Annonce
Danmark

S-regeringen vil give alle flygtninge gratis uddannelse

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Alle flygtninge bør have lige adgang til videregående uddannelser i Danmark, mener regeringen.

Hidtil har en særlig gruppe af flygtninge i Danmark selv betalt for deres videregående uddannelse. Det er S-regeringens ambition, at den gruppe fremover kan få deres uddannelse gratis, skriver Jyllands-Posten søndag.

Der er tale om en gruppe, der ifølge avisen består af cirka 4700 primært syriske flygtninge.

For at forstå problemstillingen skal man vide, at flygtninge i Danmark får opholdstilladelse efter to forskellige paragraffer, alt efter hvor stort deres beskyttelsesbehov er.

Hvis en udlænding er omfattet af FN's flygtningekonvention - eksempelvis grundet personlig forfølgelse - kan vedkommende få opholdstilladelse i Danmark som følge af udlændingelovens paragraf syv, stykke et.

For denne gruppe er det i dag gratis at tage en videregående uddannelse.

I februar 2015 vedtog den daværende SR-regering en midlertidig beskyttelsesstatus. Den retter sig mod flygtninge, der ikke er personligt forfulgt, men som flygter på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet.

De får ophold i Danmark som følge af udlændingelovens paragraf syv, stykke tre.

Denne gruppe har hidtil ikke fået tilbudt en gratis videregående uddannelse i Danmark.

Men det vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) lave om på. Han har ifølge Jyllands-Posten ellers tidligere afvist netop dette.

I foråret fortalte Mattias Tesfaye til avisen, at det ikke er meningen, at gruppen skal være i Danmark i længere tid. Derfor har de ikke får brug for at starte en uddannelse.

Ministeren forklarer, at han siden er blevet gjort opmærksom på, at der kan være en "ligestillingsudfordring" i den nuværende forskel på den ene og den anden gruppe.

Eksempelvis kan en syrisk mand være personligt forfulgt, fordi regimet i Syrien ønsker, at han skal tjene i militæret i den syriske borgerkrig. Modsat vil samme mands søster ikke være personligt forfulgt.

Det vil give søsteren en anden status i Danmark og koste hende retten til en gratis videregående uddannelse.

Ifølge Mattias Tesfaye er syv ud af ti i gruppen, der i dag selv skal betale for en gratis videregående uddannelse, kvinder.

Udlændingeordfører Pia Kjærsgaard (DF) mener, at forslaget vil give gruppen af flygtninge flere grunde til at blive i Danmark.

- Det vil altid betyde, at der er flere argumenter for at blive, selv om det fra begyndelsen har været hensigten at sende dem hjem. Det er flygtninge på midlertidigt ophold, hvor det er muligt at sende dem hjem igen på et tidspunkt.

- Derfor er det meget besynderligt, at vi bare giver gratis uddannelse til alle, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Hun mener, at Mattias Tesfaye skylder en bedre forklaring på, hvorfor han har ændret holding.

Venstre mener heller ikke, at forslaget er en god idé.

- Jeg kan godt forstå, at man ikke skal behandle de forskellige grupper flygtninge forskelligt. Men så er det mere de andre grupper af flygtninge, man bør kigge på, siger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC

Randers FC-profil efter overlegent oplæg: Dejligt at sende en gammel Randers-spiller ud efter pølser

Annonce