Annonce
Se Danmark

Se Danmark: Aber kaster sten og kæppe efter upopulær zoo-gæst

Odense: Steffen Knold fra Årslev Dyreklinik er fast dyrlæge i Odense Zoo. Når han kommer derud, er der flere af dyrene, som genkender ham. F.eks. kaster chimpanserne sten og kæppe efter ham. Foto: Birgite Carol Heiberg
Livet i Jylland og på Fyn skildres hver dag af avisens fotografer. Tag med dem på arbejde i læsernes tjeneste i dette daglige fotogalleri.

Odense: Uanset om han er gæst eller på arbejde, genkender mange af dyrene i Odense Zoo deres dyrlæge, Steffen Kold. Og modtagelsen er sjældent hjertelig - chimpanserne kaster sten og kæppe efter ham, mens makakaberne skynder sig væk, når han viser sig. Hvorfor de behandler den hjælpsomme mand sådan, tog pressefotograf Birgitte Carol Heiberg og journalist Jesper Mads Eriksen i zoo for at få en nærmere forklaring på.

Annonce
Skjern : Koldt gys? Nej tak! Selvom man er kommet i badetøjet, så kan man godt ombestemme sig lige før man kommer ud i vandet. Det gjorde denne pige, da hun var kommet med til Skjern Å. Den lokale klub, Kong Hans´ Vinterbadere i Skjern havde sæsonåbning med ni grader koldt vand, lune saunaer og vildmarksbade og ikke mindst iskold fadøl – og det lokkede voksne til, mens børnene var noget tilbageholdne. Foto: Jørgen Kirk
Esbjerg: Heidi Storm Kristensen går all in på Halloween. Og hun får masser af positive kommentarer fra folk, som kommer forbi huset på Grønvangsvej og får et lille eller stort gys, når de ser udsmykningen i forhaven. Foto: Martin Ravn
Fredericia: Søndag var der 112-dag i Fredericia. Folk kunne opleve brandbiler, ambulancer, politibiler og hverdagens helte, var klar til at komme til hjælp med forklaringer. Foto: Morten Pape
Holstebro: Det er langt fra alle, der får dumpet aviser, øldåser og plastikbøtter på den rigtige side af skillevæggen. Det ses tydeligt, når skraldebilerne ankommer til genbrugspladsen og læsser af. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce