Annonce
Danmark

S: Tidligere pension til den nedslidte håndværker og ufaglærte

Mette Frederiksen på besøg hos murerfirmaet Bjarne Ørts i Vemb i Vestjylland. Det er bl.a. murere som Johnny Andersen på billedet, som Socialdemokratiet vil give adgang til at komme tidligere på folkepension end f.eks. akademikeren. Arkivfoto: Morten Stricker

Socialdemokratiet går til at valg på indføre et helt nyt princip for folkepensionen: Hvis du har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal du kunne trække dig tilbage før lægen eller akademikeren.

Valgoplæg: I år skal man være 65 et halvt år, før man kan få udbetalt folkepension. Om 11 år skal man være 68. Og er man 17 år i dag, går på teknisk skole og skal til at finde sig en læreplads som murer, tømrer eller VVS'er, kan man forvente, at man skal nå at fylde 75 år, før man kan trække sig tilbage efter langt over 50 år år på arbejdsmarkedet.

Bliver Mette Frederiksen (S) statsminister efter det kommende valg, skal det være slut med alene at kigge på dåbsattesten. I stedet skal pensionstidspunktet også være afhængigt af, hvor mange år man har tilbragt på arbejdsmarkedet. Så den 17-årige kommende håndværker kan vide, at efter 41-42 år, er værnepligten på arbejdsmarkedet aftjent. Håndværkeren eller den ufaglærte skal med andre ord kunne trække sig tilbage før akademikeren, der kommer ud på arbejdsmarkedet senere i livet.

Det er en del af et forslag til en gennemgribende reform af pensionssystemet, som Socialdemokratiet vil præsentere tirsdag eftermiddag på et pressemøde.

- Det, vi har i dag, fungerer ikke. Der er skævheder og uretfærdigheder i, at det kun handler om, hvorvidt man har nået en bestemt alder, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.

Annonce

De, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, har de hårdeste job. Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag.

Mette Frederiksen, S-leder

Sådan vil S gøre det lettere at komme på pension

Socialdemokratiet præsenterer tirsdag eftermiddag syv principper, der skal være grundlaget til at nå frem til konkrete ændringer af pensionssystemet sammen med arbejdsmarkedets parter:


  1. Fokus på nedslidte: En ny rettighed til at opnå tidligere pension, end man kan forvente i dag, skal målrettes de mest nedslidte - fysisk eller psykisk.
  2. Langt arbejdsliv - tidligere pension: Rettigheden skal gælde for dem, som starter tidligst på arbejdsmarkedet.
  3. Man skal have ret - man skal ikke bede om lov: Der skal være objektive kriterier for tidlig pension - opfylder man dem, skal man ikke gennem en sagsbehandler for at få lov at gå på pension.
  4. Der skal fokus på ligestilling: Mænd og kvinder skal have samme adgang til tidlig pension. Perioder med barsel eller deltid skal ikke stå vejen for, at man kan få gavn af ordningen.
  5. Man skal også kunne visiteres til tidlig folkepension: Borgere, der ikke lever op til kravet om anciennitet på arbejdsmarkedet, men alligevel er nedslidte, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.
  6. Modellen skal være simpel: Udgangspunktet for en diskussion med arbejdsmarkedets parter om et nyt pensionssystem skal være, at modellen skal være simpel og gennemskuelig.
  7. Det må bare ikke blive for dyrt: "Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig og inden for den økonomiske ramme, vi afsætter," skriver Socialdemokratiet i udspillet.
Politikerfodtøj (Mette Frederiksens) kontra håndværkersko (murer Johnny Andersens) - de sidste bliver slidt hurtigere end de første, så her skal ejermanden ramme slutningen af arbejdslivet først. Arkivfoto: Morten Stricker

Ulighed fra starten

Socialdemokratiet vil både give alle ret til at gå på pension efter et endnu ikke fastsat antal år - men over 40, siger Mette Frederiksen - og give nedslidte mulighed for at trække sig tilbage endnu tidligere, hvis de lever op til en individuel vurdering. Akademikeren, der trådte ind på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne og stadig er fit i slutningen af sit arbejdsliv, vil ikke opleve forandringer. Her vil grænserne fra velfærdsforliget i 2006 stadig gælde.

Udspillet er ikke konkret på antallet af år og vilkårene for, hvordan man lever op til en individuel vurdering. Det vil Socialdemokratiet efter en eventuel valgsejr gøre præcist sammen med arbejdsmarkedets parter i en forholdsvis hurtig proces. Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

- Det handler om, at vores arbejdsliv er meget forskellige. Nogle er gået lige ud af syvende, ottende eller niende klasse og begyndt at arbejde i fiskeindustrien på Læsø. Samtidig har vi en relativt stor gruppe, der først kommer ud på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne. Allerede fra begyndelsen har vi en ulighed på op mod 10 år. Og de, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, har de hårdeste job. Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag, siger Mette Frederiksen.

Sådan er reglerne i dag

I dag er pensionsalderen 65,5 år. Den vil stige støt over de kommende år:


  • 2020: 66 år
  • 2021: 66,5 år
  • 2022: 67 år
  • 2030: 68 år
  • 2035: 69 år
  • 2040: 70 år
  • 2045: 71 år
  • 2050: 72 år
  • 2055: 73 år
  • 2060: 73,5 år
  • 2065: 74 år

Tallene fra 2035 og frem er skøn baseret på regnemodellen Dream og Danmarks Statistiks prognose for udvikling i danskernes levetid. Stigningerne fra 2035 skal også ifølge velfærdsaftalen fra 2006 vedtages af kommende folketingsflertal.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Mette Frederiksen (S) går til valg på at lade faglærte og ufaglærte gå tidligere på folkepension end akademikere. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Undgår ikke nedslidning

Da Søren Pape Poulsen (K) i avisen Danmark præsenterede det konservative valgoplæg til lavere skat finansieret af blandt andet en fuldstændig afskaffelse af efterløn, var argumentet, at man ikke skal have et nedslidende job hele livet, men sørge for at skifte branche. Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, argumenterede for det samme og kom ud i en mindre shitstorm.

- Men er det ikke en god pointe, at det ville være bedre, hvis mennesker ikke nåede at blive slidt ned inden pensionen?

- De borgerlige siger altid, at håndværkeren skal skifte til et arbejde som pedel eller i Silvan. Så mange stillinger i Silvan eller som pedel er der ikke. De borgerlige undervurderer, hvor hård nedslidningen er i nogle job. Når du lægger sten i 40 år, bliver dine knæ altså smadret. Når du er rørlægger i 40 år, sker der noget med dine skuldre og din ryg.

- Ville det så ikke være bedre at lade være med at lægge sten i 40 år?

- Det bedste ville være, hvis ingen blev nedslidt. Men kig på vores arbejdsmarked - der kommer vi jo ikke hen. Man må ikke være naiv. Det handler om at få vendt tænkningen, så pension ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man er fyldt noget bestemt, men at det i højere grad afspejler arbejdsmarkedet.

Ændrede ikke pension som minister

Socialdemokratiet var med til at indgå det store velfærdsforlig i 2006, der gradvist hæver pensionsalderen i takt med, at levealderen stiger. Modellen i dag er, at man i gennemsnit skal kunne regne med et otium på 14 et halvt år.

Det var Socialdemokratiet, der sad i ministerkontorerne, da en flertal uden om regeringen - opstået før valget i 2011 - satte hastigheden på gennemførslen af velfærdsforliget op og fjernede efterlønnen. Tre af årene i den regeringsperiode var Mette Frederiksen beskæftigelsesminister.

- Da vi lavede velfærdsforliget, var det med den præmis, at vi havde en efterløn. Den blev de facto afskaffet eller i hvert fald stærkt forringet i 2011. Forhåbentlig kan nogle af dem, der var så friske til at afskaffe efterlønnen, nu se konsekvenserne. Nogle kan ikke arbejde så længe, de bliver bedt om. Det kan ikke lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

- Men det er jo ikke noget, I ikke kunne vide i 2011, da I vandt magten, og nu skriver vi 2019.

- Der var en grund til, at vi ikke ville afskaffe efterlønnen. Nu håber jeg, at man begynder at kunne se, at det ikke går. Det er positivt, at nogle kan arbejde længere - det beriger vores samfund og den enkelte, men nu handler det om at zoome ind på dem, der ikke kan.

- Hvorfor gjorde I ikke det, da I havde regeringsmagten?

- Det er først nu, at velfærdsforliget flytter på pensionsalderen. Det gør, at jeg nu vurderer, at vi kan rykke på det. Det har hævet opmærksomheden, siger Mette Frederiksen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce