Annonce
Danmark

S vil gøre op med det frie skolevalg

Anni Matthiesen

Skolevalg: Det klinger en smule hult, når Annette Lind (S) og Troels Ravn (S) her i avisen beskylder regeringen for at centralisere og privatisere på skoleområdet. Særligt når de proklamerer, at kommunalreformen fra 2007 bærer en stor del af skylden for centraliseringen. For Annette og Troels har tilsyneladende glemt, at Socialdemokratiet faktisk stemte for kommunalreformen.

I Venstre mener vi ikke, at det nødvendigvis behøver at være et enten eller spørgsmål. Folkeskolens ve og vel afhænger ikke af, at koblingsprocenten nedsættes - og at rigtig mange børn og forældre dermed mister det frie skolevalg.

Jeg tror på, at det er familierne selv, der er bedst i stand til at bestemme, om barnet skal gå på en privatskole eller en folkeskole. Vi er nødt til at anerkende, at børn er forskellige, og at de har forskellige behov. Derfor er det vigtigt, at vi ikke skærer alle over én kam. Som det er i dag, er privatskolerne en mulighed for rigtig mange børn - ikke kun børn fra de mest velhavende familier, men fra alle samfundsgrupper. Og sådan synes vi i Venstre, at det også skal være fremover.

Socialdemokratiet har ret, når de skriver, at mange folkeskoler er lukket de sidste 10-12 år - særligt i tyndt befolkede områder. Men de frie skoler gør altså et rigtig godt og vigtigt stykke arbejde med at løfte den opgave. Friskoler er nemlig stærkt repræsenteret i de tyndt befolkede områder.

Hvis de frie og private skoler skal påtage sig et større socialt ansvar og tage del i integrationsopgaven, som S-formand Mette Frederiksen mener de skal, så vil det være en helt forkert tilgang, at fjerne en stor del af skolernes økonomiske grundlag. Det giver jo sig selv, at uden et økonomisk grundlag er de frie og private skoler nødsaget til at lukke og slukke.

Forældre og børns skolevalg kan være baseret på særlige faglige udfordringer eller bestemte værdier, som man ønsker at lægge vægt på. Derfor mener Venstre, at vi i Danmark skal gøre alt for at bibeholde det varierede uddannelsestilbud og dermed det frie skolevalg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Jyllandsserie-overblik og reaktioner: Sent selvmål gav DB-point, Kristrup blev straffet og Freja satte rekord

Annonce