitet til at reducere brændstofsforbruget hos lastbilerne yderligere.

En nyt CO2-anlæg hos Rema 1000’s fødevarelager i Vejle bliver onsdag indviet til at supplere det eksisterende anlæg hos hovedlageret i Horsens, og det vil give en besparelse af diesel på omkring 570.000 liter på årsbasis.

Det er den norske koncern Reitan, som driver Rema1000, og transportchef hos Reitan Distribution, Preben Lyng, er begejstret for, at virksomheden har fået indført det nye køleanlæg i lastbilerne.

- Rema1000 har en holdning om, hvordan vi begærer os med miljøet, og jeg er stolt af at være i en virksomhed, som ikke kun snakker om at vil reducere CO2-forbruget, men som også gøre noget ved det, siger han.

Omregnet i CO2 vil det mindre dieselforbrug til lastbilerne ifølge Rema1000 give en reduktion på 1.500 tons. Det svarer til omkring 450 personbilers CO2-udledning, der kører 20.000 kilometer om året.

- For hver liter dieselolie, man brænder af, danner man 2,7 kg CO2, så det giver en besparelse, siger Preben Lyng.

Den nye køleteknik giver også andre fordele, forklarer han.

- Foruden at anlægget er stort set CO2-neutralt, så er der også fordele med, at det er mere støjsvagt at køre med, samt at det er med til at øge fødevaresikkerheden under nedkøling med en bedre temperaturkontrol, siger han.

Annonce

Reducering af CO2-forbrug

Rema1000 har som den første supermarkedskæde i Danmark valgt at gå fuldt ud med at reducere CO2-forbruget på nedkøling af varer under transport.

I 109 af kædens 113 lastbiler er der etableret CO2-anlæg med cryoteknologi, som reducerer dieselforbruget med 570.000 liter om året, svarende til 1.500 tons.

Det er det amerikanske firma Thermo King, der står bag cryoteknologien. Sammen med det norske energiselskab Yara og den danske serviceleverandør KH OneStop leverer de udstyr og CO2 til de danske anlæg hos Rema1000 i Horsens og det nyetablerede lager i Vejle.

Rema1000 har i dag 334 butikker rundt i landet med godt 12.500 ansatte, og det er det norske selskab Reitan, som ejer discountkæden. På det danske dagligvaremarked står Rema1000 for en andel på omkring 15 procent.

Langsigtet investering

Teknikken bag anlægget hedder cryoteknologi og består i, at Rema 1000’s lastbiler har fået installeret et nedkølingssystem med en trykbeholder med CO2. Når kuldioxid bliver sendt igennem anlægget, bliver den omdannet til tøris og køler madvarerne ned, hvilket reducerer dieselforbruget.

Lastbilerne skal jævnligt tanke CO2 op, og anlægget i Horsens og det nye i Vejle består af en CO2-tank, som genbruger CO2 fra produktion af kunstgødning, hvilket er næsten 100 procent klimaneutral.

Rema1000 indførte i 2012 sine første køleanlæg i flere lastbiler og er blevet udvidet igennem årene til 109 af supermarkedets 113 lastbiler. For koncernen har det økonomisk været en langsigtet investering, forklarer Preben Lyng.

- Det er stort set omkostningsneutralt. Det er en større udgift at indføre her og nu, men fordelene har været det værd, og på langt sigt skulle det gerne betyde, at vi får en god investering ud af det, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce