Annonce
Danmark

Sådan lyder du som en Game of Thrones ekspert - uden at have set et eneste afsnit

Som bogseriens titel "A Song of Ice and Fire" hentyder, handler en del af Game of Thrones om kampen mellem ild og is - underforstået de levende og de døde, hvor sidstnævnte i tv-adapteringen er personificeret gennem The Night King. Pressefoto: HBO Nordic
Hvis du også har venner eller familie, som ikke snakker om meget andet end drama-serien Game of Thrones for tiden, er det nu slut med at føle dig uden for. Avisen giver her et par sætninger, du uden forhåndskendskab kan kaste ind i samtalen.

TV-serier: Du har helt sikkert oplevet det. Mandag eller tirsdag morgen lyder den første henkastede bemærkning ved kaffeautomaten; "Har du fået set den nye episode?".

Med usvigelig sikkerhed bliver der hentydet til den igangværende afsluttende sæson af Game of Thrones, som natten til mandag lægger et nyt afsnit online på HBO's hjemmeside.

17,4 mio. seere fulgte med i premiereafsnittet for godt to uger siden, så derfor er det ikke helt uberettiget, hvis det føles som om hele verden har gang i en form for intern joke, du ikke er blevet indviet i.

Men ikke længere.

Hvis du ikke er inde i universet, men alligevel vil føle dig som en del af fællesskabet - eller bare drille dine bekendte en smule - får du her et par genveje til at lyde mere end almindeligt velbevandret inden for Game of Thrones.

Listen er lavet uden at ville ødelægge oplevelsen for eventuelt nye seere, men alligevel advares mod punkt fem, da den afslører enkelte karakterer, som endnu er i live.

Annonce

1) Valar morghulis

En hilsen, der bliver brugt på øen Bravos. Sproget er high valyrian og betyder oversat "alle mennesker skal dø".

Din modpart skal replicere "valar dohaeris", hvilket betyder "alle mennesker skal tjene", og ellers kan du med rette kigge lidt skævt på vedkommende.

2) Bare vores vinter kom lige så langsomt

Mottoet hos den fremtrædende familien Stark er "Winter is coming", hvilket de siger konstant som en slags huskeremse til, at det er vigtigt at være forberedt.

Til gengæld lader vinteren vente på sig i ualmindelig lang tid i serien, og først frem mod de sidste sæsoner begynder sneen rent faktisk at dale.

3) Det bliver fedt at se, hvem Valonqar er

Det er tæt på umuligt at holde styr på, hvor mange teorier om serien der har floreret på diverse fora. Nu er serien dog nået så langt, at de fleste efterhånden er blevet be- eller afkræftet - mest sidstnævnte.

En enkelt endnu mulig teori kører dog på, at dronningen Cersei bliver dræbt af sin tvillingebror Jamie. Det baserer sig på en forudsigelse, som kun bliver nævnt i bøgerne. Her siger en heks, at valonqar (lillebror/lillesøster) vil kvæle livet ud af hende.

Det er dog ikke specificeret, at det er lige præcis hendes lillebror, hvorfor mange i princippet er i spil - ligesom det også kan blive helt udeladt fra tv-serien eller være en profeti, der bare ikke holder stik.

4) Hold lige døren!

For en vaskeægte fan giver det altid som minimum et sug i maven - og formentlig også antydningen af en tåre - når man hører noget, der lægger sig tæt op af sætningen "Hold the Door".

Det er desværre ikke muligt at gå dybere ind i, hvorfor det vil ramme så dybt, uden samtidig at ødelægge et af tv-historiens bedste øjeblikke, men stol blot trygt på, at den den går sikkert hjem.

5) Hvem tror du ville vinde Clegane Bowl?

Dueller og kampe på slagmarken er en stor del af Game of Thrones, og blandt mange af karakterne er der også en stor ære i at være blandt de bedste.

Da en stor del på et tidspunkt dør, bliver handicappede eller gamle, ikke i fuld grad viser deres evner over for hinanden, eller har levet i forskellige tidsperioder, er det en evig diskussion uden facitliste at rangere den bedste nogensinde.

Ved at nævne Clegane Bowl - en teoretiseret kamp mellem brødreparret Gregor og Sandor Clegane - åbner du op for den diskussion.

Når kammeraterne er færdige med at give deres besyv, trumfer du den dog med at sige, at ingen af dem alligevel kunne slå Sir Arthur Dayne - Sword of the Morning. Da hans rolle i tv-serien er ganske begrænset, vil han gå manges næse forbi, men i bøgerne bliver han gentagne gange fremhævet som den største ridder.

6) Irriterer det jer også, at serien afviger så meget fra bogen?

Selvom den overordnede fortælling relativt stringent følger George R. R. Martins eventyrserie "A Song of Ice and Fire", er der alligevel en del diskrepans mellem bog og tv.

En af dem er blandt andet hvor stor en rolle Stark-familiens ulve spiller. De er praktisk talt skrevet ud af tv-udgaven, da de ganske enkelt er for omkostningstunge at filme scener med.

Derudover kan du namedroppe Lady Stoneheart. Ser dine omgivelser undrende på dig, kan du bare bede dem om at læse bøgerne.

7) Hvis jeg ligger for døden, så ring til Benioff og Weiss

Da handlingen i tv-serien for et par sæsoner siden overhalede det punkt, bøgerne var nået til, måtte HBO af gode grunde spørge forfatteren George R. R. Martin om, hvilken retning han havde planlagt den videre udvikling.

Men hvordan det hele ender, og hvem der således endegyldigt vinder Jerntronen, er der angiveligt kun tre personer, der ved.

Naturligvis forfatteren selv - og de to producere David Benioff og Daniel Brett Weiss, som for længe siden blev indviet i hemmeligheden i fald, George R. R. Martin skulle gå bort i mellemtiden.

Såfremt du inden for de næste uger ikke vil stille træskoene uden at kende slutningen, er det altså en blandt trioen, du skal række ud efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Alarm 112

Fire rumænere er anholdt for indbrud og indbrudsforsøg i seks politikredse

Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Annonce