Annonce
Danmark

Se hvad gulvet gemte: Flaskepost fra fortiden

Peter Madsen fandt en hilsen fra 1949 under gulvbrædderne. Foto: Morten Dueholm
Peter Madsen fik sig en overraskelse, da han ville skifte stuegulvet i et hus i Møldrup. Gemt under gulvet var en hilsen fra de håndværkere, der byggede huset.

Møldrup: Gulvet i stuen i et hus på Søndergade 11 i Møldrup trængte efterhånden til at blive skiftet ud. Husets ejer, Peter Madsen, kiggede en ekstra gang, da han fjernede det gamle gulv og opdagede en Tuborg-ølflaske med et stykke papir i under gulvbrædderne.

Da han - efter flere dage og med temmelig meget besvær - fik trukket papiret ud af flasken, kunne han konstatere, at det var en hilsen fra de håndværkere, der havde bygget huset. Brevet var skrevet af Johannes Nielsen, som kunne fortælle, at han var en tømrerlærling på 14 år, og at han var i lære hos sin far, tømrer Niels Nielsen. Under gulvet var også gemt et eksemplar af Viborg Stifts Folkeblad fra den 22. marts 1949. "I dag er vi ved at lægge gulve", skriver Johs. Nielsen med sin fine skråskrift.

- Jeg tænkte faktisk, da vi brækkede gulvet op, at det kunne være sjovt, hvis der dukkede en hilsen fra gamle dage op, og det gjorde der så. Den har allerede gjort mig lidt klogere, for jeg troede egentlig, at huset var bygget i 1950'erne, men det er altså fra 1949, fortæller Peter Madsen, der ikke selv bor i huset længere, men lejer det ud.

Han har skrevet om fundet på Facebook og er overvældet over, at så mange finder det interessant. Opslaget er blevet delt 1500 gange.

Annonce
"Huset er bygget i 1949", står der i kanten af avisen.

Livstegn fra en fætter

Ind til videre er det ikke lykkedes at finde ud af, om flaskepost-skriveren stadig lever. Hvis han gør, må han være 84-85 år i dag. Han er søn af Niels Laustsen Nielsen og Kirstine Jensine Kjeldsen. Niels Laustsen Nielsen byggede huset og solgte det siden til Peter Madsens forældre.

- Jeg har hørt livstegn fra en fætter til Johannes Nielsen, men det er også det tætteste, jeg er kommet på, siger Peter Madsen.

Ny hilsen til fremtiden

Han blev i går færdig med at lægge det nye gulv i huset og har lagt den gamle flaskepost-hilsen ned i Tuborg-flasken og placeret den under gulvet igen. Samtidig har han skrevet en ny hilsen til eventuelle fremtidige findere. Her fortæller han lidt om, hvad han ved om husets historie siden opførelsen.

Den nye hilsen har han placeret i en flaske fra en Hancock-høkerbajer. Peter Madsen bor i Skive i dag og har boet der det meste af sit voksenliv, så han synes, det er mest passende med den lokale Skive-øl. Under gulvet placerede han også et friskt eksemplar af Viborg Stifts Folkeblad fra den 15. maj.

Johannes Nielsen fortæller i sin hilsen, at byggeriets murere var "Thandild og lærling". Tømreren var som nævnt Niels Nielsen og hans svend Frank Christensen, og installatørerne var Åge Sørensen og Svend Erik Sørensen.

- Jeg synes, det er vældigt sjovt sådan noget, selv om det jo i virkeligheden ikke er så mange år siden. Det synes andre åbenbart også, for det har jo fået en masse opmærksomhed på Facebook, siger Peter Madsen.

Viborg Stifts Folkeblad fra den 22. marts 1949 var placeret under gulvbrædderne. Dengang var den store nyhed, at Danmark skal med i Nato.
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce