Annonce
Debat

Så ringe er det altså heller ikke at være ældre

Pensionister: I en kronik 28. juni skriver Johan Rosenring om behovet for et økonomisk løft for de pensionister, som kun har folkepensionen at leve af.

Uden at påstå, at folkepensionen giver mulighed for et liv i sus og dus, så viser der sig dog et noget mere nuanceret billede, når de faktiske tal kommer på bordet, som også i sin tid med "Fattig-Karina".

Det kan gøres ved at sammenligne to personer: A, der er pensionist og ikke har andre indtægter end sin folkepension - og B, som er lønmodtager, medlem af fagforening og A-kasse og som har 27 km til sin arbejdsplads. Begge bor i lejebolig på 75 kvm. og har en månedlig husleje på 6.000 kr. og varmeudgift på 750 kr. På årsbasis ser deres økonomi sådan ud:

A: Folkepension incl. ældrecheck 176.600

- skat 49.700 126.900

Husleje 72.000

- boligydelse 47.100 - 24.900

102.000

Varmeudgift 9.000

varmehjælp 2.800 - 6.200

Plads til øvrigt forbrug 95.800

B: Lønindtægt 26.500 pr. måned 318.000

- skat 110.500 207.500

Husleje 72.000

- boligstøtte 7.500 - 64.500

143.000

Varmeudgift - 9.000

134.000

Fagforening og A-kasse (HK-takst) 11.300

Befordring: 220 dage a 54 km. x 1,98 = 23.500

44.800

- værdi af skattefradrag 6.500 - 38.300

Plads til øvrigt forbrug 95.700

Ca. to ud af tre lønmodtagere er medlem af en fagforening og over 80 pct. medlem af en A-kasse.

Danske arbejdstagere har i gennemsnit 27 km. til deres arbejdsplads. Så forudsætningerne i eksemplet er i høj grad repræsentative, og viser at mange lønmodtagere skal have en bruttoløn på mere end 25 pct. over mindstelønnen for at have det samme rådighedsbeløb efter husleje og varme som en person uden anden indtægt end folkepensionen.

Pensionister kan endvidere få helbredstillæg på op til 85 pct. af udgifter til medicin, briller, tandbehandling, fodpleje m.m., udgifter som i høj grad også kan være relevante for ikke-pensionister. Dertil kommer rabatordninger vedr. transport og forsikringer, halv licens m.m .

Johan Rosenring skriver, at det økonomiske incitament til at tage sig et par timers arbejde som pensionist ikke er stort, da ældrechecken bliver mindre jo mere indtægt man har ud over pensionen. Det er ikke helt korrekt. Ældrechecken aftrappes først ved indtægt ud over pensionen på 36.000 årligt. Desuden kan pensionister tjene op til 11.200 ved private småjob uden at skulle betale skat.

Så alt i alt er det vel egentlig slet ikke så ringe endda!

Annonce
Ebbe Christensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De glemmer, hvad Danmark skal leve af: De radikale svigtede

De radikale svigtede i Finansministeriets mødelokaler. Gennem årene har man kunnet regne med dem som garanter for en vis økonomisk ansvarlighed, når de har været med i eller støtteparti for en socialdemokratisk regering. Det er jo ikke tilfældigt, at partiet tidligere har deltaget i borgerlige regeringer med en sund tilgang til, at pengene skal tjenes i private virksomheder, før staten kan bruge dem. Lad gå med at Østergaard gjorde præcis dét, som han og hans forgængere under Venstre-ledede regeringer kritiserede Dansk Folkeparti for – at bruge finansloven som værktøj til at påvirke udlændingelovgivningen. DF strammede. De radikale slapper. Man skal bruge den magt, ens mandater giver, så det skal han ikke høre for. Værre er det med pengene. Én ting er, at finansloven er gavmild. Det ville være forsvarligt, hvis de milde gaver blev finansieret med reformer på andre områder, og hvis man sikrede grundlaget for indtægter til de kommende år. Ingen af delene er tilfældet. Morten Østergaard er gået med til at udskrive nye skatter i milliardklassen. Det er bemærkelsesværdigt, at en finanslov lavet på ryggen af en mangeårig højkonjunktur er nødt til at inddrive endnu flere penge fra ikke bare almindelige borgere men også fra de private virksomheder, der skal sikre skatteindtægter til kommende finanslove. Dén erkendelse af indlysende økonomiske sammenhænge har de radikale forladt denne gang. Når virksomheder fremover skal gives videre til næste generation, bliver de brandbeskattet. En planlagt skattelettelse på arbejdsgiverbetalt telefon og bredbånd er droppet, selv om mobilerne og nettet er helt uundværlige arbejdsredskaber for hundredtusindvis af danskere. Med alle de øvrige nye skatter lagt oveni tegner sig et billede af et radikalt parti, som i sin selvfedme over at have fået indrømmelser på udlændingeområdet har glemt, hvad Danmark skal leve af. Det er synd. Private virksomheder og lønmodtagere skal hjælpes. Her bliver de straffet.

Annonce