Annonce
Danmark

Scandinavian Star-branden: Et mylder af mistanker om forsikringssvindel

Branden på Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv - nogle af dem blev begravet fra kirken her i Frederikshavn. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Københavns Politi ser nu igen på den over 29 år gamle brand på Scandinavian Star - en brand, der kostede 159 menneskeliv. Gennem årenes løb er der rejst et omfattende mistankegrundlag om forsikringssvindel som motiv til at sætte skibet i brand. Det er aldrig blevet efterforsket:

Annonce

1

Henrik Johansen påtog sig ejerskabet af færgen og skaffede sig dermed en skattegevinst. Senere viste det sig, at ejerselskabet var amerikansk. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ejeren af det danske selskab K/S Scandinavian Star, Henrik Johansen, påtog sig i søforhøret ejerskabet til skibet. Med ejerskabet kunne han sikre sig en solid skattegevinst for sit 250 millioner krones salg af Vognmandsruten forinden. Senere viste det amerikanske selskab Sea Escape Cruises Ltd. sig at være den retmæssige ejer.

I den påståede handel mellem Sea Escape og det danske selskab var prisen 21,7 millioner dollar, og kaskoforsikringen var på 24 millioner dollar. Få timer forinden havde Sea Escape købt skibet af Stena Line for 10 millioner dollar.

2

Adskillige af ofrene døde i deres kahytter. Hvem der er skykldige i deres skæbne, er aldrig blevet opklaret: Arkivfoto: Norsk politi.

I Sø- og Handelsretten blev indleverede dokumenter til søforhøret erstattet af nogle andre med nye underskrifter og nye oplysninger.

Det betød senere, at personskadeforsikringer blev opgjort ud fra et dansk ejerskab og dermed efter danske forsikringssumsstandarder, væsentligt under de amerikanske. I kaskoforsikringen stod det amerikanske selskab som ejer - og fik forsikringspengene udbetalt.

3

Det brandhærgede skib var forsikret til og med 7. april 1990. Dagen efter havde der ingen forsikringssum været at udbetale. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Skibet sejlede kun med en midlertidig godkendelse af kaskoforsikringen, hvis retsgyldighed gjaldt til og med 7. april 1990, datoen for branden.

4

Niels-Erik Tamdrup Lund stod i spidsen for det amerikanske selskab, der reelt ejede Scandinavian Star, og som gik kaskoforsikringen udbetalt. Arkivftoto: Ritzau Scanpix

Havarichef Erik J. Stein havde før sejladsen advaret forsikringsselskabet Skuld mod at tegne passageransvarsforsikring. Det var usødygtigt, lød hans vurdering. Det mente også de amerikanske søfartsmyndigheder få uger forinden. Alligevel blev det forsikret.

Lloyds internationale skibscertifering havde imidlertid godkendt skibet. Medarbejderen, Christopher Adams, der stod for denne certificering, blev efterfølgende direktør for det selskab, som overtog det brandhærgede skib.

Han solgte det hurtigt videre til St. Thomas Cruises. I spidsen for St. Thomas Cruises stod danskeren Niels-Erik Tamdrup Lund, som han også gjorde i Sea Escape - der ejede Scandinavian Star, da det brændte.

5

Olien fra et ødelagt hydraulikrør var med til at sprede branden. Defekten er påført med fuldt overlæg og med værktøj, vurderer fagfolk. Arkivfoto: Norsk politi

En svensk politirapport noterede, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib under branden.

Efter branden rapporterede svenske brandfolk om, at ledende besætningsmedlemmer lagde hindringer i vejen for slukningsarbejdet. De berettede også om branddøre og luftsystemer, der var indstillet, så ilden fik mistænkeligt hurtigt fat og med stor spredning.

Ligeledes er det påvist, at et oliehydraulikrør var bristet, hvilket har forværret og spredt branden. Fagfolk har beskrevet, at det kun kunne ske med værktøj og med fuldt overlæg.

6

Fire af de seks brand blev anstiftet, da der kun var brandfolk og ledende besætningsmedlemmer ombord. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Fire af de seks brande blev påsat, da der kun var brandfolk og ni besætningsmedlemmer, heraf tre ledere fra ejerselskabet Sea Escape, om bord. Den ene af dem blev kort efter medejer af Sea Escape, der fik forsikringspengene udbetalt.

7

Det brændende Scandinvian Star blev bugseret til Lysekil i sverige. her blev tre mænd set flygte ud af en sideluge. De er ikke set siden. Arkivfoto: Joakim Roos/Ritzau Scanpix

I lydfiler optaget i 2018 leverede en tidligere medarbejder hos den forsikringsmægler, der stod for tegning af kaskoforsikringen, belastende udsagn om mægleren. Her fremgår det, at forsikringsmægleren over for hende har tilkendegivet, at filippinske sømænd var hyret til branden.

Da skibet var bugseret til Lysekil i Sverige, blev tre filippinsk udseende mænd set flygte gennem en sideluge på skibet. De er ikke set eller identificeret siden.

Den pågældende forsikringsmægler er ifølge egne oplysninger til avisen Danmark aldrig blevet kontaktet af politiet eller andre danske myndigheder om sin rolle og viden.

Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce