Annonce
Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Der er fortsat mange børn, som ikke bliver vaccineret, i Danmark - for mange, mener myndighederne. Arkivfoto: Jean-Paul Pelissier/Reuters
Der er stor forskel i andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger, i landets kommuner. Det viser en ny kortlægning, som Sundhedsstyrelsen har lavet af MFR-vaccinens udbredelse. Flere kommuner har sat fokus på at få flere børn vaccineret.

Vaccination Flere børn skal vaccineres mod smittefarlige sygdomme som mæslinger, mener Sundhedsministeriet, og derfor har Sundhedsstyrelsen for første gang kortlagt, hvordan børnenes vaccinationsdækning er i landets kommuner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at kortlægningen er nødvendig for at øge tilslutningen til MFR-vaccinen, der blandt andet beskytter mod mæslinger.

- I øjeblikket lever vi ikke op til WHO's anbefaling om en vaccinationstilslutning på 95 procent for MFR, og det ønsker vi at nå. Nu kan vi se, der er store geografiske forskelle. Det er vigtigt at få ned på kommuneniveau, så man kan arbejde med det i de enkelte kommuner blandt andet gennem sundhedsplejerskerne, siger ministeren.

Kortlægningen af vaccinationsdækningen er det seneste af en række initiativer for at forbedre tilslutningen til MFR2-vaccinen. Sammen med Dansk Folkeparti har regeringen vedtaget lovgivning, der gør det muligt at sende påmindelser ud til forældre, der ikke har fået vaccineret deres børn. Samtidig er MFR2-vaccinen blevet et fast, gratis tilbud til de voksne, der ikke er blevet vaccineret som børn.

Annonce

Kommuner med lavest andel MFR-vaccinerede børn, som er født i 2013

98. Samsø: 74 pct.

97. Frederiksværk: 81 pct.

96. Billund: 81 pct.

95. Brøndby: 82 pct.

94. Ishøj: 83 pct.

93. Lolland: 84 pct.

92. København: 84 pct.

91. Helsingør: 84 pct.

90. Gentofte: 84 pct.

89. Vordingborg: 85 pct.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Et stykke fra mål

Brønderslev, Struer og Herlev ligger i top over andelen af børn, som er født i 2013 og MFR-vaccineret. Vaccinen beskytter mod virusserne mæslinger, fåresyge og røde hunde, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 95 procent af landets børn bliver vaccineret ud fra WHO’s mål. Kun Brønderslev Kommune har nået det punkt, mens godt halvdelen af landets kommuner ligger mellem 90-94 pct.

Færrest børn med MFR-vaccine finder man på Samsø med 74 pct. samt i Halsnæs og i Billund med hver 81 pct. Landsgennemsnittet for anden MFR-vaccination var 89 procent i 2018, og det er en stigning på ét procentpoint fra 2017. Derfor er der ifølge Sundhedsstyrelsen fortsat et stykke op til det anbefalede mål.

Maria Sloth Christensen, leder af Pædagogisk, psykologisk og sundhedsfaglig rådgivning i Billund Kommune, undrer sig over, at kommunen ligger lavt i rapporten.

- Det er en overvejelse, som jeg selv har haft. Vaccination er først og fremmest forældrenes valg, og det er derfor vigtigt, at vi bliver klogere på, hvorfor forældre vælger til eller fra, og om det for eksempel skyldes forglemmelse eller et bevidst fravalg, siger hun.

Større kommunal indsats

I Sundhedsstyrelsens rapport har styrelsen som noget nyt spurgt en række kommuner med høj MFR-vaccinationstilslutning, om de har gjort noget særligt for at øge tilslutningen. Flere kommuner har givet deres bud på målrettede indsatser, blandt andet i Rebild, hvor en af kommunens kampagner har været at sende en påmindelse til forældre om femårsvaccinationen til deres e-boks. Samtidig taler skolesundhedsplejen med forældrene om vaccinationer ved indskolingssamtalen i 0. klasse.

- Vi støtter op om at huske forældrene på vaccinationer, og e-boks er en god ting, som vi vil anbefale andre kommune at bruge, siger Bente Pedersen, leder af sundhedsplejen i Rebild Kommune og fortsætter:

- Det har ikke givet en mirakuløs stigning, men en vis effekt.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce