Annonce
Østjylland

Særudstilling om Djursland i krigens tid: Mindes henrettelsen af Hornsletgruppen

29-årige Orla Andersen, her fotograferet i sin spejderuniform, var med til at  stifte Hornsletgruppen. Han blev brutalt henrettet af tyskerne i Ryvangen 24. maj 1944. Udstillingen fokuserer på ham og på gruppens arbejde. Foto: Rosenholm Egnsarkiv
Museum Østjylland i Grenaa retter fokus på tiden under 2. Verdenskrig med særligt blik på Hornsletgruppen, der ydede modstand, blev henrettet, men genopstod med fornyede kræfter. Særudstillingen, der åbner for publikum torsdag 3. juli, fortæller også om besættelsesmagtens tilstedeværelse på Djursland med lytteposter og radarstationer.
Annonce

Randers:  Museum Østjylland åbner med corona-forsinkelse sin særudstilling ""Under krigen - Besættelsestiden på Djursland" for publikum torsdag 3. juli, hvor museet viser dagligdagen, som den forløb lokalt, men også med brutale henrettelser, udgangsforbud og rationeringer, der kendetegner de fem besatte år.

Dagliglivet med nøjsomhed og knaphed på mange dagligdags varer sættes i relief med historierne om  unge mennesker, der gjorde modstand, og blev henrettet. Det hørte nemlig også til dagens orden, dengang Danmark var besat. Og set i det lys, træder Hornsletgruppen tydeligt frem i udstillingen med fortællingen om hårde skæbner, der resulterede i døden.

- For os er det helt naturligt at inddrage Hornsletgruppen - en søstergruppe til Hvidstengruppen, fortæller museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schønning, der sammen med museumsinspektør Tina Bjerregård står bag særuddstillingen.

Tre af gruppens medlemmer blev nemlig også lige som  Hvidstengruppen, henrettet af tyskerne for at statuere eksempler på de danskere, der gjorde modstand. Men gruppen fra Hornslet er aldrig blevet eksponeret så voldsomt som Hvidstengruppen. Hornslet-folkene mistede tre, Hvidsten-folkene otte.


Det er egentlig meget moralske breve, hvor hans sidste budskaber handler om, at man som menneske er forpligtet til her i livet at sætte sig mål og ikke at gå på akkord, fortæller museumsinspektøren.

Rikke Alsbjerg Schjøning, museumsinspektør


I foråret 1944 blev tre af medlemmerne fra Hornslet henrettet i Ryvangen, mens flere andre blev arresteret.

- Men det satte ikke stopper for gruppens aktivitet. Snarere tværtimod. I stedet for at passivisere gruppen, kom flere kræfter til. Det viste sig nemlig, at Hornsletgruppen genopstod kort tid efter de brutale henrettelser med nye, aktive medlemmer, fortæller Rikke Alsbjerg Schøning, der er særlig glad for at have lånt de tre breve, som gruppens leder, Orla Andersen, skrev aftenen før, han blev henrettet i Ryvangen.

Annonce

Tre ark papir til farvel

- Aftenen før Orla Andersen blev henrettet, fik han udleveret tre stykker papir, hvor han kunne tage afsked med sine kære. Det ene var til forældrene, det andet til kæresten og det tredje til den spejdergruppe, han havde været leder af, fortæller Rikke Alsbjerg Schøning.

Brevene indgår i udstillingen som lydfiler, hvor indholdet læses op i den fulde længde. Her får man indblik i de tanker, som den den 29-årige djurslænding udtrykte, aftenen før han blev kørt ud i Ryvangen og dræbt 26. maj 1944.

- Det er egentlig meget moralske breve, hvor hans sidste budskaber handler om, at man som menneske er forpligtet til her i livet at sætte sig mål og ikke at gå på akkord, fortæller museumsinspektøren.

Hornsletgruppen opererede med nedkastninger over Djursland og havde en enkelt gang direkte samarbejde med Hvidstengruppen. Det var den nat, hvor flyene kastede forsyninger ned ved Langsø. Siden blev aktionerne flyttet til Rosenholm Skov, hvor man bedre kunne være i læ for tyskernes opmærksomhed..

Annonce

Fra Grenaa til Sverige

Mens der i de to sidste besættelsesår blev foretaget sabotager i Aarhus og Randers, lå Djursland tyst og stille hen. Og det var der en ganske særlig grund til.

- Der, hvor der var sabotager, voksede tyskernes mistænksomhed. Og det var vigtigt at holde Djursland så fri som mulig til de nødvendige nedkastninger, så man kunne sikre  ammunition til sabotagearbejdet i Jylland, siger Rike Alsbjerg Schøning.

Udstillingen erindrer os også om, at Grenaa var udskibningssted for danskere, der skulle i sikkerhed i Sverige.

Fiskerbåde sejlede ud fra Grenaa Havn, hvor Anholt blev brugt som mellemstation. Ofte bragte bådene både fisk og nye forsyninger våben med tilbage til Jylland.

Annonce

Dagliglivet i perspektiv

"Under krigen - Besættelsestiden på Djursland" er også historien om besættelsesmagtens tilstedeværelse på egnen. Der blev opført lytteposter, kanonstillinger, radarstationer og ikke mindst Tirstrup Flyveplads.

Også dagliglivet med vareknaphed og kreative løsninger på mad- og modefronten indgår i særudstillingen i Grenaa.

- Vi har et afsnit, der fortæller om hverdagslivet, der jo også skulle fungere, selvom der var krig og utryghed. Kvinderne lærte at udnytte råvarerne endnu bedre. Vi får nye retter som selleribøf på menuen, fortæller Rikke Alsbjerg Schøning.

Udstillingen afrundes med et befrielsesafsnit med billeder og rekvisitter, der illustrerer det glade budskab fra London den 4. maj-aften i 1945, da mørklægningsgardinerne blev revet ned og Dannebrog atter kunne vaje frit.

"Under krigen - Besættelsestiden på Djursland"

Udstillingen fortæller om både dagligliv og modstand under 2. Verdenskrig.

Den er lavet af museumsinspektørerne Rikke Alsbjerg Schøning og Tine Bjerregaard.

Museum Østjylland Grenå, .

Udstillingsperiode: 3. juli 2020 til efteråret 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Ny direktør for forsyning i Verdo

Annonce