Annonce
forside

S: Pulje på 100 mio. kr. til at bekæmpe ensomhed blandt ældre

Socialdemokraternes formand og statsministerkandidat Mette Frederiksen var på besøg på Plejecentret Lyngparken i Varde i mandags. Her ses hun med den lokale borgmesterkandisdat Søren Laulund og en række af beboerne. S er klar med 100 mio. kr. til at afhjælpe problemet med ensomme ældre - hvis der kan findes politisk fodslaw med et flertal i Folketinget. Foto: Frank Cilius/Scanpix

- Ensomheden er bagsiden af det moderne samfund. Vi kan og skal finde pengene, siger S-formand Mette Frederiksen. - Et anseeligt beløb, lyder det fra Ældre Sagen.

Ældrepolitik: En pulje på 100 mio. kr. til en indsats for de ca. 33.000 +65-årige, der er "alvorligt og svært ensomme".

Det udspil er et af socialdemokraternes indspark i kommunalvalgkampen, og partiformand Mette Frederiksen siger til avisen Danmark:

- Ældreplejen er presset på tid og hænder, aktiviteter forsvinder, og ensomhed er et stigende problem. Familiemønstrene har ændret sig i Danmark. Mange har for lidt tid, mens mange ældre har for meget tid. Vi ser bagsiden af det moderne samfund.

Avisen Danmark talte med Mette Frederiksen i Varde, hvor hun besøgte pleje- og demenscentret Lyngparken - to separate enheder - som led i valgbus-turneen op til valget 21. november.

Udspillet er øremærket frivillige foreningers indsats mod ensomhed. Ifølge S koster ensomhed blandt ældre hvert år samfundet mellem 120 og 232 mio. kr., og flere end 10.000 ældre indlægges årligt pga. svage eller manglende relationer til andre mennesker. 1500-2000 dør årligt som følge af svage sociale relationer, lyder det i det politiske udspil.

Socialdemokraterne har ikke andre partier med på planen endnu.

- Så hvor kommer pengene fra?

- Vi tager det med i finanslovsforhandlingerne. Pengene kan og skal findes, siger Mette Frederiksen.

S-formanden vil endnu ikke gå i detaljer med, om de frivillige aktører skal søge midlerne, eller hvordan de udmøntes. S vil gerne have fokus på forebyggende initiativer og en rapportering, der garanterer, at man får noget ud af midlerne - og at der ikke bliver tale om lappeløsninger.

Millionerne kan eksempelvis hentes i SATS-puljen - i 2017 ca. en mia. kr.. Den bruges til særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Hvis ikke i det økonomiske råderum for velfærd, lyder det fra S.

Annonce

Ensomme ældre

Ca. 33.000 +65-årige er ensomme i alvorlig eller svær grad, lyder det i den hidtil mest grundige undersøgelse af ældre og ensomhed.8500 ældre i Region Midtjylland har svaret bl.a. svaret på, i hvor høj grad de føler sig ensomme.

Undersøgelsen påpeger en sammenhæng mellem ensomhed og migræne, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Dårlig søvn, højt stress-niveau og lav fysisk aktivitet er blandt forklaringerne.

Ældre Sagen har søsat "Folkebevægelsen mod ensomhed" - læs mere om den på www.modensomhed.dk.

Mathias Lasgaard, lektor, cand.psych. og ph.d fra Syddansk Universitet, er en af dem, der har arbejdet grundigt med begrebet ensomhed. Han har bl.a. sagt til Kristeligt Dagblad:

- Som mennesker har vi et grundlæggende behov for at høre til. Vi er sociale af natur, og derfor føles det ubehageligt at føle sig uden for fællesskabet. Og langt de fleste ensomme forsøger faktisk at gøre noget. Men har man været ensom meget længe og måske mere eller mindre marginaliseret hele sit liv, er det svært. Afgørende er det, at indsatsen afspejler, hvor man er i livet. Det er ikke det samme at være ensom som 20-årig end som 80-årig.

Sygdom og skilsmisser

Ældre Sagen har ensomhed som et fokusområde og peger på, at ca. 33.000 ældre over 65 år er svært ramt af manglen på nære relationer. Tallet stammer fra Sundhedsprofilen, som er den meget detaljerede spørgeskemaundersøgelse af danskernes helbred, som regionerne udfører hvert fjerde år.

- En pulje på 100 mio. kr. afskaffer ikke alle problemer, men det er absolut et anseeligt beløb. Det lyder spændende, siger David Vincent Nielsen, der er social-humanitær konsulent i Frivilligafdelingen i Ældre Sagen.

Han peger bl.a. på, at ensomhedsproblemet er meget diffust og komplekst. Nogle ældre har problemer med førligheden, og det gør social aktivitet problematisk, andre har mistet en ægtefælle.

- Mænd rammes hårdest på sidstnævnte front. De er notorisk dårligere til kontakten med nære fortrolige i sådan en situation, siger David Vincent Nielsen.

Endelig er ældre med længerevarende lidelser og pårørende i risikozonen. Det gælder særligt demensramte.

- Der er også en social slagside. F.eks. er personer uden særlig tilknytning til arbejdsmarkedet før pensionering mere udsatte.

David Vincent Nielsen peger på, at det er sparsomt med forskning og viden på området. Derfor vil han ikke konkludere på, om ensomheden er stigende blandt ældre. Der er især brug for forskning i, hvilke interventioner, der rent faktisk lindrer ensomhedsfølelsen. Her kunne den foreslåede pulje hjælpe. Det er relativt nyt, at ensomhed står højt på bl.a. den politiske dagsorden, og at det anerkendes som et sundhedsproblem, der går ud over både psyken og fysikken. Ændrede familiemønstre med mange, der bor alene, forøger risikoen for ensomhed - og "vi ser flere skilsmisser blandt ældre end tidligere", som det lyder fra konsulenten.

- En anslået regning for ensomhed på 7,5 mia. kr. for samfundet har fået flere til at sige: Ups, det er altså mange penge og udtryk for et alvorligt sundhedsproblem, siger David Vincent Nielsen.

De helt nære relationer er afgørende

Hvad kan der så gøres?

Alene at opspore ensomme er en udfordring, så øgede midler til det er på ønskelisten. Her er nøglen et samspil mellem kommunerne, der har kontakten til mange af de ældre f.eks. gennem hjemmeplejen, og frivilligorganisationer som Ældre Sagen, der tilbyder besøgsaktiviteter og fællesskaber, som kan forøge de ældres livskvalitet. Et andet problem er transportbarrieren. I en landkommune kan afstande på 10-15 km for at deltage i et fællesskab blive uoverkommelige, hvis man ikke længere kan køre bil. Kontakten til frivillige i lokalsamfundet er vigtig - og så er samarbejde mellem de mange aktører afgørende, forklarer David Vincent Nielsen.

Det er baggrunden for, at Ældre Sagen har taget initiativ til Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor 80 organisationer sammen kæmper for at forebygge og nedbringe ensomhed.

- Men det er ikke nok blot at bringe de ældre sammen med andre. Det handler om at skabe de helt nære relationer og venskaber, siger konsulenten fra Ældre Sagen.

På plejecentret i Varde var det højeste ønske en bus, så "vi kan komme ud i det blå", som det lød i en rundbordssamtale med Mette Frederiksen.

- Det var en skøn flok at være på besøg hos, og jeg har hørt før, at netop en bus er et stort ønske. Det kunne sagtens være noget af det, pengene går til, siger Mette Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De glemmer, hvad Danmark skal leve af: De radikale svigtede

De radikale svigtede i Finansministeriets mødelokaler. Gennem årene har man kunnet regne med dem som garanter for en vis økonomisk ansvarlighed, når de har været med i eller støtteparti for en socialdemokratisk regering. Det er jo ikke tilfældigt, at partiet tidligere har deltaget i borgerlige regeringer med en sund tilgang til, at pengene skal tjenes i private virksomheder, før staten kan bruge dem. Lad gå med at Østergaard gjorde præcis dét, som han og hans forgængere under Venstre-ledede regeringer kritiserede Dansk Folkeparti for – at bruge finansloven som værktøj til at påvirke udlændingelovgivningen. DF strammede. De radikale slapper. Man skal bruge den magt, ens mandater giver, så det skal han ikke høre for. Værre er det med pengene. Én ting er, at finansloven er gavmild. Det ville være forsvarligt, hvis de milde gaver blev finansieret med reformer på andre områder, og hvis man sikrede grundlaget for indtægter til de kommende år. Ingen af delene er tilfældet. Morten Østergaard er gået med til at udskrive nye skatter i milliardklassen. Det er bemærkelsesværdigt, at en finanslov lavet på ryggen af en mangeårig højkonjunktur er nødt til at inddrive endnu flere penge fra ikke bare almindelige borgere men også fra de private virksomheder, der skal sikre skatteindtægter til kommende finanslove. Dén erkendelse af indlysende økonomiske sammenhænge har de radikale forladt denne gang. Når virksomheder fremover skal gives videre til næste generation, bliver de brandbeskattet. En planlagt skattelettelse på arbejdsgiverbetalt telefon og bredbånd er droppet, selv om mobilerne og nettet er helt uundværlige arbejdsredskaber for hundredtusindvis af danskere. Med alle de øvrige nye skatter lagt oveni tegner sig et billede af et radikalt parti, som i sin selvfedme over at have fået indrømmelser på udlændingeområdet har glemt, hvad Danmark skal leve af. Det er synd. Private virksomheder og lønmodtagere skal hjælpes. Her bliver de straffet.

Annonce