Annonce
Danmark

S: Tidligere pension til den nedslidte håndværker og ufaglærte

Mette Frederiksen på besøg hos murerfirmaet Bjarne Ørts i Vemb i Vestjylland. Det er bl.a. murere som Johnny Andersen på billedet, som Socialdemokratiet vil give adgang til at komme tidligere på folkepension end f.eks. akademikeren. Arkivfoto: Morten Stricker

Socialdemokratiet går til at valg på indføre et helt nyt princip for folkepensionen: Hvis du har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal du kunne trække dig tilbage før lægen eller akademikeren.

Valgoplæg: I år skal man være 65 et halvt år, før man kan få udbetalt folkepension. Om 11 år skal man være 68. Og er man 17 år i dag, går på teknisk skole og skal til at finde sig en læreplads som murer, tømrer eller VVS'er, kan man forvente, at man skal nå at fylde 75 år, før man kan trække sig tilbage efter langt over 50 år år på arbejdsmarkedet.

Bliver Mette Frederiksen (S) statsminister efter det kommende valg, skal det være slut med alene at kigge på dåbsattesten. I stedet skal pensionstidspunktet også være afhængigt af, hvor mange år man har tilbragt på arbejdsmarkedet. Så den 17-årige kommende håndværker kan vide, at efter 41-42 år, er værnepligten på arbejdsmarkedet aftjent. Håndværkeren eller den ufaglærte skal med andre ord kunne trække sig tilbage før akademikeren, der kommer ud på arbejdsmarkedet senere i livet.

Det er en del af et forslag til en gennemgribende reform af pensionssystemet, som Socialdemokratiet vil præsentere tirsdag eftermiddag på et pressemøde.

- Det, vi har i dag, fungerer ikke. Der er skævheder og uretfærdigheder i, at det kun handler om, hvorvidt man har nået en bestemt alder, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.

Annonce

De, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, har de hårdeste job. Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag.

Mette Frederiksen, S-leder

Sådan vil S gøre det lettere at komme på pension

Socialdemokratiet præsenterer tirsdag eftermiddag syv principper, der skal være grundlaget til at nå frem til konkrete ændringer af pensionssystemet sammen med arbejdsmarkedets parter:


  1. Fokus på nedslidte: En ny rettighed til at opnå tidligere pension, end man kan forvente i dag, skal målrettes de mest nedslidte - fysisk eller psykisk.
  2. Langt arbejdsliv - tidligere pension: Rettigheden skal gælde for dem, som starter tidligst på arbejdsmarkedet.
  3. Man skal have ret - man skal ikke bede om lov: Der skal være objektive kriterier for tidlig pension - opfylder man dem, skal man ikke gennem en sagsbehandler for at få lov at gå på pension.
  4. Der skal fokus på ligestilling: Mænd og kvinder skal have samme adgang til tidlig pension. Perioder med barsel eller deltid skal ikke stå vejen for, at man kan få gavn af ordningen.
  5. Man skal også kunne visiteres til tidlig folkepension: Borgere, der ikke lever op til kravet om anciennitet på arbejdsmarkedet, men alligevel er nedslidte, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.
  6. Modellen skal være simpel: Udgangspunktet for en diskussion med arbejdsmarkedets parter om et nyt pensionssystem skal være, at modellen skal være simpel og gennemskuelig.
  7. Det må bare ikke blive for dyrt: "Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig og inden for den økonomiske ramme, vi afsætter," skriver Socialdemokratiet i udspillet.
Politikerfodtøj (Mette Frederiksens) kontra håndværkersko (murer Johnny Andersens) - de sidste bliver slidt hurtigere end de første, så her skal ejermanden ramme slutningen af arbejdslivet først. Arkivfoto: Morten Stricker

Ulighed fra starten

Socialdemokratiet vil både give alle ret til at gå på pension efter et endnu ikke fastsat antal år - men over 40, siger Mette Frederiksen - og give nedslidte mulighed for at trække sig tilbage endnu tidligere, hvis de lever op til en individuel vurdering. Akademikeren, der trådte ind på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne og stadig er fit i slutningen af sit arbejdsliv, vil ikke opleve forandringer. Her vil grænserne fra velfærdsforliget i 2006 stadig gælde.

Udspillet er ikke konkret på antallet af år og vilkårene for, hvordan man lever op til en individuel vurdering. Det vil Socialdemokratiet efter en eventuel valgsejr gøre præcist sammen med arbejdsmarkedets parter i en forholdsvis hurtig proces. Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

- Det handler om, at vores arbejdsliv er meget forskellige. Nogle er gået lige ud af syvende, ottende eller niende klasse og begyndt at arbejde i fiskeindustrien på Læsø. Samtidig har vi en relativt stor gruppe, der først kommer ud på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne. Allerede fra begyndelsen har vi en ulighed på op mod 10 år. Og de, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, har de hårdeste job. Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag, siger Mette Frederiksen.

Sådan er reglerne i dag

I dag er pensionsalderen 65,5 år. Den vil stige støt over de kommende år:


  • 2020: 66 år
  • 2021: 66,5 år
  • 2022: 67 år
  • 2030: 68 år
  • 2035: 69 år
  • 2040: 70 år
  • 2045: 71 år
  • 2050: 72 år
  • 2055: 73 år
  • 2060: 73,5 år
  • 2065: 74 år

Tallene fra 2035 og frem er skøn baseret på regnemodellen Dream og Danmarks Statistiks prognose for udvikling i danskernes levetid. Stigningerne fra 2035 skal også ifølge velfærdsaftalen fra 2006 vedtages af kommende folketingsflertal.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Mette Frederiksen (S) går til valg på at lade faglærte og ufaglærte gå tidligere på folkepension end akademikere. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Undgår ikke nedslidning

Da Søren Pape Poulsen (K) i avisen Danmark præsenterede det konservative valgoplæg til lavere skat finansieret af blandt andet en fuldstændig afskaffelse af efterløn, var argumentet, at man ikke skal have et nedslidende job hele livet, men sørge for at skifte branche. Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, argumenterede for det samme og kom ud i en mindre shitstorm.

- Men er det ikke en god pointe, at det ville være bedre, hvis mennesker ikke nåede at blive slidt ned inden pensionen?

- De borgerlige siger altid, at håndværkeren skal skifte til et arbejde som pedel eller i Silvan. Så mange stillinger i Silvan eller som pedel er der ikke. De borgerlige undervurderer, hvor hård nedslidningen er i nogle job. Når du lægger sten i 40 år, bliver dine knæ altså smadret. Når du er rørlægger i 40 år, sker der noget med dine skuldre og din ryg.

- Ville det så ikke være bedre at lade være med at lægge sten i 40 år?

- Det bedste ville være, hvis ingen blev nedslidt. Men kig på vores arbejdsmarked - der kommer vi jo ikke hen. Man må ikke være naiv. Det handler om at få vendt tænkningen, så pension ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man er fyldt noget bestemt, men at det i højere grad afspejler arbejdsmarkedet.

Ændrede ikke pension som minister

Socialdemokratiet var med til at indgå det store velfærdsforlig i 2006, der gradvist hæver pensionsalderen i takt med, at levealderen stiger. Modellen i dag er, at man i gennemsnit skal kunne regne med et otium på 14 et halvt år.

Det var Socialdemokratiet, der sad i ministerkontorerne, da en flertal uden om regeringen - opstået før valget i 2011 - satte hastigheden på gennemførslen af velfærdsforliget op og fjernede efterlønnen. Tre af årene i den regeringsperiode var Mette Frederiksen beskæftigelsesminister.

- Da vi lavede velfærdsforliget, var det med den præmis, at vi havde en efterløn. Den blev de facto afskaffet eller i hvert fald stærkt forringet i 2011. Forhåbentlig kan nogle af dem, der var så friske til at afskaffe efterlønnen, nu se konsekvenserne. Nogle kan ikke arbejde så længe, de bliver bedt om. Det kan ikke lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

- Men det er jo ikke noget, I ikke kunne vide i 2011, da I vandt magten, og nu skriver vi 2019.

- Der var en grund til, at vi ikke ville afskaffe efterlønnen. Nu håber jeg, at man begynder at kunne se, at det ikke går. Det er positivt, at nogle kan arbejde længere - det beriger vores samfund og den enkelte, men nu handler det om at zoome ind på dem, der ikke kan.

- Hvorfor gjorde I ikke det, da I havde regeringsmagten?

- Det er først nu, at velfærdsforliget flytter på pensionsalderen. Det gør, at jeg nu vurderer, at vi kan rykke på det. Det har hævet opmærksomheden, siger Mette Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers For abonnenter

Confac vil have sunde medarbejdere: Slut med kage og brun sovs - salat og motion på menuen

Randers FC

Sportsdirektør er træt af udsat lokalbrag: - Mest realistisk, at vi finder en dato i marts

Annonce