Op gennem 60erne og 70erne nedlagde DBS små stationer i en hast, som tåler sammenligning med, at Danske Bank og Nordea i dag "lægger filialer sammen", som det hedder, når filialer lukkes.
I nyere tid forsvandt stationer mellem Randers og Aarhus som Stevnstrup, Laurbjerg, Lerbjerg, Hinnerup, Mundelstrup og Brabrand. Siden er Hinnerup jo genåbnet.
Mellem Langå og Viborg forsvandt Tange og Rindsholm, og mellem Randers og Aalborg nedlagdes Bjerregrav, Onsild og Fårup. Sidstnævnte endda et tidligere knudepunkt.
Mellem Ryomgård og Grenå er det mange år siden, der sidst standsede tog i byer som Thorsager, Koed og Ålsø. Nu køres således uden stop de mange kilometer mellem Kolind og Grenå.
Men der er ved at ske noget interessant. Som omtalt forleden genåbnes Thorsager, og en spritny Hessel Station ved Grenå opstår.
Desuden er det absolut tænkeligt, at Laurbjerg igen får standsende tog for så vidt angår tog på Arriva-strækningen Viborg-Aarhus.
Genåbning af lukkede stationer ses også flere andre steder i landet. Således på begge sider af Aalborg og på strækningen Aarhus-Fredericia.
Der er flere årsager til, at byer genvinder deres status som stationsbyer. Først og fremmest naturligvis, at de har udviklet sig, så det ganske enkelt kan betale sig for DSB eller Arriva at standse. Her var Hinnerup først ude, og alt tyder på, at byens befolkning tidligt forstod, at skulle standsningen blive permanent, måtte de selv fravælge bilen til fordel for toget.
Med hjælper selvsagt også, at parkeringsmulighederne i de store byer - Aalborg, Randers og Aarhus - ikke er gode, og at det koster en del penge at parkere. Man kan sige, at toget her ikke ikke i sig selv er et tilstrækkeligt tilbud til især pendlere, men at alternativet er værre.
Ydermere er den positive udvikling for de tidligere stationsbyer jo hjulpet på vej af, at moderne tog er hurtigere oppe i fart. For man skal ikke være blind for, at der kan skabes modstandere af flere standsningssteder, hvis køretiden bliver mærkbart længere. Og et veritabelt puslespil med at få ankomster og afgange til at passe med bustider skal gå op.
Men forudsætningen for det hele er jo altså, at operatørerne på de relevante strækninger finder det interessant at stoppe for at optage eller afsætte passagerer. Ellers slutter festen - som den gjorde, da skiftende togførere i alt, alt for lang tid forgæves havde råbt ud i DSB-vognene "Er der nogen til Stevnstrup"?
Det var der så sjældent, at DSB kunne lukke stationen ned uden videre protester fra lokalsamfundet. Eksemplet kan overføres generelt.
Vil man igen opleve at se standsende persontog i sin by, skal man vide at benytte dem. Ellers smutter de på et tidspunkt bare forbi. Genåbning med borgmestertale og anden festivitas er ingen livsforsikring.
