Annonce
Danmark

Ruben er en af de unge læger, der blev ramt af stress: Jeg glemte henvisninger og aftaler med patienter

Ruben Larsson blev uddannet som læge i 2015, men han har allerede oplevet mange kolleger gå ned med stress. Sidste år blev han selv ramt. Foto: Nils Svalebøg
Den 30-årige læge Ruben Larsson glemte henvisninger og aftaler med patienter i tiden op til, han blev sygemeldt med stress. En ny, stor undersøgelse fra Yngre Læger viser, at mere end hver fjerde unge læge i høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress i dagligdagen.

Læger: Ruben Larssons stemme knækker over i bidder, og han har svært ved at finde de rigtige ord. En af hans patienter er død, og patientens familiemedlemmer står foran ham og venter på hans forklaring om dødsårsagen og forløbet op til.

Men Ruben Larsson kan ikke huske, hvad der er sket, eller hvordan patienten døde.

Efter samtalen barrikaderer han sig bag den låste dør på personaletoilettet. Han græder lydløst. Det var ventet, at patienten ville dø. Alligevel føler han skyld.

"Kunne jeg have gjort noget for at øge overlevelseschancerne?"

"Havde den smerte, patienten var i, betydning for patientens død?"

Samtalen med den afdøde patients familiemedlemmer fandt sted en eftermiddag sidste år. Nogle dage eller uger efter episoden blev Ruben Larsson sygemeldt med stress. Han husker ikke tidspunktet præcist. Men han husker, det var de mange mails om henvisninger, der ikke blev sendt videre, og aftaler med kollegaer og patienter han glemte, der til sidst fik ham til at gå til sin egen læge.

Ruben Larsson er en af de 4500 yngre læger, der har deltaget i en undersøgelse, som foreningen Yngre Læger netop har lavet. I den svarer mere end hver fjerde læge, at de i høj eller meget høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress i deres dagligdag. Travlhed er den største årsag, men følelsen af at stå alene med opgaver og beslutninger spiller også ind.

- Alle var for travle, både overlæger og yngre læger. Vi havde et sæt opgaver, vi skulle løse hver dag, som vi bare gik i krig med. Det var ikke altid, vi fik snakket om, at vi ikke havde nok tid til en opgave eller brug for hjælp. Hvis jeg spurgte ind til noget, fik jeg ofte den korte version af svaret, og den, der svarede, havde ikke altid sat sig ordentligt ind i sagen, fordi den person også havde travlt, siger Ruben Larsson.

Han har oplevet, at der var et dårligt arbejdsmiljø på flere af de afdelinger, han har været ansat på, siden han blev uddannet læge i 2015. Fælles for dem var, at der manglede læger.

- Når en kollega gik ned med stress, tog jeg nogle af deres vagter. Jeg tog en del ekstravagter. Jeg havde ikke overskuddet til det, men jeg ville gerne være en god kollega, siger han.

Ruben Larsson havde problemer med hukommelsen i en længere periode, inden han blev sygemeldt. Til sidst havde han svært ved at følge med i samtaler, fordi han ikke kunne huske, hvad der var blevet sagt. Men det var episoden med den døde patient det, der fik bægeret til at flyde over. På nogle afdelinger er der bestemte procedurer for, hvad der sker ved dødsfald. De yngre læger taler sammen med en seniorlæge og i nogle tilfælde en psykolog.

Men det kræver både ressourcer og tid. Noget, der ikke var på Ruben Larssons afdeling.

Selv om arbejdspresset ifølge Ruben Larsson fyldte meget på afdelingerne, var det ikke noget, man snakkede om. Ligesom kollegerne ikke snakkede ret meget om, hvordan det travle arbejdsmiljø påvirkede patienterne. Ruben Larsson selv er overbevist om, at et fortravlet arbejdsmiljø har stor betydning for patientsikkerheden.

Som eksempel nævner han de henvisninger, han glemte at sende videre i tiden op til sin sygemelding.

- Det betød længere ventetid for patienterne. Heldigvis blev de fejl, jeg kender til, opdaget af en sekretær eller en overlæge. Men jeg ved ikke, om det er blevet opdaget hver gang.

Han mener, der skal tilføres flere ressourcer til sundhedsvæsenet, så der kan blive ansat flere læger og især flere sekretærer, der kan tage en del af det administrative arbejde, lægerne i dag bruger tid på.

- Jo mere travlt der er, jo mindre tid har vi til at gøre tingene ordentligt. Det er forfærdeligt, det går ud over patienterne. De betaler mange skatteskroner til et sundhedssystem, der skal hjælpe dem, når de har brug for det. Derfor skal arbejdsmilj og patientsikkerhed være i orden. Politikerne taler altid om økonomien i det, men der er faktisk en grænse for, hvad der er forsvarligt, siger han.

Ruben Larsson arbejder i dag som læge på en ny afdeling. Han har ikke længere stresssymptomer, men oplever stadig travlhed i sin dagligdag.

Ruben Larsson har af hensyn til sine tidligere arbejdspladser ikke ønsket at nævne navne på de pågældende afdelinger.

Annonce
Ruben Larsson blev uddannet som læge i 2015, men han har allerede oplevet mange kolleger gå ned med stress. Sidste år blev han selv ramt. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce