Annonce
Danmark

Riskærs Fredagsbar: En klam Me Too-sag - Kofod dingler som fortjent

Klaus Riskær Pedersen. Pressefoto
Velkommen i fredagsbaren. I denne uge ser Klaus Riskær Pedersen nærmere på omskæring, Jeppe Kofod og Mellemøsten.
Annonce
Annonce

Omskæring af mindreårige

Statsministeren har gjort det klart, at man ikke vil lovgive mod omskæring. Koblingen imellem jødeforfølgelser og beslutningen efterlader dog en i forbløffelse over statsministerens tilsyneladende mistet fornemmelsen for nødvendigheden af en politisk troværdighed og forklaring bag enhver beslutning.

Ved at inddrage holocaust bliver koblingen nemlig til jødernes etnicitet, men dermed bliver forklaringen manipulativ, for hvem af os er ikke modstandere af holocaust?

At det imidlertid går galt, skyldes at jøders omskæring er en sakramental bestemmelse (som barnedåb for os kristne), og dermed stifter selve tilhørsforholdet til religionen, hvilken ret er beskyttet i vor Grundlov. Dette desuagtet, at Justitsministeriet i 2017 udtalte, at et forbud mod omskæring ikke er i strid med Grundloven, da religionsfrihed giver retten til at tilbede din Gud, men ikke retten til at gøre alt, hvad din Gud forlanger. Det synspunkt er selvfølgelig politisk bekvemt (barnebrude, hellig krig m.v.), men kan næppe gøres gældende overfor sakrementale handlinger, der stifter selve tilhørsforholdet til religionen, uden først at have været en tur i Højesteret.

Ved at inddrage holocaust bliver koblingen imidlertid etnisk, og dermed omfattes enhver, der benytter omskæring af regeringsbeslutningen, og den kobling er en fejl, da det ikke er etniciteten, der beskytter retten til brug af omskæring, men udelukkende hensynet til religionsfriheden i vor Grundlov.

Man kunne derfor mere meningsfuldt have konstateret, at Jødedommen, der har omskæring som sakramental bestemmelse, derfor er beskyttet af vor Grundlov. Til gengæld ville et forbud kunne være lovgivet imod alt anden form for omskæring, og det havde de fleste af os nok bedre kunne leve med. Men dårligt politisk håndværk gør nu, at indgrebet ikke kan finde sted.

Annonce

Udenrigsministerens pillefinger

Det er en gammel sag, at Jeppe Kofoed havde samleje med en netop kønsmoden pige, som pigens socialdemokratiske familie og ledende socialdemokrater fik ham viklet ud af.

Under Løkke-regeringerne var det sådan, at når man havde trådt Dansk Folkeparti tilstrækkeligt over tæerne, så væltede Thulesen-Dahl en minister ved førstkommende lejlighed. Mette Frederiksen skal formentlig passe grundigt på under de kommende ‘Arne-forhandlinger’, at hun ikke får trådt Morten Østergård over tæerne (hvilket der allerede er anløb til), for de Radikale har allerede lagt sigtekornet på Jeppe Kofods sexistiske optræden.

Så mon ikke de varmer op til et politisk ‘clearing mord’ i et samråd, hvis de bliver kørt over i ‘Arne-forhandlingerne’. Og en klam Me Too-sag er næppe et godt tema at udskrive valg på for statsministeren. Så man fornemmer, at Kofod dingler som fortjent.

Annonce

Der sker store ting under radaren

Trump haler noget af sin Mellemøsten-strategi succesfuldt i land. Der er netop sluttet fred imellem Israel og de Forenede Arabiske Emirater og Barhrain. Vi skal 25 år tilbage for at se tilsvarende.

Det er smart at sikre alliance med de sunni arabiske lande, der har det til fælles med USA og Israel, at de vil inddæmme Iran. Så det er mere, hvad man vil undgå, end hvad man vil opnår, der skaber denne uhellige alliance. Så flere sunni-stater kommer givet til som små dryp frem mod præsidentvalget i USA, og lyv mig om ikke Trump også lander Saudi-Arabien tæt på valgdagen. Det drejer sig en gang imellem om at have noget i sparekassen i politik, og alt tyder på, at Trump hæver alle indestående før valgdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet nedlægger hotspot i Randers

Randers FC For abonnenter

Kvaliteten har manglet: Marxen har klart fokus til vigtig kamp mod Vejle

Annonce