Annonce
Danmark

Rigspolitiet indsamler klager over udskældt tolkefirma

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Myndigheder og politikredse er blevet bedt om at rapportere om klager over tolke, oplyser Rigspolitiet.

Rigspolitiet intensiverer arbejdet med at følge op på de tolkeydelser, som firmaet EasyTranslate leverer til blandt andet politiet og domstolene.

Det sker i forlængelse af et tilsyn, Rigspolitiet har foretaget i august, og nye meldinger fra Kammeradvokaten og justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag.

- Helt konkret er samtlige myndigheder og politikredse i dag blevet bedt om at sende klager over tolke både til Rigspolitiet og EasyTranslate, skriver Rigspolitiet i en mail til Ritzau.

- Det betyder, at Rigspolitiet hurtigt kan tage hånd om problemer og sikre, at EasyTranslate følger op, lyder det videre.

Det private tolkefirma vandt opgaven i november 2018, efter at den var sendt i udbud. Siden 1. april har EasyTranslate stået for tolkeydelser i Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Men firmaet er blevet mødt af kritik. Medier har oplyst, at tolke er udeblevet fra retsmøder, og der har været meldinger om, at kvaliteten er dalet.

Torsdag var Nick Hækkerup i et samråd om udfordringerne. Her gentog justitsministeren, at situationen var "utilfredsstillende".

Men selv om Kammeradvokaten har konstateret, at kontrakten er misligholdt fra firmaets side, er der ikke grundlag for at opsige den, som det er nu.

EasyTranslate er forpligtet til at stille med tolke til mindst 98 procent af de opgaver, de bliver stillet. Det har imidlertid ikke været muligt.

Der har tidligere været meldinger om, at leverancen lå på 93, 95 og 96,8 procent. Ifølge firmaet er det dog bedre i august.

Torsdag skriver Rigspolitiet, at EasyTranslate skal betale bod, da der ikke er ikke er leveret tolke til alle de opgaver, som kontrakten forudsætter.

Justitsministeren meddelte også på samrådet, at de økonomiske konsekvenser ved, at tolke er udeblevet fra eksempelvis retssager, skal undersøges.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce